Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

More documents

Recommendations

Info

På opdagelse i det grønlandske Dybhav Af Julius Nielsen Dybhavet starter 200 meter under havets overflade. Her er mængden af sollys så begrænset, at det kan sammenlignes med lyset på en aftenhimmel. I cirka én kilometers dybde er der intet sollys tilbage og i denne mørke dybhavsverden er fødemulighederne sparsomme. Dybhavets beboere er derfor altid på udkig efter et måltid. Hvert år sejler Grønlands Naturinstituts forskningsskib, RV Paamiut, i Davis og Danmarksstrædet for at overvåge bestandene af de kommercielle fisk og rejer. Udover at få indblik i alders og størrelsesfordeling af rødfisk, torsk, hellefisk og dybhavsrejer, så møder biologerne et dyreliv, der har udviklet sig under ekstreme forhold. For et fantasifuldt sind, kan livet hernede minde om livet på en fremmed planet. I denne artikel vil vi dykke ned til dette ekstreme liv. Vi vil dykke ned i det grønlandske dybhav. For de organismer, der lever i dybhavet gælder samme grundlæggende regler som for organismer i andre økosystemer: det gælder om at finde mad uden selv at blive spist. De bedste til dette har størst chance for at formere sig og derved føre deres gener videre. I dybhavets mørke er det en stor fordel at kunne lave lys og derfor har livet hernede udviklet sig, så de fleste fisk har denne egenskab. Nogle bruger lys til at camouflere sig, mens andre bruger det til kommunikation med artsfæller eller til jagt. En af de mest frygtindgydende rovfisk er dybhavstudsefisken, der med sit udseende, formeringsstrategi og jagtteknik, afspejler de ekstreme forhold i dybhavet. Hannen, der fuldt udvokset kun er en brøkdel af hunnens størrelse, har ét mål i livet. Det er at finde en hun, som han kan bide sig fast i. Når han har gjort dette, bliver han absorberet og reduceret til at være en sædkirtel, som hunnen kan bruge, når hun skal befrugte sine æg. Modsat hannen er hunnen udstyret med skarpe tænder i en stor mund. For føde i dybhavet er nemlig så sjælden, at tudsefiskehunnen har udviklet en evne til at spise byttedyr, der er større end hende selv. I panden sidder en fiskestang og i enden af denne et lysorgan, der bruges til at lokke byttedyr tæt på de 14 sylespidse tænder. Lys bruges også af nogle fisk til at camouflere sig. Eksempelvis har dyr, der jager krebsdyr i de frie vandmasser, stor risiko for at deres silhuet opdages af rovfisk, der gemmer sig i dybet. For at undgå dette har fisk fra sølvøksefamilien fotoreceptorer på undersiden, der udsender lys svarende til den blå nuance, der er i vandet over dem. Derved udviskes deres silhuet og lyset virker altså som camouflage. Denne evne, kombineret med dens blanke sider, tynde krop og lysfølsomme øjne, gør at sølvøksen er perfekt tilpasset livet i dybhavets frie vandmasser. Også andre dyr end sølvøkser kan bruge lys som camouflage. Eksempelvis den tiarmede blæksprutte »bobtailsquid«, der gemmer sig på havbunden, mens den dyrker specielle lysproducerende bakterier. Når mængden af bakterier er tilstrækkelig stor, lyser de så kraftigt, at blæksprutten kan bruge lyset som camouflage mens den med sin harpunagtige tentakler er på jagt efter små fisk og krebsdyr. En af de mest avancerede rovfisk i dybhavet er smalkæbefisken. Dette navn yder ikke dens unikke egenskaber megen retfærdighed, men det gør det engelske navn derimod. Det engelske navn er nemlig »northern stoplight loosejaw«. Dette navn dels fordi den kan åbne sit gab 180 grader, dels fordi den har et gult og et rødt lysorgan på hovedet, der kan udsende lys. Størstedelen af dyr i dybhavet kan kun se blåt lys og derfor har smalkæbefisken en for byttet usynlig lygte til at finde føde med. Enkelte af dens byttedyr har udviklet øjne, der kan se det røde og gule lys, og forskerne påpeger derfor at evolutionen i dette tilfælde er som et våbenkapløb, hvor rov og byttedyr hele tiden udvikler og tilpasser sig hinandens egenskaber. Som tidligere omtalt har størstedelen af dybhavets organismer erfaret fordelen ved at bruge lys og dette er også gældende for dybhavets giganter – nemlig grønlandshajen. Grønlandshajen (havkarlen) bliver op til 7 m og kan veje over 1100 kg, hvilket gør den til en af verdens største fisk.
kAl Saamerliuvoq itinersuarmi aalisagaq glathovedet mareangler (Chaenophryne longiceps) talerperliuvorlu jordans faneangler (Caulophryne jordani). Marluullutik arnaviaapput 15 centimeterillu missaannik takissuseqarlutik. Forskernes viden om denne gådefulde haj er begrænset, men teorierne om eksempelvis dens levevis er mange. I hajens øjne lever der ofte en fastsiddende vandloppe, som ødelægger hajens syn, men da vandloppen kan udsende lys, er det muligt at den ikke er skadelig for hajens overlevelsesevne. Forskerne tror nemlig, at den bruger den lysende vandloppe som lokkemiddel, ligesom tudsefisken bruger sin fiskestang. I stedet for at bruge synet, når et byttedyr er lokket tæt på hajen, så kan hajen bruge sin elektriske sans til at lokalisere byttet helt nøjagtigt. Denne sans er karakteristisk for mange hajer og rokker. Betydningen af vandlopperne i grønlandshajens øjne er dog ikke videnskabelig bevist, da den mystiske fisk lever steder, hvor forskerne har svært ved at studere den. Udover den elektriske sans har grønlandshajen en god lugtesans, som den bruger til at finde døde dyr på havbunden. Udover hajens øjne, så er dens alder også et Dk Til venstre dybhavstudsefisken glathovedet mareangler (Chaenophryne longiceps) og til højre jordans faneangler (Caulophryne jordani). Begge individer er hunner og har en længde omkring 15 cm. GB On the left, the deep sea angler fish, can opener smoothdream (Chaenophryne longiceps) and on the right, the Jordan’s fanfin (Caulophryne jordani). Both individuals are females and are about 15 centimetres long. mysterium for forskerne. Grundet det kolde vand, dyrets lave stofskifte samt en enkelt genfangst af et mærket dyr (der viste en vækst på 8 cm på 16 år), mener flere forskere at disse giganter kan blive ekstremt gamle. Målinger tyder på at en alder op mod 200 år for de største individer er mulig og derved er grønlandshajen et af de ældste dyr med en rygrad på jorden. De tilpasninger, fisk og blæksprutter har for at overleve i det ekstreme miljø som dybhavet er, er mange flere end nævnt i denne artikel. Med en jordklode hvor 80 procent er dækket af vand og gennemsnitsdybden er 4 km, så er dybhavet det sted på jorden som er mindst udforsket af os mennesker. Forskningsskibe som RV Paamiut spiller dog en vigtig rolle i udforskningen af det grønlandske dybhav og er med til, at vi mennesker kan få et lille indblik i den spektakulære krigszone, der udspiller sig i dybet. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2012 15
Page 1 and 2: 2012 #03 TIGORIANNGUARUK! TAG SULUK
Page 3 and 4: Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallug
Page 5 and 6: SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenl
Page 7 and 8: sooq putoqarpat? Ilulissat putoruju
Page 9 and 10: Pisortaq nalorninaatsoq Hotel Arcti
Page 11 and 12: Mobile Broadband Stay connected Get
Page 13 and 14: BUDGET ROOMS · STANDARD ROOMS · P
Page 15: Bakteerissat naammattumik amerlassu
Page 19 and 20: Suluk #03 Air Greenland Inflight Ma
Page 21 and 22: Other creatures than the hatchet fi
Page 23 and 24: HOTELLET I CENTRUM Postboks 20 · 3
Page 25 and 26: kAl Siunissamut takorluugaq nunatsi
Page 27 and 28: Oil optimism Oil companies dream ab
Page 29 and 30: Oqaluttuassartaqanngitsut siunissaq
Page 31 and 32: No future No past By Christian Schu
Page 33 and 34: Umiaq DeLuxe room ★ ★ ★ ★
Page 35 and 36: inuit pillugit nutaarsiassat naatsu
Page 37 and 38: Issittumi illoqarfissuaq alliartupi
Page 39 and 40: pilersitsinissamut periarfissaqarlu
Page 41 and 42: med et arkitektfirma fra Tromsø i
Page 43 and 44: kAl Borgmesteri Asii Chemnitz Narup
Page 45 and 46: kAl Borgmesteri Asii Chemnitz Narup
Page 47 and 48: AkuutissAqAnngitsut Økologi Ängla
Page 49 and 50: kalaalimerngit nerrivimmi Kalaallit
Page 51 and 52: afrikamut ilulissat franski ingeni
Page 53 and 54: Hurtig, nem og sikker handel i hele
Page 55 and 56: ’kAl Teddy’-p initaa pilattorlu
Page 57 and 58: kAl ’M/S Teddy’-p 1923-mi umium
Page 59 and 60: kAl ’Teddy’-p napparutaani nasi
Page 61 and 62: kAl ’M/S Teddy’-mik umiusut ila
Page 63 and 64: kAl Sumiiffimmi angalaarfissarpassu
Page 65 and 66: Eco tourism in the wilderness Ice C
Page 67 and 68:
Arctic Base Supply A/S is a joint v
Page 69 and 70:
THULE AIR BASE - en international a
Page 71 and 72:
goortuupput, neriniartarfimmilu Sar
Page 73 and 74:
nySgerrighed - Mange besøgende er
Page 75 and 76:
What do We drink? Greenlandic meat,
Page 77 and 78:
Doing business in Greenland? From o
Page 79 and 80:
Avaleraq Finne · Fin Pjaltefi sk n
Page 81 and 82:
Kukkunerit tallimat nassaarikkit ·
Page 83 and 84:
fra air greenl ands egen verden kAl
Page 85 and 86:
Music Music channel 1 eqqissisimaar
Page 87 and 88:
jernladyen Una filmi Margaret Thatc
Page 89 and 90:
DAVIS STRAIT Siorapaluk Kitsissut (
Page 91 and 92:
nanoQ classiMi isiginnaarut Isiginn
Page 93 and 94:
Nammineq timmisartuutit egen flyfl
Page 95 and 96:
D T Gates D101-D103 A Gates A18-A23
Page 97 and 98:
Greenlandic art, handicraft and fur
Page 99 and 100:
Tamakkiisumik isiginnissinnaalerit
show all

Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?