“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

nydelse, hvor det netop er de fremsatte diagnoser, der ellers skulle fungere som belæg for reformer, der først granskes og følgelig forkastes. Der opstår en logik, hvor afvisningen af diagnoser bliver en drivkraft for tilslutning. Den nationalistiske diskurs udspringer af den opfattelse, at Serbien er udsat for uretfærdig behandling, dels gennem propaganda dels gennem international intervention. Enhver form for adressering af denne uretfærdighed må afvises, fordi den indstiftes som blot endnu et forsøg på uretfærdig intervention. Den nationalistiske diskurs virker, fordi den medierer en særlig form for overgivelse til en undergående forurettet følelse. En følelse, der opfattes som truet ved de reformivrige kræfters forsøg på at kolonisere den. Fordi jeg iagttager den nationalistiske diskurs som fortrængt Mesterdiskurs, kan den nationalistiske diskurs iagttages som symbolsk virkningsfuld, da den skaber mulighed for at fantasere om at lade uretfærdigheden indtræde som egentlig Mestersignifikant og lade denne give det serbiske samfund retning. Pro-EU diskursen og den nationalistiske diskurs indgår således i en konfliktpræget, konstitutiv spænding, fordi de, som det er blevet vist i analysen, forudsætter samt beror på hinandens gensidige udgrænsning. Den kritiske diskurs placerer sig på kanten af ovenstående spil mellem EU som artikuleret, sublim Mester og det spaltede subjekts uretfærdighedsfølelse. Den første artikuleres som tom den anden som inkompetent. Der hævdes en særlig indsigt i Serbiens egentlige beskaffenhed, og den sættes i scene som et højerestående kald, der pålægger at sætte den falske bevidsthed fri. Den kritiske diskurs får drivkraft af ren negation forstået som det forhold, at udgrænsninger af elementer giver den retrospekt betydning. Der gestaltes en tom udsigelsesposition, hvorfra politikformuleringer kan afvises som værende utilstrækkelige. Fordi den er tom, medierer den en tiltrækning for refleksiv praksis. En praksis der må forblive åben, for at man som borger kan fantasere om, at kritisk tænkning og privilegeret indsigt kan lede mod et moderne samfund. Den kritiske diskurs ligger således i grundlæggende konflikt med det politiske system, fordi fremsatte krav og politiske programmer iagttages som en strangulerende begrænsning af den refleksive praksis. Dog blev der også i analysen spekuleret i, om der kunne potentialiseres en rekonfigurering af den kritiske diskurs, hvormed der åbenbares et tilhørsforhold til et sæt af politiske formuleringer, ud fra hvilke der ville kunne gestaltes en politisk magtudøvelse. For nuværende vil den kritiske diskurs som politisk tendens nok nærmere kunne iagttages som et ben i halsen for de serbiske politikere, der svært lader sig sluge, da den undlader at lade sig præcisere med henblik på et institutionaliseret foretagende. 75
Dermed kan man forestille sig, at den nationalistiske vis a vis pro-EU diskursen i deres indbyrdes magtkamp vil få den kritiske diskurs ’galt i halsen’, som en undergående bevidsthed om at ’spise forsigtigt’. Vejen imod eller væk fra EU vil således forventeligt undergå en kritisk granskning, desuagtet hvordan den fremlægges. Med mit periodiske nedslag i den serbiske valgkamp har jeg vist, hvordan forskellige opfattelser emergerer som diskurskonfigurationer med indlejrede logikker. Logikker, der kan iagttages som mulighedsrum for potentielle konflikter. Dermed kan min analyse afvise, at opbakning til EU og samarbejde med internationale institutioner fremstår som et afklaret emne. Tværtimod er netop Serbiens tilnærmelse til EU og det internationale samfund omgivet af markant uenighed, der deler det serbiske samfund. Hvordan denne uenighed kan influere på Serbiens fremtidige rolle på et regionalt, europæisk og globalt plan ligger uden for denne afhandlings sigte at vurdere. Dog har jeg med mine resultater leveret dels en detaljeret analyse af, hvordan uenigheden konkret kommer til udtryk i det serbiske samfund dels udviklet en forståelsesramme, ud fra hvilken man kan relatere de modstridende opfattelser til hinanden. Det er min personlige opfattelse, at analysen leverer et frugtbart bidrag til forståelse af et samtidigt Serbien. Et Serbien, der ikke nødvendigvis er på vej lige i armene på det internationale samfund, men heller ikke nødvendigvis på vej væk. 76
Page 1 and 2:
“A Black
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Abstract.......
Page 5 and 6:
Abstract Over the last 20 years, Se
Page 7 and 8:
1. Indledende afsnit 1.2 Indledning
Page 9 and 10:
havde vist, at der i Serbien var in
Page 11 and 12:
I begyndelse af 1990’erne gik den
Page 13 and 14:
Der findes ingen endegyldig metode
Page 15 and 16:
Dansk er det operative sprog i anal
Page 17 and 18:
Diskursteorien præsenterer en tilg
Page 19 and 20:
individuel frihed samt en forudsæt
Page 21 and 22:
Model 2: Diskursive grænser og fly
Page 23 and 24:
strukturer og muligheder for selvbe
Page 25 and 26: omkringliggende samfunds forestille
Page 27 and 28: Et centralt element i Lacans formal
Page 29 and 30: netop at S1 ikke er garant for en a
Page 31 and 32: 1997: 135). Begæret efter S1’s b
Page 33 and 34: For løbende at opsummere artikulat
Page 35 and 36: Som det fremgår af citatet, sætte
Page 37 and 38: people can sometimes go against the
Page 39 and 40: Samme fiksering af omverdens blik k
Page 41 and 42: Model 4. Serbiens image som flydend
Page 43 and 44: Insurance Serbia in the Rhythm of E
Page 45 and 46: 5.2.1 De nationalistiske partier Se
Page 47 and 48: Koštunica baserer sin valgkamp på
Page 49 and 50: Model 6. Den nationalistiske diskur
Page 51 and 52: transformation, kulturel styrke, en
Page 53 and 54: Den her fokuserede artikulatoriske
Page 55 and 56: Selvom kritikken af den tidlige uds
Page 57 and 58: diskursen en form for logik, der fr
Page 59 and 60: send a message of injustice, send a
Page 61 and 62: 6. Analysedel 2: Begærets ideologi
Page 63 and 64: Funktionen af disse fantasmatiske o
Page 65 and 66: altså udsagn, der kommer til udtry
Page 67 and 68: egæret, mangelfølelsen, det menne
Page 69 and 70: konstituering kan muliggøre et rum
Page 71 and 72: diskurs; i erkendelsen af de indhol
Page 73 and 74: igennem i en betydningsrelation. Me
Page 75: ledeforskelle og dermed vist, hvord
Page 79 and 80: Laustsen, Carsten Bagge (2005): Fan
Page 81 and 82: V.I.P News Services: V.I.P Daily Ne
Page 83 and 84: Bilag 2: Model over inddraget empir
Page 85 and 86: Figur 4 illustrerer, hvordan en heg
Page 87 and 88: væsentligste områder dækker. Det
Page 89: 2 Endvidere vil Rasmus G. Nielsen,
show all

“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?