Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

Skibbrudne reddet
på drivende isflage
’M/S Teddys’ forlis ved Østgrønland i 1923 kunne være
endt grueligt galt – i to måneder kæmpede skibets 21 mand
store besætning mod en nådeløs, arktisk natur
Af Jens Brønden
Det var flere døgn siden, at nogen af dem havde sovet.
Kampen for at overleve storm og isskruninger med en
synkefærdig skonnert levnede ikke tid til hvile. Det stod klart,
at ’M/S Teddy’ havde fået så mange tæsk af den drivende is i
Grønlandshavet, at der ikke skulle meget til, før den ville synke.
Men lykkedes det at finde vej ud til det åbne hav, kunne skibet
måske holdes flydende til Island ved hjælp af pumperne.
Det var der nu ikke mange blandt de 21 mand ombord, der stadig
turde håbe på. Så langt øjet rakte fra udsigtstønden i stormasten
havde der ikke været andet at se end endeløse ismarker.
Som året gik, blev det koldere og koldere, og når der endelig
blev tid til et par timers søvn, var det så koldt og klamt, at ingen
fik lukket et øje.
Hjemrejsen med skonnerten ’Teddy’ havde slået fejl, og det var
der mange grunde til. Men lige nu gjaldt det om at forberede
sig på det værste. For et par dage siden kastede isskruningerne
rundt med skibet, så alle sprang overbord ned på isen med deres
vigtigste ejendele.
sØlØJtnantEn tog kommandoEn
Kaptajn Bistrup, der havde været næstkommanderende på Danmark
Ekspeditionen i 1906-1908, havde mistet overblikket og
initiativet og traf den ene fejlbeslutning efter den anden. Ingen
tænkte på at redde skibets gods og proviant for i det mindste
at kunne overleve nogen tid på isflagen. Mandskabet løb rundt
mellem hinanden i håbløs forvirring. Det var den dag, den
24-årige søløjtnant, Louis Rostock-Jensen, tog kommandoen,
og han satte folkene til at losse skibet og sikrede derved blandt
andet skind og proviant.
Arbejdet med ’Teddy’s gods og sikringen af en overlevelseslejr
på isflagen fandt sted i begyndelsen af oktober 1923. Ekspeditionen
havde været afsted i tre en halv måned og var nu på
retur fra det nordligste Østgrønland, hvor det østgrønlandske
handelskompagnis repræsentanter havde efterset kompagniets
fangststationer.
Her i begyndelsen af oktober skiftede vejret ustandseligt. Godt
vejr nærede et spinkelt håb om at komme til havs, dårligt vejr
det modsatte. Skibet blev derfor lastet og losset på skift. Når
det var godt vejr, blev godset bragt ombord på ’Teddy’, og når
det stormede og isen bragede, blev det igen flyttet ned på isen.
Mændene frøs i femten graders kulde. De var våde, sultne og
dødtrætte – flere var så småt ved at give op. Det ufremkommelige
vejr, isens sønderrivende kræfter og frygten for ikke at slippe
levende hjem mærkede de 21 mænd på forskellig vis. Nogle var
bange, andre apatiske, mens andre igen tog udfordringen op
med at redde skib og mandskab.
54
mEd arktis som lÆrEmEstEr
Motorskonnerten ’Teddy’s forlis er omhyggeligt beskrevet af
den 24-årige søløjtnant Louis Rostock-Jensen, der i sin dagbog
fra den dramatiske rejse dag for dag nedskrev de begivenheder,
der førte til forliset og mandskabets videre færd. Dagbogen er
med Rostock-Jensens egne fotos udgivet på Gyldendal for et par
år siden, ordret og autentisk.
’Teddy’ gik under festligt tumult og hurraråb fra kaj i Nyhavn
17. juni 1923, men fik problemer med motoren og måtte lægge
ind i Nr. Sundby i Limfjorden for at få den repareret. Først 28.
juni kom ’Teddy’ ud i Nordsøen, og rejsen kunne endelig gå
nordover.
For Rostock-Jensen var det et rigtigt eventyr, der her tog sin
begyndelse. Han var med som »føl« for at suge til sig fra de
garvede søfolk og polarfarere, som dette skib var propfuld af.
Det var en slags dannelsesrejse, han skulle lære noget. Og det
gjorde han. Men langt fra under trygge omstændigheder og i ly
af de stærke personligheder ombord. Tværtimod måtte han under
hjemrejsen selv tage teten og bruge den arktiske dagligdag
som læremester.
Den genstridige maskine skulle ustandseligt repareres, og da
det på den første del af rejsen var vindstille, kom man ikke ud
af stedet. Heldigvis friskede det op fra syd, og det gik rask nordvestover
for sejl. Efter en halv snes dage ankom ’Teddy’ uden
nævneværdige vanskeligheder til handelskompagniets station
i Cap Borlace-Warren, hvorfra motorens elendige tilstand hindrede
videre færd.
I det hele taget var det månedlange ophold i Nordøstgrønland
præget af problemer med materiellet, og det var svært at koordinere
opgaverne på de spredte lokaliteter i handelskompagniets
geografisk udstrakte område. Rostock-Jensen knoklede
som en hest og vandt snart mandskabets respekt. Mødet med
landet gjorde stort indtryk på ham, og han skriver begejstret om
natur og dyreliv. Jagtturene og de lange traveture med ekspeditionens
journalist og filmfotograf Kai R. Dahl og hans tunge
filmudstyr fyldte godt i dagbogen.
Men det var ikke kun naturen, han holdt øje med. Han gjorde
ofte kritiske eller skeptiske notater om ledelsens konfliktsky
måde at håndtere problemer på. Med sit fysiske og mentale
overskud holdt han sig ikke selv tilbage for nogen form for strabadser,
og det lå i kortene, at han tog plads i førerfeltet, da det
på hjemturen blev klart, at ’Teddy’ ikke kunne nå det isfrie hav.
hotEl isflagEn
Da skonnerten stod ubehjælpeligt fast i isens knusende greb, bestemte
man sig for at save dækshytten fri og fik den under store