“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

omkringliggende samfunds forestillede nydelse, altså at vi underbevidst spejler os i de ideer og
tanker, vi regner med, at majoriteten stiler efter at nyde. Žižek mener ikke, at den enkelte
nødvendigvis er klar over, hvad der betegnes med begreber som ’frit marked’, ’demokrati’,
’folket’ osv. I stedet tilslutter man sig disse bud som nydelsesmæssige mål ud fra den
overbevisning, at den store Anden; eks. partier, autoritære skikkelser og politiske ideologier
ved, hvordan vi skal nyde(Sharpe & Boucher 2010:54-55). Det andet eksempel på måden,
hvorpå nydelsen eksternaliseres som politisk faktor, er i de tilfælde fra Žižeks værker, hvor han
påviser, at andre bliver tilskrevet en negerende rolle ift. samfundets nydelse. Udvalgte grupper
tilskrives en rolle, som stående i vejen for opnåelsen af endegyldig nydelse. Det klassiske
eksempel er’Jøden’ som hindring for frigørelsen af det tyske folk. Mere nærværende kunne
tænkes arbejdsløse, modtagere af overførselsindkomster og førtidspensionister, der i det
moderne Danmark tilskrives en hindrende rolle for udviklingen samt bevarelsen af den danske
velfærdsstat(Mit eksempel. Se evt. Daly 2004:77-78).
I forlængelse af nydelsesbegrebet ligger to andre centrale begreber; ideologiske fantasier og
sublime ideologiske objekter(objet petit a). Den traumatiske mangelfølelse skaber et aldrig
tilendebragt begær efter at blive et fuldbragt, nydende subjekt. Et begær, der leder ud i
kontinuerlige identifikationsforsøg med den symbolske orden med henblik på at dække over
manglen eller flængen i vores virkelighedsbilleder. Som led i disse forsøg viderefører Žižek
Lacans ide om fantasier, hos Žižek benævnt ideologiske fantasmer. Her er der tale om
imaginære forestillinger, der bringes i spil med henblik på at rumme og håndtere flænger i den
symbolske virkelighed(Žižek 2005:55).
Fantasier eller ideologiske fantasmer er således måder, hvorpå det fejlslåede forhold mellem
begæret, nydelsen og de symbolsk medierede nydelsesobjekter søges håndteret med henblik på
at skabe forløsning, håb og nye veje mod fuldbyrdelse. Fantasier er de
indbildninger/forhåbninger, vi gør os om, at vores begær efter nydelse, efter sublime
ideologiske objekter kan materialiseres og således bringe os mod fuldkommenhed. 23 Her
trækker Žižek på Lacans formel over fantasier og det splittede subjekts misforhold til
begærsobjekter:
$ ◊ a
23 For Žižek medfører subjektets konstitutive mangel, at bestemte objekter (i materiel eller human form)
sublimeres, idet disse objekter forestilles at besidde visse egenskaber, der er i stand til opfylde manglen.
Objekterne bliver begærsobjekter idet det forestilles, at særligt disse objekter kan opfylde vores begær og. Begæret
forskydes dog konstant idet ethvert begæret objekt, eller begærskonstruktion altid vil fejle, eller vil opleves som
utilstrækkeligt hvis realiseret.
24