“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Mouffe. HSS’s hovedfokus er relancering af den italienske teoretiker Antonio Gramscis arbejde med begrebet hegemoni og dennes fokus på styring af ideer, tanker og sprog som magtens egentlige omdrejningspunkt(Critchley and Marchart 2004:4). HSS introducerer post- strukturalistiske tænkning, lacanianske identitets- og subjektiveringsforståelser samt ikke mindst en systematisering af sproglige analytiske begreber(Howard D., et al. 2000). Det er i den forbindelse, at Laclau og Mouffes særlige blik for det sociale, som udgjort af sproglige kampe om tilskrivelse af mening til verden omkring os, gøres til udgangspunkt for samtidig politisk analyse(Laclau & Mouffe 1985:6). Diskurser betragtes som konstruktioner, der påvirker samt skaber det sociale liv(ibid:6). Sproget får primat i forbindelse med analyser af politik, og der introduceres med HSS et blik for kontingente meningsfikseringer i ethvert politisk projekt og dermed et fokus på udtalelser, der søger at drage meninger sammen i politiske fællesskaber(Laclau & Mouffe 1985:7-8). Begge forfattere har siden videreudviklet diskursteorien i forskellige retninger, og specielt hos Laclau kan iagttages en nuancering af begreber, der blev introduceret med HSS. Da det primært er det diskursteoretiske begrebsapparat som analytisk fundament, der har min interesse, er mit fokus herefter hovedsageligt Laclaus teoriudvikling. 3.1.2 Diskursteoretiske grundantagelser I diskursteorien er det analytiske hovedfokus sproglige frembringelser som betydningstilskrivning af verden omkring os, og dermed hvordan alternative betydninger gøres mindre sandsynlige. Diskursteoriens post-strukturelle ståsted kommer til udtryk i en stipulering af det uafklarede forhold mellem betegner og betegnet(Esmark et al. 2005:15). Der tages udgangspunkt i en tom ontologi, der ikke som sådan benægter tilstedeværelsen af en ’virkelig’ verden derude, men blot at denne verden ikke giver mening at studere uafhængigt af de sproglige kategorier, hvormed den søges beskrevet(Howarth et al. 2000:3) Det vil sige, at f.eks. et træ(betegnet) f.eks. først opnår betydningen ved netop denne benævnelse(betegner) samt ved den forskel, der trækkes (eks. et træ er ikke en skov, kan blive til et bord). At det står der, stiller diskursteorien dog ikke som sådan spørgsmålstegn ved. Den sproglige virkelighed forudsættes som et system af forskelle og forskelsdragninger, der hverken på forhånd er givne eller stabile grundet et uafklaret forhold mellem betegner og betegnet. Den sociale verden opfattes som åben og flydende. At skabe sproglig mening er derfor et ustabilt foretagende, fordi der altid vil forekomme forsøg på alternative betydningstilskrivninger. Politik konceptualiseres som et uendeligt betydningsspil mellem konkurrerende betydningstilskrivninger af den sociale verden(Hansen 2005:179). 15
Diskursteorien præsenterer en tilgang, der i afdækning af det sociale som et politisk betydningsspil er analytisk følsom overfor de stridigheder, usammenhænge og paradokser, der betragtes som både drivkraft i og udkommet af kontinuerlige forsøg på betydningstilskrivning(Hansen 2005:180). I diskursteorien ses politiske projekter som forsøg på at organisere et diskursivt meningsfelt ved at sammenkæde forskellige budskaber og ideer i en bestemt betydningsrelation, der samtidig søger at udgrænse alternative betydninger. Den sociale sfære er per definition politisk, idet alle frembringelser må iagttages som forsøg på meningstilskrivning og fiksering, hvilket kan gøres til genstand for modsigelser og diskursive kampe. Alle sociale frembringelser forstås ud fra en immanent intentionalitet, der søger at påvirke, rykke eller fastholde mening. Derfor er de politiske(Hansen 2005:180). Hvordan disse grundantagelser udfoldes i et analytisk system, vil jeg redegøre for i følgende afsnit. 3.1.3 Diskursteorien på arbejde – introduktion til begrebsapparatet I dette afsnit vil jeg introducere de koncepter, jeg har valgt at uddrage fra Laclaus diskursteori. Endvidere vil jeg fremstille modeller til brug for min analyse. I nærværende afsnit gengiver jeg udvalgte modeller, som de fremstår hos Laclau, mens jeg som bilag til mit analysestrategiske afsnit viser, hvordan jeg har videreudviklet og tilpasset disse modeller til brug for afhandlingen. 15 Når sproglige frembringelser – forstået her som kommunikation - sættes som mindste enhed for politisk analyse, er en systematisk rubricering af inddragede elementer en fordel, når man skal forsøge at kompleksitetsreducere et diskursivt felt(Andersen 1999:90). Diskursteorien tilbyder et analyseapparat med henblik på at beskrive det sociale som konstitueret ved diskursive kampe om at fiksere mening og skabe stabile, sproglige strukturer. Diskursteorien som analyseapparat er karakteriseret ved et sæt af analysestrategiske begreber, der kan strukturere et analytisk felt og foranledige en løbende refleksion over betydningstilskrivende operationer og dermed den sociale orden. De begreber, jeg trækker på i min analyse, vil jeg gennemgå i det følgende. Da begreberne bedst forstås i relation til hinanden, er det en forudsætning at læse gennemgangen i sammenhæng, da enkelte begreber nævnes før egentlig forklaring. Diskursivitet som overordnet begreb for diskursteorien kan beskrives som, ”en aldrig tilendebragt fikseringsproces, som finder sted gennem artikulationen i et felt af diskursivitet 15 Se bilag 3. 16
Page 1 and 2: “A Black
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Abstract.......
Page 5 and 6: Abstract Over the last 20 years, Se
Page 7 and 8: 1. Indledende afsnit 1.2 Indledning
Page 9 and 10: havde vist, at der i Serbien var in
Page 11 and 12: I begyndelse af 1990’erne gik den
Page 13 and 14: Der findes ingen endegyldig metode
Page 15: Dansk er det operative sprog i anal
Page 19 and 20: individuel frihed samt en forudsæt
Page 21 and 22: Model 2: Diskursive grænser og fly
Page 23 and 24: strukturer og muligheder for selvbe
Page 25 and 26: omkringliggende samfunds forestille
Page 27 and 28: Et centralt element i Lacans formal
Page 29 and 30: netop at S1 ikke er garant for en a
Page 31 and 32: 1997: 135). Begæret efter S1’s b
Page 33 and 34: For løbende at opsummere artikulat
Page 35 and 36: Som det fremgår af citatet, sætte
Page 37 and 38: people can sometimes go against the
Page 39 and 40: Samme fiksering af omverdens blik k
Page 41 and 42: Model 4. Serbiens image som flydend
Page 43 and 44: Insurance Serbia in the Rhythm of E
Page 45 and 46: 5.2.1 De nationalistiske partier Se
Page 47 and 48: Koštunica baserer sin valgkamp på
Page 49 and 50: Model 6. Den nationalistiske diskur
Page 51 and 52: transformation, kulturel styrke, en
Page 53 and 54: Den her fokuserede artikulatoriske
Page 55 and 56: Selvom kritikken af den tidlige uds
Page 57 and 58: diskursen en form for logik, der fr
Page 59 and 60: send a message of injustice, send a
Page 61 and 62: 6. Analysedel 2: Begærets ideologi
Page 63 and 64: Funktionen af disse fantasmatiske o
Page 65 and 66: altså udsagn, der kommer til udtry
Page 67 and 68:
egæret, mangelfølelsen, det menne
Page 69 and 70:
konstituering kan muliggøre et rum
Page 71 and 72:
diskurs; i erkendelsen af de indhol
Page 73 and 74:
igennem i en betydningsrelation. Me
Page 75 and 76:
ledeforskelle og dermed vist, hvord
Page 77 and 78:
Dermed kan man forestille sig, at d
Page 79 and 80:
Laustsen, Carsten Bagge (2005): Fan
Page 81 and 82:
V.I.P News Services: V.I.P Daily Ne
Page 83 and 84:
Bilag 2: Model over inddraget empir
Page 85 and 86:
Figur 4 illustrerer, hvordan en heg
Page 87 and 88:
væsentligste områder dækker. Det
Page 89:
2 Endvidere vil Rasmus G. Nielsen,
show all

“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?