Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Tabel I.9 Udvikling i lønomkostninger og realløn2005 2006 2007 2008 2009-------------------- Pct. ---------------------Direkte lønomkostninger 2,7 3,3 4,3 4,6 4,5Samlede lønomkostninger 2,8 3,4 4,3 4,6 4,5bidrag fra indirekte lønomkostninger 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0Realløn 0,7 1,0 2,4 2,5 2,2Produktrealløn 3,1 2,5 1,0 1,4 1,2Timeproduktivitet i private byerhverv 1,8 2,1 2,0 2,0 2,0Anm.: Stigningen i de indirekte lønomkostninger i 2005 kan henføres til øgede udgifter tilarbejdsskadeforsikring. I 2006 skyldes stigningen i de indirekte omkostninger en stigning iATP- og AER-betalingerne. Reallønnen er defineret som de direkte lønomkostningerdivideret med nationalregnskabets forbrugsdeflator, mens produktreallønnen er defineretsom de samlede lønomkostninger divideret med BVT-deflatoren for private byerhverv.Timeproduktiviteten er defineret som BVT divideret med antal arbejdstimer i de privatebyerhverv.Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM’s databank, Økonomisk Redegørelse,august 2006 og egne beregninger.Antagelse omproduktivitetsstigningerpå 2 pct.Optimistiskantagelse, men dogargumenter for højproduktivitetsvækstDen stærke vækst i efterspørgslen slår sandsynligvis ikkebare ud i en konjunkturbetinget stigning i arbejdsstyrken oghøjere lønstigninger. Det vurderes også, at den pressedesituation fører til en højere produktivitet pr. beskæftiget,enten i form af øget overarbejde eller i form af højere timeproduktivitet.I prognosen er det antaget, at timeproduktivitetenøges relativt meget (mens arbejdstiden antageskonstant). Det antages konkret, at timeproduktiviteten i deprivate byerhverv øges med ca. 2 pct. hvert år. Dette er påniveau med produktivitetsvæksten i 2005, men væsentlighøjere end det, der er set de seneste ti år, jf. boks I.8.Antagelsen om en relativ høj produktivitetsstigningstaktindebærer, at den lave produktivitetsvækst siden 1995 delvisopfattes som et forbigående fænomen. Der er flere argumenterfor, at produktivitetsvæksten kan opretholde etrelativt højt niveau i de kommende år. For det første ermaskininvesteringskvoten stigende, hvilket øger mængdenaf kapital pr. beskæftiget. For det andet kan presset påarbejdsmarkedet bevirke, at det ikke er muligt for virksomhederneat ansætte så mange, som de gerne vil, hvilketbetyder, at de ansatte – ligesom i starten af en højkonjunktur76