“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

etydningstilskrives som et patetisk spil for svage mænd. Den ukorrekte adfærd,
kendetegnende for serbiske politikere, vil i sidste instans føre til selvsamme politikeres
undergang. Dermed kan det iagttages, at der af artikulationen fikseres målingsparametre, ud fra
hvilke de serbiske politikere endelig vil blive bedømt, for this, the highest political price will
have to be paid. Der artikuleres en form for profeti, hvor den artikulatoriske praksis iagttager,
at dens eget virke - kritik af misforhold i den serbiske politiske forvaltning - vil føre til
magthavernes fald.
I en kommentar bragt i ugemagasinet, Vreme, af den serbiske freelance skribent, Andrej Ivanji,
knyttes udskrivelsen af valg sammen med en negativ diagnose dels af serbiske EU-aspirationer
dels af den politiske kultur:
” Not only that Tadić resigned from the highest state office for the benefit of the party
that he leads, but he also gives an explanation for his action – which seems as one big box
wrapped in a cellophane glittering paper with the blue European stars from which a clown
jumps out when it is opened.(…) The message can be interpreted only in this way: all others
are so bad that we want from you to enable us to take again all the state functions and continue
what we have been doing so far – and why we en route (…) tell blatant lies about Kosovo and
Europe, resign from the president’s office etcetera – well this is part of our political culture.”
(Tadić’s explanation of resignation is flimsy. VIP 6. april 2012)
Tadićs forfatningsstridige udskrivning af valg knyttes sammen med hans selvforståelse som
Serbiens garant for EU-medlemskab. Men netop denne pointe, at Tadić og DS skulle kunne
garantere serbisk fremgang og EU-medlemskab, latterliggøres i artikulationen, idet hele EU-
projektet betydningtilskrives som en klovneagtig proces, en form for spil for galleriet. Frem for
at kunne fremvise konkrete resultater og implementering af EU-standarder med henblik på at
vinde vælgernes gunst, er det eneste, Tadić kan præsentere, en big box wrapped in a cellophane
glittering paper.
I forlængelse af denne udgrænsning af det europæiske projekt som et indholdsløst paradespil,
artikuleres der en gennemskuet kampagnestrategi for de pro-europæiske kræfter, der frem for at
bygge på politiske meritter, etableres som en negativ kampagne, der kun baserer sig på de
politiske modstanderes uduelighed, all others are so bad. At kampagnen overhovedet er mulig,
ækvivaleres med en særlig form for serbisk politisk logik, well this is part of our political
culture.
53