Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Uddannelsesniveauetkan øgeerhvervsdeltagelsen…Den fremskrivning af arbejdsstyrken, som ligger til grundfor beregningerne, baseres på konstante erhvervsfrekvenserfra 2004 opdelt på køn, alder og herkomst. Tilknytningen tilarbejdsmarkedet afhænger imidlertid også af uddannelsesniveauet,idet erhvervsfrekvensen for ufaglærte er nogetlavere end for faglærte og personer med en videregåendeuddannelse, jf. tabel I.21. Uddannelsesniveauet er stigende,eftersom de yngre generationer på arbejdsmarkedet har ethøjere uddannelsesniveau end de ældre generationer, deerstatter. Derudover forudses det i Undervisningsministeriet(2005), at uddannelsesniveauet vil blive øget yderligerefremover. Det højere uddannelsesniveau vil trække i retningaf en højere erhvervsfrekvens i fremtiden. I modsat retningtrækker imidlertid, at erhvervsdeltagelsen for alle tre hoveduddannelsesgrupperhar været svagt faldende i de sidste25 år, bl.a. som følge af øget udbredelse af førtidspension,jf. Velfærdskommissionen (2005).Tabel I.21 Erhvervsfrekvens og uddannelsesandeleUfaglært Faglært VideregåendeUddannelse------------------- Pct. ---------------------Erhvervsfrekvens 75,3 92,1 93,9Uddannelsesandele ---------- Pct. af aldersgruppen ---------30-34-årige 30,3 36,2 33,560-64-årige 42,5 37,8 19,7Anm.: Erhvervsfrekvensen er beregnet for aldersgruppen 35-49 år.Kilde: Egne beregninger på registerdata fra 2004.… men størrelsenaf effekten erusikkerEn del af usikkerheden omkring betydningen af uddannelsesniveauetkan også henføres til spørgsmålet om, hvorvidtde ekstra personer, der gennemfører en uddannelse, vil havesamme arbejdsmarkedsadfærd som de nuværende gruppermed den samme uddannelse. Hvis de ekstra elever harringere faglige forudsætninger end gennemsnittet, vil afkastetaf uddannelsen, målt ved øget erhvervsdeltagelse ogproduktivitet, være mindre. Hertil kommer, at det kan kræveen større indsats – og dermed større omkostninger – at fåflere svage elever gennem uddannelsessystemet. Selv i lyset127