Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

med et arkitektfirma fra Tromsø i Norge, Dahl og Uhre, der i
tæt samarbejde med kommunen har udfærdiget en byplan for
midtbyen i Nuuk. Resultatet har fået en fornem arkitektur pris
fra Nordisk Ministerråd. Byudviklingen af Nuuk skal desuden
præsenteres på den prestigefyldte arkitekturbiennale i Venedig
til september 2012.
Og netop en byplan har der været brug for i mange år. Set i
fugleperspektiv kan Nuuk ligne en by, der er bygget af kæmpe
legoklodser, som hulter til bulter er faldet tilfældigt ud af en
pose. En ukontrolleret by-knopskydning, der på den anden side
også har sin egen charme.
udvikling mEd omtankE
Byudviklingen sker da heller ikke henover hovedet på befolkningen.
Borgmesteren har spændt sikkerhedsbæltet og inddraget
alle relevante partnere i processen: politikerne, de private
firmaer, kommunens administration, lokale og internationale
arkitekter, ingeniører og byplanlæggere og ikke mindst lejerne
fra de blokke, der skulle saneres.
– Vi har inddraget lejerne af de gamle blokke. Vi har lyttet til
deres erfaringer og følelser for det sted, de skal forlade. Det er
vigtigt at have forståelse for hvilke menneskelige historier og
værdier, der er betydningsfulde at bringe med, når vi bygger
nyt, mener Asii Chemnitz Narup, der har som mål, at Nuuk skal
være uden ghettodannelser.
– Byer for mennesker. Det er den røde tråd i byudviklingen.
Nuuk skal derfor heller ikke kun være en by, hvor folk kommer
for at arbejde, fortæller Asii Chemnitz Narup, der havde en lang
landspolitisk karriere bag sig, inden hun blev valgt til borgmester
i 2008.
– I Nuuk mødes mennesker ude og inde. Det er derfor, vi er
optaget af byrum, hvor vi kan dyrke fællesskab og vigtige begivenheder.
Vi har eksempelvis etableret Katerittarfik Amisut og
har mulighed for, at lave et parklignende område ved Holmip
Aqqutaa ved domkirken i Nuuk, siger Asii Chemnitz Narup og
fremhæver i samme åndedrag de velkendte herlighedsværdier
ved Nuuk. Ikke mindst Godthåbsfjorden, som mange Nuukborgere
dyrker aktivt i sin fritid. Det er ikke for ingenting, at
netop Nuuk bliver kaldt for Grønlands spisekammer. Havet er
fyldt med fisk og havpattedyr. Og der er en stor rensdyrbestand
i de mange fjordsystemer ved Nuuk.
kunst og flymulighEdEr
Asii Chemnitz Narup og kommunalbestyrelsen har i deres
planlægning ikke vendt det blinde øje til kunstens betydning og
indvirkning på det moderne samfund.
Kommunen har etableret en kulturfond, og der er afsat midler
til at indtænke kunst i nye byggeprojekter. Og hvis finansieringen
ellers falder på plads, er der udsigt til etableringen af
Grønlands Nationalgalleri – et nationalt kunstmuseum, som en
selvejende fond i øjeblikket forsøger at skaffe økonomiske midler
til realiseringen af.
– Vi har brug for at tænke nyt i samfundet. Kunstnernes kreative
kraft gør, at vi enten kan blive provokeret eller få os til
tænke i nye baner. Der har været fokus på idræt i mange år. Mit
ønske er, at der skal lige så meget fokus på kunst og kulturliv.
Både for os selv og folk udefra.
Debatten om en atlantlufthavn er et tilbagevendende emne. Der
har gennem årene været flere forslag til en anlæggelse, som ville
placere Nuuk endnu mere centralt i forhold til omverdenen.
Men den endelige afgørelse trækker ud. Kommunalbestyrelsen
har derfor truffet en principbeslutning om, at man ønsker at få
forlænget landingsbanen til 1199 meter, mens man venter på en
eventuel atlantlufthavn.
Mens Nuuk udvikler sig med stormskridt, er det som nævnt
også en by, der tiltrækker borgere fra hele Grønland. Byen
vokser hurtigt og alligevel bliver der afsat 100 millioner kroner
af skatteborgernes penge til resten af Grønland. En udligningsordning,
der nok dræner kommunekassen, men som ikke får et
ondt ord med på vejen af Asii Chemnitz Narup, der til gengæld
på andre områder gerne så solidaritetsprincippet bredt ud.
– Vi er solidariske med det øvrige Grønland, og det udlever vi
gennem udligningsordningen. Men en anden måde, at udvise
solidaritet på, det er i fordelingen af samfundsmæssige opgaver
i Grønland på en måde, så alle oplever vækst, for at blive mere
selvbærende. Vi må finde en måde at gøre det på. Vi må også
finde ud af at fordele opgaverne mellem os, når råstofudvindingen
starter, siger Asii Chemnitz Narup – borgmester i en by,
der oprindelig blev grundlagt af et par håndfulde danske straffefanger
og skøger under ledelse af en missionær på jagt efter
nordboere. I dag tæller byen over 16.000 borgere, godt 3000
biler, 125 kilometer veje – en arktisk storby.
Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2012 39
Leiff Josefsen