“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

S2 repræsenterer her det serbiske samfund, forstået som en indlejret erfaringshorisont som
symbolsk orden, karakteriseret ved flydende grænser uden fast forankringspunkt. EU aktiveres
i konfigurationen som agent, S1, som den stabilisator, der fikserer det serbiske samfunds
forskellige opfattelser og ved dens blotte repræsentation garanterer orden, fremgang og vished.
EU sublimeres, da jeg iagttager de krævede reformer som et middel til at strukturere fantasien
om at blive bragt til at nyde. Logikken bag S1 → S2 relationen er netop, at S2’s absolutte
hengivelse til S1’s adressering beror på det forhold, at der ikke stilles spørgsmål ved
Mestersignifikantens autoritative funktion. Konfigurationen forudsætter, at det serbiske
samfund indretter sig efter EU’s dessiner, blot som reaktionen på, at pro-EU diskursen er blevet
sat i scene som garant for fremgang. Da der samtidigt ikke artikuleres konkrete begrundelser
for S2’s tilpasning, bliver produktet af den fremsatte tale i pro-EU diskursen - de forskellige
påbud om reformer og fremgang - en gradvis stigende produktion af fantasmatiske objekter, a.
De, a, relateres til det europæiske projekt, og kan bringe de serbiske borgere til nydelse, når
først EU-medlemskabet bliver en realitet. Adressaten i konfigurationen, S2, er ikke passiv
modtager af retningslinjer. S2 er matheme for viden, der kan struktureres omkring
Mestersignifikanter. Det kan iagttages som det forhold, at dele af det serbiske samfund
muligvis besidder en vis skepsis omkring det europæiske projekt, men at denne skepsis netop
kan undertrykkes i tilslutningen til Mesterens entydige fastsættelse af EU-integration som
horisont. Pro-EU diskursens krav på adlydelse muliggør en fortrængning af denne skepsis, fordi
dens entydighed foranlediger til at fantasere om, at denne skepsis er ubegrundet. Adressaten
foranlediges til at lade sig forføre af de afledte begærskonstruktioner, a.
Produktion af fantasmatiske objekter kan både iagttages som effekt af og funktion i
konfiguration. Som effekt, fordi pro-EU diskursens gentagende krav om reformering af det
serbiske samfund nødvendigvis må producere en miskendelse hos adressaten. Hvis der er et
behov for forandring, gælder denne forandring også den enkelte borger, der må se indad for at
percipere fordringer om subjektiv forandring. S2 skal tilpasse sig S1’s tale, ikke grundet
argumentativ praksis, men fordi S1 kræver det. Logikken i S1’s adresseringen af S2 beror ikke
på logiske ræsonnementer, men på S2’s underkastelse. Effekten af denne logik er, at der i
Mesterens ubegrundede autoritet ligger en motivation for adressaten til at producere
fantasmatiske objekter om S1’s autoritet, som kompensation for manglende substantiering af
dennes position.
61