Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

More documents

Recommendations

Info

Skibbrudne reddet på drivende isflage ’M/S Teddys’ forlis ved Østgrønland i 1923 kunne være endt grueligt galt – i to måneder kæmpede skibets 21 mand store besætning mod en nådeløs, arktisk natur Af Jens Brønden Det var flere døgn siden, at nogen af dem havde sovet. Kampen for at overleve storm og isskruninger med en synkefærdig skonnert levnede ikke tid til hvile. Det stod klart, at ’M/S Teddy’ havde fået så mange tæsk af den drivende is i Grønlandshavet, at der ikke skulle meget til, før den ville synke. Men lykkedes det at finde vej ud til det åbne hav, kunne skibet måske holdes flydende til Island ved hjælp af pumperne. Det var der nu ikke mange blandt de 21 mand ombord, der stadig turde håbe på. Så langt øjet rakte fra udsigtstønden i stormasten havde der ikke været andet at se end endeløse ismarker. Som året gik, blev det koldere og koldere, og når der endelig blev tid til et par timers søvn, var det så koldt og klamt, at ingen fik lukket et øje. Hjemrejsen med skonnerten ’Teddy’ havde slået fejl, og det var der mange grunde til. Men lige nu gjaldt det om at forberede sig på det værste. For et par dage siden kastede isskruningerne rundt med skibet, så alle sprang overbord ned på isen med deres vigtigste ejendele. sØlØJtnantEn tog kommandoEn Kaptajn Bistrup, der havde været næstkommanderende på Danmark Ekspeditionen i 1906-1908, havde mistet overblikket og initiativet og traf den ene fejlbeslutning efter den anden. Ingen tænkte på at redde skibets gods og proviant for i det mindste at kunne overleve nogen tid på isflagen. Mandskabet løb rundt mellem hinanden i håbløs forvirring. Det var den dag, den 24-årige søløjtnant, Louis Rostock-Jensen, tog kommandoen, og han satte folkene til at losse skibet og sikrede derved blandt andet skind og proviant. Arbejdet med ’Teddy’s gods og sikringen af en overlevelseslejr på isflagen fandt sted i begyndelsen af oktober 1923. Ekspeditionen havde været afsted i tre en halv måned og var nu på retur fra det nordligste Østgrønland, hvor det østgrønlandske handelskompagnis repræsentanter havde efterset kompagniets fangststationer. Her i begyndelsen af oktober skiftede vejret ustandseligt. Godt vejr nærede et spinkelt håb om at komme til havs, dårligt vejr det modsatte. Skibet blev derfor lastet og losset på skift. Når det var godt vejr, blev godset bragt ombord på ’Teddy’, og når det stormede og isen bragede, blev det igen flyttet ned på isen. Mændene frøs i femten graders kulde. De var våde, sultne og dødtrætte – flere var så småt ved at give op. Det ufremkommelige vejr, isens sønderrivende kræfter og frygten for ikke at slippe levende hjem mærkede de 21 mænd på forskellig vis. Nogle var bange, andre apatiske, mens andre igen tog udfordringen op med at redde skib og mandskab. 54 mEd arktis som lÆrEmEstEr Motorskonnerten ’Teddy’s forlis er omhyggeligt beskrevet af den 24-årige søløjtnant Louis Rostock-Jensen, der i sin dagbog fra den dramatiske rejse dag for dag nedskrev de begivenheder, der førte til forliset og mandskabets videre færd. Dagbogen er med Rostock-Jensens egne fotos udgivet på Gyldendal for et par år siden, ordret og autentisk. ’Teddy’ gik under festligt tumult og hurraråb fra kaj i Nyhavn 17. juni 1923, men fik problemer med motoren og måtte lægge ind i Nr. Sundby i Limfjorden for at få den repareret. Først 28. juni kom ’Teddy’ ud i Nordsøen, og rejsen kunne endelig gå nordover. For Rostock-Jensen var det et rigtigt eventyr, der her tog sin begyndelse. Han var med som »føl« for at suge til sig fra de garvede søfolk og polarfarere, som dette skib var propfuld af. Det var en slags dannelsesrejse, han skulle lære noget. Og det gjorde han. Men langt fra under trygge omstændigheder og i ly af de stærke personligheder ombord. Tværtimod måtte han under hjemrejsen selv tage teten og bruge den arktiske dagligdag som læremester. Den genstridige maskine skulle ustandseligt repareres, og da det på den første del af rejsen var vindstille, kom man ikke ud af stedet. Heldigvis friskede det op fra syd, og det gik rask nordvestover for sejl. Efter en halv snes dage ankom ’Teddy’ uden nævneværdige vanskeligheder til handelskompagniets station i Cap Borlace-Warren, hvorfra motorens elendige tilstand hindrede videre færd. I det hele taget var det månedlange ophold i Nordøstgrønland præget af problemer med materiellet, og det var svært at koordinere opgaverne på de spredte lokaliteter i handelskompagniets geografisk udstrakte område. Rostock-Jensen knoklede som en hest og vandt snart mandskabets respekt. Mødet med landet gjorde stort indtryk på ham, og han skriver begejstret om natur og dyreliv. Jagtturene og de lange traveture med ekspeditionens journalist og filmfotograf Kai R. Dahl og hans tunge filmudstyr fyldte godt i dagbogen. Men det var ikke kun naturen, han holdt øje med. Han gjorde ofte kritiske eller skeptiske notater om ledelsens konfliktsky måde at håndtere problemer på. Med sit fysiske og mentale overskud holdt han sig ikke selv tilbage for nogen form for strabadser, og det lå i kortene, at han tog plads i førerfeltet, da det på hjemturen blev klart, at ’Teddy’ ikke kunne nå det isfrie hav. hotEl isflagEn Da skonnerten stod ubehjælpeligt fast i isens knusende greb, bestemte man sig for at save dækshytten fri og fik den under store
kAl ’M/S Teddy’-p 1923-mi umiummat sapiitsuliortoq, imarsiortut naalagaaraat, Louis Rostock- Jensen, Tunup avannaani piniartoq. Dk Helten fra ’M/S Teddy’s forlis i 1923, søløjtnant Louis Rostock-Jensen på jagt i Nordøstgrønland. GB The hero of the M/S Teddy’s wreck in 1923, Lieutenant Louis Rostock-Jensen hunting in Northeast Greenland. anstrengelser bragt ned på isen og hen på midten af den isflage, der havde tilbudt sig som fremtidig boplads for de 21 skibbrudne. Gulvet blev dækket af sejldug og skind. Der blev bygget treetagers køjer til alle, indrettet kabys med komfuret fra ’Teddy’ og opstillet kakkelovn og et langbord – efter omstændighederne et komfortabelt værested. Men langt fra ufarligt. Rostock-Jensen fandt det vigtigt at forberede sig på det værst tænkelige – et langt og farefuldt ophold på den drivende is – og derfor satte han mandskabet til at sy soveposer, bygge slæder og forsyne en af jollerne med meder, så den kunne anvendes til at flytte overlevelseslejren videre til andre isflager. For en sikkerheds skyld reparerede de ’Teddy’s ror, som var blevet knust i isskruningerne. Natten til 19. oktober gav det sig pludselig til at brage under ’Hotel Isflagen’, som dækshuset blev kaldt. Overlevelseslejrens ’matrikel’ var blevet udstykket i mindre ’parceller’, som Rostock- Jensen udtrykker det, og det var nødvendigt at reorganisere hus og materiel. Isen drev sydpå gennem Danmarkstrædet, og midt mellem Island og Grønland gik kursen mere mod Vest. Mændene på isen øjnede chancen for at nå land i Østgrønland og hold sig parat til selv at drage indover mod vest, når lejlighed bød sig. Takket være Rostock-Jensens planlægning var de skibbrudne velforberedte til den videre færd. Der var syv tremands soveposer af moskusskind, syv slæder og jollen med meder. rEdningEn Efter to måneder i isen, den sidste drivende på isflagen ned gennem Danmarkstrædet, fik de land i sigte og bestemte sig for at bryde op. De delte sig i flere grupper, som efter store strabadser hver for sig nåede frem i nærheden af et par østgrønlandske bygder, hvorfra fangere med hundeslæder reddede dem. Selvom ekspeditionen hermed var slut, fortsatte Rostock-Jensen sin dagbog med stor begejstring for mødet med østgrønlænderne. Han skriver varmt om de mennesker, der reddede de skibbrudne fra ’Teddy’, og hans taknemmelighed og beundring lyser ud af beretningen. Aldrig har han oplevet en sådan gæstfrihed. Beboerne i Utoqqarmiut og Kulusuk havde ikke meget at dele ud af, men de gjorde det alligevel. Den følgende sommer returnerede mandskabet til Danmark, hvor ekspeditionen fik en heltemodtagelse, og kompetencekonflikten og kaptajnens manglende ansvarlighed blev behandlet mindeligt under søforhøret og i pressen. Kai Dahls film, ’Teddy’ blev vist i alle biografer og blev en stor succes, og flere af de skibbrudne, først og fremmest Rostock-Jensen, holdt adskillige foredrag om de dramatiske begivenheder i det nordlige ishav. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2012 55
Page 1 and 2:
2012 #03 TIGORIANNGUARUK! TAG SULUK
Page 3 and 4:
Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallug
Page 5 and 6: SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenl
Page 7 and 8: sooq putoqarpat? Ilulissat putoruju
Page 9 and 10: Pisortaq nalorninaatsoq Hotel Arcti
Page 11 and 12: Mobile Broadband Stay connected Get
Page 13 and 14: BUDGET ROOMS · STANDARD ROOMS · P
Page 15 and 16: Bakteerissat naammattumik amerlassu
Page 17 and 18: kAl Saamerliuvoq itinersuarmi aalis
Page 19 and 20: Suluk #03 Air Greenland Inflight Ma
Page 21 and 22: Other creatures than the hatchet fi
Page 23 and 24: HOTELLET I CENTRUM Postboks 20 · 3
Page 25 and 26: kAl Siunissamut takorluugaq nunatsi
Page 27 and 28: Oil optimism Oil companies dream ab
Page 29 and 30: Oqaluttuassartaqanngitsut siunissaq
Page 31 and 32: No future No past By Christian Schu
Page 33 and 34: Umiaq DeLuxe room ★ ★ ★ ★
Page 35 and 36: inuit pillugit nutaarsiassat naatsu
Page 37 and 38: Issittumi illoqarfissuaq alliartupi
Page 39 and 40: pilersitsinissamut periarfissaqarlu
Page 41 and 42: med et arkitektfirma fra Tromsø i
Page 43 and 44: kAl Borgmesteri Asii Chemnitz Narup
Page 45 and 46: kAl Borgmesteri Asii Chemnitz Narup
Page 47 and 48: AkuutissAqAnngitsut Økologi Ängla
Page 49 and 50: kalaalimerngit nerrivimmi Kalaallit
Page 51 and 52: afrikamut ilulissat franski ingeni
Page 53 and 54: Hurtig, nem og sikker handel i hele
Page 55: ’kAl Teddy’-p initaa pilattorlu
Page 59 and 60: kAl ’Teddy’-p napparutaani nasi
Page 61 and 62: kAl ’M/S Teddy’-mik umiusut ila
Page 63 and 64: kAl Sumiiffimmi angalaarfissarpassu
Page 65 and 66: Eco tourism in the wilderness Ice C
Page 67 and 68: Arctic Base Supply A/S is a joint v
Page 69 and 70: THULE AIR BASE - en international a
Page 71 and 72: goortuupput, neriniartarfimmilu Sar
Page 73 and 74: nySgerrighed - Mange besøgende er
Page 75 and 76: What do We drink? Greenlandic meat,
Page 77 and 78: Doing business in Greenland? From o
Page 79 and 80: Avaleraq Finne · Fin Pjaltefi sk n
Page 81 and 82: Kukkunerit tallimat nassaarikkit ·
Page 83 and 84: fra air greenl ands egen verden kAl
Page 85 and 86: Music Music channel 1 eqqissisimaar
Page 87 and 88: jernladyen Una filmi Margaret Thatc
Page 89 and 90: DAVIS STRAIT Siorapaluk Kitsissut (
Page 91 and 92: nanoQ classiMi isiginnaarut Isiginn
Page 93 and 94: Nammineq timmisartuutit egen flyfl
Page 95 and 96: D T Gates D101-D103 A Gates A18-A23
Page 97 and 98: Greenlandic art, handicraft and fur
Page 99 and 100: Tamakkiisumik isiginnissinnaalerit
show all

Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?