“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

konstituering kan muliggøre et rum, i hvilket den hysteriske konfiguration kan erobre
definitionsmagten og gestaltningseffekten og dermed genindstiftes som Mestersignifikant, der
producerer begærskonstruktioner for den anden, det serbiske samfund. Den hysteriske
konfigurations kamp mod at undergave EU-vejen som Mestersignifikant skal således ses i lyset
af den nationalistiske diskurs tabte hegemoni, der kun kan genindstiftes ved udgrænsningen af
EU som svar på Serbiens udfordringer. Dermed kan det iagttages, at den hysteriske diskurs og
Mesterdiskursen, altså pro-EU diskursen og den nationalistiske diskurs indgår i en konstitutiv
spænding, der beror på gensidig undertrykkelse og udgrænsning.
6.3 ”This is not what we think, we should be”. Objektiv viden som kritik.
Den kritiske diskurs iagttager jeg som et udtryk for en Universitetsdiskurs. I den artikulatoriske
praksis omkring den kritiske diskurs iagttager jeg logikker, der aktiverer en subjektposition, der
refererer til et højere vidensparadigme gennem hvilket, bedømmelser af det politiske
establishment kan artikuleres. Den kritiske diskurs hviler ikke på et normativt, subjektivt
fundament, men på et objektivt, deskriptivt fundament, og der fremsættes ikke krav og forslag
men vurderinger og evalueringer.
Konfigurationen forudsætter et begær efter, at dens viden sættes i spil og dermed adresserer
udfordringer i det serbiske samfund. Gennem reference til objektiv, faktabaseret viden kan
fejlfortolkninger imødegås, og der skabes mulighed for, at adressaten – på et oplyst grundlag –
kan reflektere sig frem til den rigtige vej for det serbiske samfund. Begæret efter retningslinjer
vil dog aldrig blive endegyldigt opfyldt af den formidlede viden, da a altid vil modsætte sig
symbolisering. Således bliver produktet af den kritiske diskurs bestræbelse på at oplyse
borgerne gennem reference til en ophøjet viden et gradvist mere spaltet subjekt, der bliver
bevidst om manglerne ved samfundets beskaffenhed uden at få stillet nye
identifikationspunkter til rådighed. Sandheden bag universitetsdiskursen er, at den objektive
viden, S2, der skal ’befri’ adressaten gennem oplysning, beror på en Mestersignifikant, altså
særlige begrænsninger for, hvad der kan iagttages som objektiv viden. For at fungere, er
konfigurationen nødt til at dække over denne Mestersignifikant; at den kritiske diskurs hviler
på validitetskriterier, der ikke kan stilles spørgsmål ved. Den kritiske diskurs iagttager jeg ud
fra følgende konfiguration:
S2 → a
_______
S1 / / $
68