“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

ledeforskelle og dermed vist, hvordan de forskellige opfattelser beror på en konstituerende
afstandstagen til alternative politikformuleringer.
I relation til arbejdsspørgsmål 3 har jeg i forlængelse af spørgsmål 1 og 2 efterfølgende sigtet
på at trække opfattelserne så langt ud, som de kunne holde til, ved at fokusere på dem som
overvejende prædominerende ideologiske konfigurationer. Disse konfigurationer iagttages som
subjektpositioner, udgørende både adresserings- og appelmekanismer, der indgår i konfliktuelle
relationer til andre subjektpositioner. Subjektpositioner er blevet rammesat som fantasier, der
opstiller mulighed for tilslutning. Det er blevet vist, hvordan disse forskellige fantasier
undergraver hinandens gensidige eksistens. Ved at fokusere på de tre grupperinger som
ideologiske fantasier har jeg kunne påvise, hvordan tre distinkte opfattelser kan iagttages som
udgørende potentielle konflikter.
I pro-EU diskursen bliver modstand og skepsis mod EU undertrykt, og faren ved den serbiske
højrefløj stipuleret. Reformer bliver lanceret med horisonten om en bedre fremtid indenfor EU.
Logikken synes at være, at man som politiker og borger påtager sig en opgave med at
gennemgå svære reformer og tilpasninger, en opgave der fremstår efterstræbelsesværdig, fordi
der kan fantaseres om et lykkeligt resultat. Men omstillingsprocessen slutter ikke. Udkommet
af den, forstået som mødet med begærskonstruktioner af denne eller hin art, kan kun fantaseres,
hvis de holdes på behørig afstand. Således må der løbende integreres elementer, der kan
indtræde som forhindring for omstillingsprocessen. I pro-EU diskursen rammesættes
forhindringen i den serbiske højrefløj, der modsætter sig reformer af Serbien. Pro-EU diskursen
iagttager jeg som symbolsk virkningsfuld i den udstrækning, at den formår at skabe
anknytningspunkter for den serbiske befolkning, der netop ved at adlyde kravet om reformer får
mulighed for at fantasere om belønning. Behovet for at reformere, udtrykt som en påpegning af
uhensigtsmæssige forhold, implicerer en fantasmatisk konstruktion af et Serbien, der er splittet
mellem rigtigt og forkert. Derfor er det svært at forestille sig et harmonisk forhold mellem de
pro-europæiske, reformivrige kræfter og de italesatte nydelsesbegrænsende elementer; den
serbiske højrefløj, der modsætter sig reformer. Pro-EU diskursen er i konfliktberedskab, fordi
dens logik forudsætter en immanent modstand mod dens krav om at adlyde.
Det er netop den nationalistiske diskurs, der nægter at adlyde og her, hvor behovet for
reformer blankt afvises. Reformerne afvises, fordi dem, der fremsætter dem, anklages for ikke
at ane, hvad de snakker om. I den nationalistiske diskurs kan iagttages en særlig form for
74