“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

5.2.1 De nationalistiske partier
Serbiens største oppositionsparti 32 , Det progressive parti – Srpska Napredna Stranka - SNS,
ledes af præsidentkandidaten, Tomislav Nikolić. Nikolić vandt 2. runde af præsidentvalget og
er i dag serbisk præsident. Under valgkampen indgik SNS i alliance med det udtalt EU-
skeptiske parti, DSS. SNS’s artikulationer omkring EU-integration er karakteriseret ved
væsentlige forbehold. Serbisk EU-integration iagttages som et potentielt aktivt tilvalg, ikke som
en nødvendig og uundgåelig proces. Ifølge SNS findes der et alternativ til EU. Den modsatte
politik, ’Intet alternativ til EU’ tilskrives EU-tilhængeres forsøg på at foranstalte en
skræmmekampagne. EU-medlemskab artikuleres som repræsenterende mulige økonomiske
muligheder for Serbien, men kun i relation til serbiske interesser.
Konsekvente honorering af serbiske interesser artikuleres som udgangspunkt for EU-
forhandlingerne. I en udtalelse til pressen 17. april, hvorvidt EU-forhandlingerne vil medføre et
pres på Serbien med henblik på at anerkende Kosovo, udtaler Nikolić: ” If Europe were to set
us such condition we would say – sorry, thank you, we cannot be an EU member”, og videre
fastslår han, at de vil trække sig fra forhandlingerne, ”…if they agreed something which is
contrary to the Constitution and which is not good for the citizens of Serbia.” (Nikolić: If
condition is recognition of Kosovo, Serbia will refuse EU Membership. VIP 17. april 2012).
Nikolić artikulerer udvalgte momenter som uspiselige for Serbien. Krav om anerkendelse af
Kosovo ækvivaleres afvisning af Serbiens EU-vej, sorry, thank you, we cannot be an EU-
member. EU-medlemskab er ikke ensbetydende med de serbiske indbyggeres velbefindende, og
det kan iagttages, at Nikolić betydningstilskriver EU-forhandlingerne som noget, der først og
fremmest må tilpasses Serbien – ikke omvendt. Den serbiske forfatning artikuleres som stående
i et potentielt modsætningsforhold til EU-forhandlingerne, og det må være op til EU at gøre
vilkårene for optagelse spiselige for Serbien. Samme logik kommer til udtryk i et interview 3.
maj, hvor Nikolić understreger, at Serbien kun kan blive medlem af EU, hvis Kosovo fortsat
tilhører Serbien: ” If the EU whishes to see Serbia as its member state, it should not set
conditions which Serbia can not fulfill.”(N.a.: To EU only with Kosovo. Dnevnik 3. maj 2012.
Serbisk EU-medlemskab iagttages som et ønske fra EU. EU’s ønske artikuleres som et moment
i diskursen, og der iagttages spændingsforhold mellem EU’s behov for serbisk medlemskab og
de konditioner, der opstilles. EU betydningstilskrives relationelt til Serbiens interesser. Serbien
iagttages som hovedaktør i relationerne til omverden, og Nikolić artikulerer en skarp linje
32 Indtil valget 2012 hvorefter det blev regeringsbærende.
44