“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

is something that we should only learn the hard way.” (Nikolić at least changed for the better.
And Tadić? VIP 24. maj 2012).
Hvor Tadić i den kritiske diskurs udgrænses som falsk, arrogant og utroværdig
betydningstilskrives Nikolić i højere grad som decideret inkompetent, manglende alle de
sædvanlige karakteristikker, man kunne forvente af en politiker. Som regeringsmæssigt
alternativ til Boris Tadić forankres intet håb i den nye præsident Tomislav Nikolić. Til gengæld
artikuleres der en række af nye momenter i en differenskæde, hvor uønskværdige politikere
som antagonistisme, også omfatter Nikolić. Udover momenter som uigennemsigtighed,
klovnagtighed, overfladiskhed mm., bliver også begrænset uddannelse, inkompetence,
nationalistisk konservatisme mm. fikseret i en konstitutiv yderside.
At Nikolić også udgrænses af den kritiske diskurs som stående i et antagonistisk forhold til
diskursens ikke-substantierede forankring i et moderne, demokratisk Serbien, kan iagttages som
et eksempel på ovenfornævnte betragtning, at differensnodalpunktet, det politiske system som
sådan, kan betydningstilskrives med en lang række af negerende momenter, eksempelvis som
opsummeret i følgende model:
Model 7. Den kritiske diskurs. Udgrænsning af momenter i en konstant udvidende differenskæde
Differensnodalpunktet kan indoptage både Tadić og Nikolić som negerende momenter i differenskæden. Det politiske
system, som antagoniserende for et moderne, demokratisk samfund betydningstilskrives således i en flerhed af
differensrelationer.
De artikulationer, jeg iagttager som udgørende en kritisk diskurs, dukker op i medierne i en
flerhed af påpegninger af mangler ved det politiske system. Som det fremgår ovenfor, gestalter
55