Ben Ali-regimets undergang i Tunisia - Fortid

Noter
1 Denne artikler er en lidt forandret og forkortet version af
Arnórsdóttir, «Dødslejet, sjælemesser og donationskultur i
middelalderen», s. 65–88.
2 Leyser, Medieval Women, s. 125–126. Se nærmere om holdninger
til kvinder som mødre i Arnórsdóttir, «Ærens vej».
3 Íslenzk fornrit XVII, s. 24–25, jævnført med DI: II, s. 27.
4 Se for eksempel Herlihy, The Black Death and the Transformation
of the West, Poos, A Rural Society After the Black Death.
5 Le Goff, History and Memory. s. 73. Se også Le Goff, The Birth of
Purgatory.
6 Horrox, «Purgatory, prayer and plagues 1150–1380», s. 90.
7 Binski, Medieval Death. Ritual and Representation, s. 25–26.
8 Floto, «Døden i historien – historiografiske perspektiver»,
s. 17–42.
9 Den Store Danske Encyklopædi, bind 10, s. 388.
10 Binski, Medieval Death, s. 8–9.
11 Ingesman, «At mageskifte det timelige med det åndelige», s. 3.
12 Bisgaard, «Sogn, fællesskab og gavegivning i dansk
senmiddelalder», s. 344–350.
13 Nedkvitne og Norseng, Middelalderbyen ved Bjørvika, s. 300–
301.
14 The Place of the Dead, s. 9, jævnfør Duffy, The Stripping of the
Altar, s. 474–475.
15 Dantes Guddommelige Komedie. s. 183ff.
16 Eksempler kan nævnes både fra Keldby kirke fra året 1325 og fra
Århus Domkirke 1475–1500. Se www.kalkmalerier.dk.
17 Jeg har ikke lavet en systematisk undesøgelse af det nordiske
materiale i sin helhed, men især kan testamenter og generelle
arvetvister bruges til nærmere undersøgelse af donationskulturen
i senmiddelalderen. I denne henseende kan nævnes undersøgelser,
som er lavet på grundlag af det norske diplommateriale. Se
Skaaret: Mellom-menneskelige forhold i norsk senmiddelalder
belyst gjennom samtidige testamenter, og Roaldset: Mariakirken
i Oslo. De religiøse funksjonene. Roaldsets hovedpointe er, at
gavestrømmen til Mariakirken havde en social profil, som
ændrede sig 1300–1500.
18 Duby, Women of the Twelfth Century, s. 10–15.
19 Simons, Cities of Ladies, s. 78. Om beguinekvinder i Danmark se
Johansen, «Beginer i Danmark», s. 18–23.
20 Bartlett, Medieval Panorama, s. 162–163.
21 Se for eksempel Kaiser, Der Tanzende Tod, s. 12, 14.
22 Se for eksempel Gittings «Sacred and secular: 1558–1660», s.
147–173.
23 KLNM: bind 3, s. 432. Se også Jensen, Danske adelige Gravsten,
I-II.
24 KLNM, bind 3, s. 431–432. Johannsen Danmarks Kirker,
Odense amt, s. 1430–32.
25 Fentz, «Dragter», s. 161.
26 Madsen, «Sygdom og død», s. 324. Se også Krüger, «Flämische
Grabplatten im Ostseeraum. Kunstdenkmäler als historische
Quelle», s. 193.
27 Eldjárn, «Gröf Páls biskups Jónssonar», s. 147–158.
28 KLNM, bind 3, s. 458. Fra Svealoven, men der findes også
bevaret spredte oplysninger fra danske stadsretter om, at kvinder
blev levende begravet som straf for hor.
29 Íslenzk Fornrit II. Bindi, Egils saga Skalla – Grímsonar
30 Her i dansk oversættelse ved Olaf Hansen i Islandske sagaer, Egils
Saga, s. 166.
31 Islandske Sagaer, Egils Saga, s. 194.
32 Íslenzk Fornrit II, se argumenter for, at sagaen ikke kan være
skrevet før 1200, i «formáli» s. lxx.
33 Duby, Women of the Twelfth Century, s. 5.
Litteraturliste
Arnórsdóttir, Agnes S., «’Ærens vej.’ Om kampe og kærlighed
i middelalderens Europa», i Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A.
Krasilnikoff (red.), Køn i Historien. Århus, 2004.
På tema 35
Arnórsdóttir, Agnes, S., «Dødslejet, sjælemesser og donationskultur
i middelalderen», Døden som katharsis. Nordiska perspektiv på dödens
kultur- og mentalitetshistoria. Red. Yvonne Maria Werner. Stockholm,
2004, s. 65–88.
Bartlett, Robert, Medieval Panorama. London, 2001.
Binski, Paul, Medieval Death. Ritual and Representation. London, 2001.
Bisgaard, Lars, «Sogn, fællesskab og gavegivning i dansk
senmiddelalder», i Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.),
Danmark og Europa i senmiddelalderen. Århus, 2000.
Dantes Guddommelige Komedie, På danske vers af Ole Meyer.
København, 2000.
Den Store Danske Encyklopædi, bind 10. København, 1998.
DD: Diplomatarium Danicum, udg. af Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab. København, 1938–2000.
DI: Diplomatarium Islandicum. Íslenzkt fornbréfasafn, sem hefir inni
að halda bréf og gjörninga, dóma og máldaga, og aðrar skrár, er snerta
Ísland eða íslenzka menn, 1–16. Red. Jón Sigurðsson, Jón Þorkelsson.
Páll Eggert Ólason, Björn Þorsteinsson, Kaupmannahöfn and
Reykjavík, 1857–1972.
Duby, Georges, Women of the Twelfth Century, volume two:
Remembering the Dead. Cambridge, 1998.
Duffy, Eamon, The Stripping of the Altars: Traditional Religion in
England 1400–1580. New Haven and London, 1992.
Eldjárn, Kristján, «Gröf Páls biskups Jónssonar», i Skálholt.
Fornleifarannsóknir 1954–1958. Reykjavík, 1988.
Fentz, Mytte, «Dragter», i Else Roesdahl red.), Dagligliv i Danmarks
middelalder. En arkæologisk kulturhistorie. København, 1999.
Floto, Inga «Døden i historien – historiografiske perspektiver»,
Døden som katharsis. Nordiska perspektiv på dödens kultur- og
mentalitetshistoria. Red. Yvonne Maria Werner. Stockholm, 2004,
s. 17–42.
Gittings, Clare, «Sacred and secular: 1558–1660», i Death in
England: an illustrated history. Eds. Peter C. Jupp and Clare Gittings.
Manchester, 1999.
The Place of the Dead. Death and Remembrance in Late Medieval
and Early Modern Europe. Eds. Bruce Gordon and Peter Marshall.
Cambridge, 2000.
Herlihy, David, The Black Death and the Transformation of the West.
Cambridge, Mass., 1997.
Horrox, Rosemary, «Purgatory, prayer and plagues 1150–1380»,
i Peter C. Jupp and Clare Gittings (eds.), Death in England: an
illustrated history. Manchester, 1999.
Ingesman, Per, «At mageskifte det timelige med det åndelige. Religiøs
gavegivning i vesteuropæisk middelalder». Religionsvidenskabeligt
Tidsskrift 28, 1996.
Islandske sagaer, Egils Saga. Viborg, 1976.
Íslenzk Fornrit II. Bindi, Egils saga Skalla – Grímsonar.
Reykjavík, 1933.
Íslenzk Fornrit XVII, Árna saga biskups. Reykjavík, 1998.