Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Højere vækst ioffentligt forbrugend den rentdemografiskbetingedeSkattestoppetsnominalprincipvidereføresArbejdstiden faldersom historisk trendBetydningen af usikkerheden om udviklingen i udgifternetil den offentlige service kan illustreres af et forløb, hvorvæksten i de offentlige serviceudgifter er i overensstemmelsemed den historiske mervækst i forhold til detdemografiske træk på ca. 0,15 pct.point årligt. Det alternativepolitikforløb indebærer, at det individuelle offentligeforbrugs andel af BNP i 2040 udgør 22,3 pct., hvilket ergodt 1 pct.point mere end i velfærdsforløbet. Den ekstraudgiftsvækst forværrer både den offentlige saldo og denoffentlige gæld i 2040 med omkring 40 pct. i forhold tilforløbet med velfærdsforliget. Det betyder, at knap halvdelenaf den gunstige effekt af velfærdsforliget kan bliveudhulet, hvis det enten ikke ønskes – eller ikke er muligt –at føre en stram udgiftspolitik.Det er endnu ikke annonceret, om og i givet fald hvornårskattestoppet vil blive ophævet. I forløbene i tabel I.19 erdet forudsat, at nominalprincippet i skattestoppet ophævesefter 2010, og at punktafgifter og ejendomsværdiskat herefterigen stiger med prisudviklingen. Det er imidlertidmuligt, at det politisk ønskes at fastholde skattestoppet ogsåefter 2010. Hvis skattestoppets udhuling af punktafgifter ogejendomsværdiskat fortsætter helt til 2040, vil det indebære,at de offentlige indtægter i pct. af BNP i 2040 er 1¾pct.point mindre end i velfærdsforløbet. Både den offentligesaldo og den offentlige gæld vil i 2040 være forværret medomkring 80 pct. i forhold til velfærdsforløbet. Det er såledesganske tæt på, at en videreførelse af skattestoppets nominalprincipi sig selv kan eliminere hele den forbedring af deoffentlige finanser, der følger af velfærdsforliget.Det er usikkert, i hvor høj grad den fremtidige højere velstandvil blive omsat i en stigende efterspørgsel efter fritid.De høje marginalskatter er gennem forvridningen af arbejdsudbudsbeslutningenmedvirkende til at øge efterspørgslenefter fritid, hvorfor det også på dette område erpolitisk muligt at påvirke udviklingen. Den mulige velstandseffektillustreres ved et forløb, hvor den historisketrend i arbejdstiden videreføres i perioden 2011-40, svarendetil et årligt fald i arbejdstiden på ca. 0,2 pct. I det alternativeforløb er det effektive arbejdsudbud i 2040 omkring5 pct. lavere end i velfærdsforløbet, hvilket svarer til et fald132