Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Maksimal effekt påbeskæftigelsen efterca. 3 år …… men langsigtetbeskæftigelseseffekter nulAktivitetseffekti den aktuellesituation kanvære atypiskGenerelt er effekten på beskæftigelsen størst omkring dettredje år. Når beskæftigelseseffekten typisk stiger i forholdtil første år, skyldes det to forhold. For det første reagererbeskæftigelsen erfaringsmæssigt trægt i forhold til ændringeri efterspørgslen, og for det andet reduceres efterspørgslen,herunder bl.a. det private forbrug, ikke fuldt udde første år. Det sidste hænger især sammen med, at denkortsigtede forbrugstilbøjelighed ud af øget indkomst ermindre end den langsigtede forbrugseffekt. 7 Det fremgår affigurerne, at den langsigtede effekt på beskæftigelsen af debetragtede finanspolitiske instrumenter er nul. Det skyldes,at den midlertidige ændring i beskæftigelse og ledighed,som følger af det finanspolitiske indgreb, fører til et mindrelønpres. De lavere lønstigninger forbedrer konkurrenceevnenog medfører en gradvis forøgelse af eksporten, samtidigmed at importen taber markedsandele i Danmark. Denneproces fortsætter, indtil ledighed og beskæftigelse er tilbagei udgangspunktet, hvilket i SMEC typisk tager 10-12 år.De enkelte finanspolitiske instrumenter kan i den aktuelleøkonomiske situation tænkes at virke anderledes end “normalt”.For det første er det sandsynligt, at en lavere efterspørgseli højere grad end normalt vil indebære en reduktionaf importen. Dette skal ses på baggrund af, at den kraftigevækst i efterspørgslen i udgangspunktet har forøget importenusædvanligt meget. Hvis importen på kort sigt tageren større del af tilpasningen, vil effekten på den indenlandskeaktivitet og beskæftigelse sandsynligvis være mindre iden aktuelle konjunktursituation end indikeret af modelberegningerne.87) Aktivitetsvirkningen af ændringer i indkomstskatten afhænger ihøj grad af, hvor stor den kortsigtede forbrugstilbøjelighed er. ISMEC er det estimeret, at en stigning i indkomsten på 1 pct. påkort sigt vil øge det samlede forbrug 0,60 pct. Da den disponibleindkomst er større end forbruget, svarer elasticiteten på 0,60 til, atforbruget øges ca. 500 kr., når indkomsten stiger 1.000 kr.8) Det er også tænkeligt, at en ændring i efterspørgslen efter arbejdskraftpå det allerede pressede arbejdsmarked vil føre til enanderledes reaktion i løndannelsen. En finanspolitisk stramningvil i den aktuelle situation potentielt have en større løndæmpendeeffekt end normalt.103