“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

strukturer og muligheder for selvbeskrivelser, der stilles til rådighed i det sociale, samfundet
(Den Symbolske orden). Subjektet er konstitueret ved en mangel, spaltet mellem imaginær
identifikation og miskendelse i den symbolske orden. Der vil altid være en rest, der ikke lader
sig indfange af de tilrådighedsstående kognitions- og deskriptionsmekanismer. Denne rest er
Lacans teori om mangel(lack) 20 ; et hul i strukturerne, en uro i sindet, en flænge i den symbolske
virkelighed, der på den ene side betyder, at al form for identifikation i sidste instans vil fejle,
men samtidig, at det vil føre til kontinuerlige forsøg på symbolisering og identifikation. Den
grundlæggende mangel kalder Lacan for det Reelle 21 .
Det er subjektets indholdsløse, uudfyldelige kerne, der hos Lacan udgør konceptualisering af
subjektet; subjektet som mangel. Den symbolske orden leverer et sprog og dermed begreber og
kategorier, der kan skabe mulighedsrum for imaginære subjektkategorier. Men såvel den
imaginære som den symbolske orden kan ikke sætte sig igennem og levere
konceptualiseringer, regler og identiteter, der er rammende nok til at dække over den
grundlæggende mangel. Det er i relation til denne utilstrækkelighed i henholdsvis den
symbolske og imaginære orden, at identitetens umulighed bør forstås – som det Reelles
allestedsnærværende tilsynekomst i det sociale, dér, hvor huller, sprækker og sammenbrud i
almene antagelser, selvfølgeligheder og forståelser forekommer. Fordi identitet som sådan er
umulig, vil behovet for identifikation være kontinuerlig(Stavrakakis 1999:15).
Ifølge Lacan manifesteres mangelfølelsen som et traume, der søges undgået ved løbende
identifikationsforsøg, altså imaginære anknytninger til forankringspunkter i den symbolske
orden(ibid. 17-18). Det er i det manglende subjekt og de forskellige måder, denne mangel søges
’dækket over’, at psykoanalysens politiske implikationer kommer til syne. Hvordan det
kommer til udtryk hos Žižek, med hans videreførelse af lacanianske begreber såsom begær,
fantasier, objet petit a og nydelse(jouissance) 22 , vil jeg gennemgå i det følgende.
20 På fransk manque. (Clemens & Grigg 2006:14)
21 Ifm. det Reelle, som optræder som en teoretisk abstrakt kategori i Lacans univers er ikke at misforstå som
virkeligheden, som en form for realitet vi kan begribe. Lacan betegner derimod den konventionelle forståelse af
virkeligheden – reality, som et socialt konstrukt af den symbolske orden. Jf. forrige afsnit om det uafgørbare
forhold mellem betegnet og betegnet, kan distinktionen det Reelle ! virkeligheden/realitet forstås i denne
sammenhæng. De kontinuerlige forsøg på at symbolisere det Reelle som realitet er et uendeligt foretagende, der
altid vil mislykkes.
22 Nydelse, som oversat fra det franske jouissance, er ikke en helt rammende oversættelse. Hos Žižek optræder
begrebet som enjoyment, og skal forstås som et abstraktbegreb, der er centrum for en del polemik i
psykoanalytiske kredse. Hvor Žižek applicerer begrebet i direkte korrelation med moderne markedsføringsteorier;
Enjoy Coca-cola! eks. og altså i det hele taget bruger begrebet instrumentelt ifm. det, han kalder
nydelsesparadigmet i moderne forbrugersamfund, tager Lacan selv afstand fra netop dette perspektiv på begrebet –
22