“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

Selvom kritikken af den tidlige udskrivning af præsidentvalg er et partikulært nedslagspunkt, er
eksemplet illustrativt for den artikulatoriske praksis, der kan iagttages omkring den kritiske
diskurs. Flere steder kritiseres de serbiske politikere for deres forfatningsstridige initiativer
samtidig med, at forvaltningsapparatet og de internationale monitoreringssystemer også
underlægges et kritisk blik. Det politiske spil, der blandt andet er blevet igangsat af begge
præsidentkandidater, Boris Tadić og Tomislav Nikolić, der skal sikre dem opbakning,
italesættes som overfladiske strategier, der både har til hensigt at forføre serbiske vælgere og
internationale iagttagere. Et spil, der lader til at virke, da det skorter på kritiske røster og
intervention fra det internationale samfund. (They are lying to us again. VIP 24. april 2012, E-
novince website levels stinging criticism against Degert and Warlick. VIP 17. 2012.) På
hjemmesiden Peščanik artikuleres Tadićs dårlige valgresultat som en effekt af, at vælgerne har
gennemskuet det, der af den kritiske diskurs artikuleres som en skræmmekampagne. I en
længere udfritning af Tadićs kampagne efter 2. runde af præsidentvalget kan det bl.a. iagttages,
hvordan integreringen af EU i Tadićs valgkamp artikuleres som en negativ strategi:
” Thirdly, you terrify the citizens with the Greater Evil. Without me, this country would face a
catastrophe. Serbia’s meteoric rise toward the EU will be blocked, the racing reforms will be
abandoned(...) Even war is not excluded”. (Srda Popović: The Moment of Truth.
http://Peščanik.net/2012/05/the-moment-of-truth/ 23.maj 2012).
Vejen mod EU artikuleres som et retorisk kneb fra Tadić side fremfor betydningstilskrevet som
et positivt element i den kritiske diskurs.
Den kritiske diskurs artikulerer antagonismer til Boris Tadić og DS, men også højrefløjen, og
særligt præsidentkandidaten Nikolić revses. I en udtalelse bragt i internetmagasinet e-novine
efter udfaldet af præsidentvalget er offentliggjort, artikuleres tilfredshed med, at Tadić ikke
vandt, men den efterfølgende beskrivelse af Nikolić som ny præsident er slående:
” So Tomislav Nikolić it is. For those who do not know much about this figure, he is a
conservative, nationalistic politician of limited education and intellectual range, a man of few
words, and non-smiling, disastrous in public communication, who chiefly appears curt and
depressed, as if he suffered misdoing which cannot be redeemed easily, sometimes coarse and
stiff, often cynical and unpleasant. However, it seems that his chief trait is incompetence. But, it
54