Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Boks I.12Effekt af lavere indkomstskat og højere ejendomsværdiskatEn reduktion af skatten på arbejdsindkomst på 10 mia. kr. kan finansieres ved enforøgelse af den effektive ejendomsværdiskattesats fra de nuværende godt 0,4 pct.til ca. 0,75 pct.Beregninger i bl.a. Finansministeriet (2002) indikerer, at en lettelse af marginalskatten(enten i form af lavere sats for top- eller mellemskatten eller højere progressionsgrænser)på 5 mia. kr. vil øge arbejdsudbuddet med 0,3-0,4 pct., primærtgennem højere arbejdstid.I nærværende beregninger antages det i overensstemmelse hermed, at effekten afen skattelettelse på 10 mia. kr. på sigt medfører en forøgelse af den ønskede gennemsnitligearbejdstid på 0,6 pct. Det antages, at den offentlige sektors beskæftigelsebåde målt i personer og timer er uændret. Dermed øges arbejdstiden i denprivate sektor med ca. 0,8 pct. Trægheder i bl.a. virksomhedernes evne og villighedtil umiddelbart at øge beskæftigelsen som følge af det større timearbejdsudbudgør, at den højere ønskede arbejdstid antages at slå igennem på den faktiskearbejdstid med en fjerdedel det første år, og en efterfølgende årlig tilpasningpå en fjerdedel af den resterende forskel op til den langsigtede effekt. Det antages,at stigningen i den faktiske arbejdstid umiddelbart (gennem en reduktion af importen)giver anledning til en øget produktion. Herved er beskæftigelsen målt ipersoner upåvirket (mens timebeskæftigelsen som udgangspunkt stiger paralleltmed den højere arbejdstid). I beregningen er det endvidere antaget, at timeproduktiviteteni de enkelte erhverv holdes uændret.Beregningerne viser, at efterspørgslen vil blive reduceret, og at udbuddet af arbejdskraftvil blive øget. Herved vil skatteomlægningen indebære en reduktion afpresset på arbejdsmarkedet. Beregningerne er imidlertid forbundet med en rækkeusikkerheder, der bl.a. vedrører den kortsigtede forbrugstilbøjelighed, kontantprisensreaktion på ændringer i ejendomsværdiskatten og arbejdsudbuddets reaktionpå skatteændringer. I tabel A er vist resultatet af en række følsomhedsanalyser.Forøges den kortsigtede forbrugstilbøjelighed til det dobbelte, øges den isoleredeeffekt af lavere indkomstskat hhv. højere ejendomsværdiskat første år med omkring50 pct., jf. tabel A. Da den betragtede skatteomlægning er provenuneutral,er effekten af den samlede omlægning dog stort set upåvirket af den kortsigtedeforbrugstilbøjelighed.Et andet usikkerhedspunkt er effekten af ændringer i ejendomsværdiskatten påkontantprisen på boliger. Ved den betragtede skatteomlægning reduceres kontantprisenkun ca. 1½ pct. på kort sigt, stigende til ca. 4½ pct. på længere sigt. Da den110