“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

Et centralt element i Lacans formalisering af psykoanalysen er hans stringente brug af
symboler, benævnt mathemer 25 (Fink 1995: 173-74). Hvor udvalgte symboler er gennemgået
ovenfor, objet petit a, samt det splittede subjekt, $, er det nødvendigt at introducere til to andre
centrale mathemer nemlig Mestersignifikanten, S1, og Viden, S2, forstået som den symbolske
orden udgjort af et sammensurium af flydende betegnere. Hvordan, disse symboler kan tolkes i
en kommunikationsanalytisk sammenhæng, vil jeg uddybe nedenfor ved at udfolde
analysepotentialet i diskurskonfigurationerne.
Lacans pointe er, at der bag enhver diskurs kan spores en struktur og logik, der gør sig
gældende, uafhængigt af taleren, situationen og modtageren. Strukturen udgøres af en agent,
der sætter diskursen i gang, en Adressat, et resultat (Produkt) samt et bagvedliggende element,
der er den egentlige drivkraft bag diskursen (Sandhed). Strukturen opstilles som
følgende(Clemens & Grigg ed. 2006: 3-5):
Agent → Adressat
_________________
Sandhed // Produkt
Pilen, →, angiver retningen for den diskursive handlen dog i den forstand, at pilen må forstås
som en umulighedsrelation mellem taler og modtager, dvs. at en talehandling altid vil ramme
ved siden af dens intenderede modtager. De to barrer, //, angiver umulighedsrelationen, eller
impotensen som Lacan kalder det, mellem Produktet af diskursen og den egentlige Sandhed
bag. Det, en diskurs producerer, vil altid være noget andet end det, der driver den(Rösing 2005:
114). Det, at Sandheden står under Agenten, illustrerer, at Sandheden i konfigurationen må
forblive skjult for at konfigurationen kan fungere.
Ved at lade sine mathemer indtræde i denne struktur i skiftende positioner udvikler Lacan fire
distinkte diskursive konfigurationer. Med disse fire diskurser mener Lacan, at man
udtømmende kan strukturere grundlæggende sociale relationer. Dette ud fra følgende
konfigurationer; Mesterdiskursen, Universitetsdiskursen, den Hysteriske diskurs samt den
Analytiske diskurs. Konfigurationerne skal ikke forstås ud fra deres umiddelbare associationer.
En hysterisk diskurs er eksempelvis ikke nødvendigvis udtryk for en negativt defineret
hysteriker. Universitetsdiskursen har ikke noget at gøre med uddannelsesinstitutioner osv.
25 Lacan betegner sine mathemer som sammenfattende tre afgørende mindste enheder for al diskurs, nemlig
phonemer(tale), semanthemer(mening) samt mythemer(myter, overdetermination af mening).
26