Ben Ali-regimets undergang i Tunisia - Fortid

More documents

Recommendations

Info

30 <strong>Fortid</strong> 1/12 Vägar framåt Den amerikanske miljöhistorikern William Cronon konstaterade i början av 1990-talet att hans studenter efter att ha läst grundkursen i miljöhistoria ofta var deprimerade och pessimistiska inför framtiden. 8 De miljöhistoriska lärdomarna lämnade lite hopp för att vända den negativa utvecklingen. För att åter ingjuta hopp och handlingskraft i studenterna införde Cronon en avslutande föreläsning, där han på ett personligt sätt presenterade sina slutsatser av olika miljöhistoriska skeenden och han gav argument till varför han ändå var optimistisk inför framtiden. Vad kan vi då dra för slutsatser angående den återkommande berättelsen om Romarrikets fall? Detta exempel är givande att använda inom miljöhistorien om man vill visa hur svårt det är att under lång tid upprätthålla ett hållbart samhälle. Som historiker bör man dock vara skeptisk när en sådan slagkraftig berättelse återkommer i de mest skiftande sammanhang. Den här artikeln har visat att denna berättelse har använts för att argumentera för konstgödselanvändning, aktiv naturresurshållning, ekologiskt jordbruk och för miljökritik. Vidare är det ett faktum att historien i medelhavsområdet inte tog slut i och med Romarrikets fall. Visserligen skedde en nedgång i delar av Västeuropa, men genom att inte samtidigt påpeka det bysantinska och inte minst det muslimska samhällets uppsving så har man anlagt ett tydligt begränsande eurocentriskt perspektiv på historien. Slutligen, miljöhistorien är inte enbart en fråga om antingen framsteg eller förfall. Det finns exempel på samhällen som gått under men även på samhällen som vänt en negativ utveckling. En sådan mer nyanserad bild med både negativa och positiva exempel gör att miljöhistorien kan ge mer konstruktiva kunskaper för att belysa dagens prekära situation och visa på vägar framåt. ■ Noter 1 von Wright, Vetenskapen och förnuftet, s. 151. 2 Om Romarriket och Liebig, se Erland Mårald, Jordens kretslopp: Lantbruket, staden och den kemiska vetenskapen 1840–1910, Umeå, 2000, s. 50–54. 3 von Liebig, Naturlagarna för växtnäringen eller kemien tillämpad på landthushållningen och fysiologi. Sv. övers. av första delen av den 8:de uppl., s. 199. 4 Marsh, Man and Nature: Or, Physical Geography as Modified by Human Action, s. 10. 5 Howard, The Soil and Health: A study of Organic Agriculture, s. 41. 6 Howard, The Soil and Health: A study of Organic Agriculture, s. 41. 7 Hughes, Världens miljöhistoria, s. 129. 8 Cronon, «The Uses of Environmental History», i Environmental History Review, s. 1-20. Litteraturliste Cronon, William. «The Uses of Environmental History». I Environmental History Review 17:3, 1993. Howard, Albert. The Soil and Health: A study of Organic Agriculture. 1947. Ny utgåva. Lexington, University of Kentucky Press, 2006. Hughes, Donald. Världens miljöhistoria. Stockholm, SNS förlag, 2005. von Liebig, Justus. Naturlagarna för växtnäringen eller kemien tillämpad på landthushållningen och fysiologi. Sv. övers. av första delen av den 8:de uppl., Örebro, 1868. Marsh, George Perkins. Man and Nature: Or, Physical Geography as Modified by Human Action. 1864, ny utgåva, Harvard, 1965. Thomas Jr., William L. «Introductory». I Man’s Role in Changing the Face of the Earth. Chicago, The University of Chicago Press, 1956. von Wright, George Henrik. Vetenskapen och förnuftet. MånPocket, 1989.
Om død og donationskultur i europæisk middelalder 1 agnes s. arnórsdóttir, assoCiate ProFessor, universitetet i aarHus Døden spillede en afgørende rolle for, hvordan middelalderens mennesker organiserede det daglige liv. Sammenligner vi middelalderen med mere moderne tider, er dette netop en af de faktorer, som viser sig at være meget forskellige. Man kan måske især pege på to forhold: For det første var spædbørnsdødeligheden i middelalderen meget høj, og mange kvinder døde også i barselssengen. Det billedmateriale, der er overleveret fra 1300- og 1400-tallet, giver et indblik i middelalderens holdninger til døden. Et velkendt motiv er gravide kvinder, der beder bønner. 2 Der eksisterede særlige traditioner for begravelsen af de kvinder, som ikke overlevede barselstiden. Ifølge en bispesaga fra Island fra slutningen af 1200-tallet skulle de begraves på kirkegården, men uden at deres lig først blev båret ind i kirken. Disse traditioner ville biskop Árni Þorláksson (1269–1298) forandre. Han påbød, at alle lig af kvinder, som døde under barsel, også skulle bæres ind i kirken. «Liget skulle blive båret ind i kirken, men foran skulle en kvinde gå med levende lys for de kvinder, som havde været ægtehustruer, men foran andre lig [sandsynligvis af kvinder, som havde født børn uden ægteskab] skulle ikke noget lys tændes»: Biskoppen påbød også, at hvis det viste sig, at en kvinde ikke overlevede fødselen, skulle man sørge for, at hun fik lejlighed til at skrifte for sin præst og få den sidste olie, mens det ifølge den ældre skik havde været forbudt. 3 Disse forandringer i ritualerne omkring fødende kvinders sengeleje skyldtes ændringer i kirkeretten, men reglerne ville næppe have eksisteret, hvis ikke de henviste til det faktum, at ritualer omkring livets begyndelse i middelalderen var meget præget af dødens nærvær. Den anden faktor, som viser, i hvor stor grad døden prægede middelalderens daglige liv, var den generelt høje dødelighed. I denne henseende er det vigtigt at understrege, at uhelbredelige epidemier som Den sorte Død, der spredte sig over hele Vesteuropa efter midten af 1300-tallet, fik folketallet reduceret til omkring halvdelen eller lidt mere af, hvad det havde været før, og med gentagne epidemier tog det mange århundreder, før befolkningen igen blev så stor, som den havde været i højmiddelalderen. 4 På tema 31 Selv om man forskningshistorisk har understreget forandringer i holdningen til døden efter Den sorte Død, er det vigtigt at påpege, at dødeligheden også var meget høj før 1350. Det kan til dels hjælpe os til at forstå, at allerede i højmiddelalderen i 1100–1200-tallet er der tale om, at der udviklede sig en særlig kultur knyttet til efterlivet, det vil sige livet efter døden. 5 Denne udvikling havde selvfølgelig ikke bare noget med demografiske forhold at gøre, men også med kirkens udvikling af læren om efterlivet. 6 Især kan udviklingen af ideen om skærsilden nævnes som eksempel herpå. Skærsilden var et sted, som sjælen skulle til, hvis den efter døden ikke havnede direkte i helvede. Ingen kunne vide, hvor lang tid man skulle pines i ilden, men både bønner og bodsgerninger kunne forkorte tiden. Til dels kunne dette ske, mens man fremdeles var i live, men også de efterlevende kunne hjælpe en fortabt sjæl. 7 Det er klart, at dette håb om frelse fik grobund i en befolkning, som levede i en tid, hvor dødeligheden var høj. Diskussionen om donationskultur og befolkningens deltagelse i sjælemesser bør derfor forstås både i forbindelse med udviklingen af kirkens dogmer og ritualer omkring efterlivet og med den demografiske udvikling i middelalderen. Døden er et biologiskt faktum, den har ikke historie, men menneskerers holdninger til den, opfattelser af den og reaktionerne i forhold til den er genstander for historiske undersøgelser. 8 Med særlig fokus på dødslejet kan vi studere hvordan folk i middelalderen forberedte sin død, hvordan samfundet rundt deltog i ritualet, og hvilken forventinger den dødende havde til efterlivet, både det overjordiske og det jordiske. Begrebet katarsis får her særlig betydning som et centralt begreb for at forstå, hvordan både ritualer omkring dødslejet og selve sjælemessen var præget af en renselsesproces. Oprindelig betyder katarsis på græsk renselse både i religiøs og medicinsk sammenhæng. Aristoteles’ forklaring af begrebet kan have betydning i forhold til middelalderens dødsritualer. Ifølge ham skulle tragedierne ved at skabe medlidenhed og frygt hos tilskuerne fuldbyrde en renselse for eller af følelser af denne art. Middelalderlige dødslejeritualer kan have haft den samme funktion. 9 ➤
Page 1 and 2: Historiestudentenes tidsskrift, UiO
Page 3: INNHOLD 05 06 Leder Aslak Kittelsen
Page 6 and 7: 6 Fortid 1/12 Ingen Disneymoral i h
Page 8 and 9: 8 Fortid 1/12 kningsrådet nå til
Page 10 and 11: 10 Fortid 1/12 Fagtidsskriftet til
Page 12 and 13: 12 Fortid 1/12 In this limited spac
Page 14 and 15: 14 Fortid 1/12 Pompeiis undergang -
Page 16 and 17: 16 Fortid 1/12 Kart over den utgrav
Page 18 and 19: 18 Fortid 1/12 helt sikkert skjønt
Page 20 and 21: 20 Fortid 1/12 Bortsett fra Plinius
Page 22 and 23: 22 Fortid 1/12 De antoninske badene
Page 24 and 25: 24 Fortid 1/12 Porta Nigra i Trier,
Page 26 and 27: 26 Fortid 1/12 Mitt syn er at sivil
Page 28 and 29: 28 Fortid 1/12 Romerske ruiner, sku
Page 32 and 33: 32 Fortid 1/12 Når vi skal forsøg
Page 34 and 35: 34 Fortid 1/12 personlige plan bet
Page 36 and 37: 36 Fortid 1/12 KLNM: Kulturhistoris
Page 38 and 39: 38 Fortid 1/12 Pariskommunen dag Jo
Page 40 and 41: 40 Fortid 1/12 Nasjonalgarden som v
Page 42 and 43: 42 Fortid 1/12 Umiddelbart etter at
Page 44 and 45: 44 Fortid 1/12 En tillitsmanns fall
Page 46 and 47: 46 Fortid 1/12 bidro til et godt sa
Page 48 and 49: 48 Fortid 1/12 Granskningskomiteens
Page 50 and 51: 50 Fortid 1/12 Dommedagsplanen Nors
Page 52 and 53: 52 Fortid 1/12 Soppsky over Nagasak
Page 54 and 55: 54 Fortid 1/12 Gudmund Harlem. 33 G
Page 56 and 57: 56 Fortid 1/12 Kartet viser Ekvator
Page 58 and 59: 58 Fortid 1/12 massive økonomiske
Page 60 and 61: 60 Fortid 1/12 Ben Ali-regimets und
Page 62 and 63: 62 Fortid 1/12 kan altså forstå a
Page 64 and 65: 64 Fortid 1/12 Tunisia var først u
Page 66 and 67: 66 Fortid 1/12
Page 68 and 69: 68 Fortid 1/12 normer, tolkninger o
Page 70 and 71: 70 Fortid 1/12 Godt og grundig om m
Page 72 and 73: 72 Fortid 1/12 Gjennomført og vels
Page 74 and 75: 74 Fortid 1/12 Smyrna - paradiset s
Page 76 and 77: 76 Fortid 1/12 grad vore positivt i
Page 78 and 79: 78 Fortid 1/12 på mytene, som vel
Page 81:
Forfatterinstruks Redaksjonen ønsk
show all

Ben Ali-regimets undergang i Tunisia - Fortid

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?