“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

EU artikuleres af Pešić som et muligt reservoir af udviklingsmuligheder for Serbien, der kan
assistere med at udpege emner og levere viden til udvikling med henblik på vejen mod et
moderne, demokratisk samfund. EU, såvel som europæiske lande, betydningstilskrives dermed
som repræsenterende en positiv optik, igennem hvilke man kan tydeliggøre Serbiens
manglende civilisatoriske attributter. EU kan dog blot bistå, men ikke reelt influere på Serbiens
udvikling, hvis man ikke oprigtig ønsker reelle forandringer, hvilket man får indtryk af, er
Pešićs overbevisning, hvad angår de serbiske magthaveres EU-aspirationer. Samme pointe
gjorde sig også gældende i analysen af den kritiske diskurs i medierne ovenfor. Målet er ikke at
komme med i EU, men om at udpege og behandle politikernes falske udsagn og den vej
igennem søge mod at omkalfatre de interne kræfter, der i Pešićs optik ikke er parate til at opnå
hverken EU-medlemskab eller et demokratisk, moderne samfund, som hun slår fast i
begyndelsen af interviewet (IW: Vesna Pešić 6. maj 2012, 1,02 min.). KBS iagttages netop som
et udtryk for, at politikerne ikke er deres demokratiske ansvar modent.
5.4 Opsummering på analysedel 1
I analysedel 1 er tre politiske diskurser blevet fremanalyseret Der er blevet skabt overblik over
de bevægelser i det serbiske samfund, jeg har iagttaget som toneangivende i den politiske
debat. Disse bevægelser er blevet analyseret som diskursive formationer. Gennem en
artikulationsanalyse af udsagn i medier og kulturelle events er det blevet vist, hvordan disse
diskursive formationer betydningstilskriver forskelligartede udfordringer i Serbien.
Vi har set, hvordan Pro-EU diskursen er sedimenteret omkring en konstitutiv grænse til farlige
elementer i Serbien, der iagttages som mulig forhindring for serbisk EU-medlemskab.
Diskursen kræver reformer af det serbiske samfund, der kan forbedre Serbiens image og
dermed gøre det værdigt for omverdenens blik. Den nationalistiske diskurs fremhæver serbiske
interesser, der må komme før al anden stillingtagen, mens udefrakommende krav og
konditioner iagttages som skadelige og ondsindede intentioner fra omverden. Den kritiske
diskurs harcelerer mod det politiske system, idet en lang række af momenter, der artikuleres i
relation til de serbiske politikere, udgrænses i en antagonistisk relation til et egentligt,
demokratisk samfund.
Med udgangspunkt i de diskursive formationer fra analysedel 1 vil jeg nu rammesætte dem som
særlige konfigurationer, der kæmper om at sætte sig igennem i det serbiske samfund.
59