“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

med flydende relationer” (Andersen 1999:90). At der bliver kæmpet om at betydningstilskrive den sociale verden, er et udtryk for diskursivitet. En fikseringsproces sigter mod at danne diskursive formationer eller simpelthen diskurser, som et produktet af artikulationsforsøg i det diskursive felt. Diskursive formationer skal ikke forstås som endegyldige, fikserede størrelser, men snarere som én særlig måde at arrangere differentierede elementer på. Et blik for diskurs implicerer altså et blik for kontingens, det vil sige, at en given meningshorisont lige såvel kunne være anderledes(Laclau & Mouffe 2002: 15). Diskursivitet er, som jeg forstår det hos Laclau, et paraply-begreb, der rummer en lang række af relaterede begreber, af hvilke jeg vil fremhæve følgende: Dislokation, beskriver det forhold, der indtræffer, når midlertidige fikseringer af momenter i en given diskursiv orden destabiliseres, giver plads til konkurrerende diskurser og således giver anledning til nye artikulationer. Dislokationen betyder, at det sociales grundlæggende umulighed kommer til udtryk dér, hvor tidligere meningsoverensstemmelser, selvfølgeligheder eller sedimenterede strukturer gjorde sig gældende. Dislokationen får disse selvfølgeligheder til at bryde sammen og skaber behov for nye diskursive forsøg på fikseringer. Artikulation beskrives som forsøg på at ordne forskellige elementer i en given sammenhæng, som ikke er nødvendig eller given (Laclau & Mouffe 2002:53). Artikulationsbegrebet er centralt for diskursteorien, da artikulationer er den egentlige empiriske genstand for diskursteoretiske analyser(Andersen 1999:54). Artikulationer, der kan være alt fra personlige ytringer til institutionelle arrangementer, beskrives præcist i HSS: ” In the context of this discussion, we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse. The differential positions, insofar as they appear articulated within a discourse, we will call moments. By contrast, we will call element, any difference that is not discoursively articulated.” (Laclau & Mouffe 1985:105). Når elementer artikuleres, det vil sige tilskrives mening, kaldes de for momenter. Hvis vi eksempelvis betragter glødepæren som et element, der som sådan eksisterer uafhængigt af politiske diskurser, kan man iagttage, hvordan det for ikke længe siden blev artikuleret ind i en meningssammenhæng med bæredygtighed og miljørigtigt energiforbrug, hvor glødepærer for nogle blev fremsat som en energigrådig, konservativ installation og for andre som et tegn på 17
individuel frihed samt en forudsætning for ordentlige arbejds- og leveforhold. Glødepæren er et eksempel på, hvordan man qua artikulatoriske praksisser kan konceptualisere glødepærens overgang fra et element til et fikseret moment i en diskurs. Når momenter knyttes sammen, skabes en sammenhæng blandt andre artikulerede momenter. En sådan sammenhæng kaldes i diskursteorien for ækvivalenskæder, der kan forstås som en spredt forekomst af forskellige elementer, der ordnes om et bestemt forhold, og på den måde opnår relativ stabilisering(Laclau & Mouffe 2002:141). Suturering beskrives som det forhold, hvor spredte elementer gennem artikulationer ordnes i ækvivalenskæder fikseret til et bestemt begreb, omkring hvilket diskursen opnår midlertidig stabilisering. Den midlertidige stabilisering kaldes sedimentering(Dreyer Hansen 2005:180). Centralt for denne sedimentering er Laclaus fremhævelse af nodalpunkter, der fungerer som tomme betegnere, hvis funktion er at kunne indoptage en lang række af forskellige ytringer og på den måde udgøre et center for de omkringliggende fikserede momenter i ækvivalenskæder (Laclau & Mouffe 2002:136). Et nodalpunkt kan tidligere have været et moment i en diskurs, der dog enten qua dislokation eller kontinuerlige artikulatoriske praksisser har fået ophævet sit eget indhold og således blevet tømt for mening med henblik på at kunne repræsentere et fikspunkt for andre artikulerede momenter. Fordi nodalpunktet ikke i sig selv indeholder mening, vil fikseringen af momenter omkring det altid være afhængig af en positiv og negativ definition. Dels vil nodalpunktet betydningstilskrives ud fra positivt formulerede artikulationer, de ovenfor nævnte ækvivalenskæder, men yderligere vil den diskursive formation som resultat af den skrøbelige sedimentering være afhængig af en afgrænsning til negerende formationer, der artikuleres i et modsætningsforhold til diskursen selv. Dette kommer til udtryk i såkaldte antagonismer, der kan forstås som modstridende ideer, der i den diskursive formation udgrænses som udgørende en trussel mod diskursens sedimentering. En antagoniserende artikulation kan således, med henblik på at betydningstilskrive nodalpunktet ud fra negerende relationer forskyde elementer i det diskursive felt, således at de får status af momenter liggende udenfor ækvivalenskæden – i såkaldte differenskæder. Ydermere kan der i udgrænsningen af elementer artikuleres et samlingspunkt for disse elementers negerende karakter. Dette samlingspunkt tømmes selv for indhold for netop at kunne organisere virvaret af udgrænsede elementer, og dermed får det karakter af differensnodalpunkt (se evt. bilag 3: Analysestrategiske figurer). 18
Page 1 and 2: “A Black
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Abstract.......
Page 5 and 6: Abstract Over the last 20 years, Se
Page 7 and 8: 1. Indledende afsnit 1.2 Indledning
Page 9 and 10: havde vist, at der i Serbien var in
Page 11 and 12: I begyndelse af 1990’erne gik den
Page 13 and 14: Der findes ingen endegyldig metode
Page 15 and 16: Dansk er det operative sprog i anal
Page 17: Diskursteorien præsenterer en tilg
Page 21 and 22: Model 2: Diskursive grænser og fly
Page 23 and 24: strukturer og muligheder for selvbe
Page 25 and 26: omkringliggende samfunds forestille
Page 27 and 28: Et centralt element i Lacans formal
Page 29 and 30: netop at S1 ikke er garant for en a
Page 31 and 32: 1997: 135). Begæret efter S1’s b
Page 33 and 34: For løbende at opsummere artikulat
Page 35 and 36: Som det fremgår af citatet, sætte
Page 37 and 38: people can sometimes go against the
Page 39 and 40: Samme fiksering af omverdens blik k
Page 41 and 42: Model 4. Serbiens image som flydend
Page 43 and 44: Insurance Serbia in the Rhythm of E
Page 45 and 46: 5.2.1 De nationalistiske partier Se
Page 47 and 48: Koštunica baserer sin valgkamp på
Page 49 and 50: Model 6. Den nationalistiske diskur
Page 51 and 52: transformation, kulturel styrke, en
Page 53 and 54: Den her fokuserede artikulatoriske
Page 55 and 56: Selvom kritikken af den tidlige uds
Page 57 and 58: diskursen en form for logik, der fr
Page 59 and 60: send a message of injustice, send a
Page 61 and 62: 6. Analysedel 2: Begærets ideologi
Page 63 and 64: Funktionen af disse fantasmatiske o
Page 65 and 66: altså udsagn, der kommer til udtry
Page 67 and 68: egæret, mangelfølelsen, det menne
Page 69 and 70:
konstituering kan muliggøre et rum
Page 71 and 72:
diskurs; i erkendelsen af de indhol
Page 73 and 74:
igennem i en betydningsrelation. Me
Page 75 and 76:
ledeforskelle og dermed vist, hvord
Page 77 and 78:
Dermed kan man forestille sig, at d
Page 79 and 80:
Laustsen, Carsten Bagge (2005): Fan
Page 81 and 82:
V.I.P News Services: V.I.P Daily Ne
Page 83 and 84:
Bilag 2: Model over inddraget empir
Page 85 and 86:
Figur 4 illustrerer, hvordan en heg
Page 87 and 88:
væsentligste områder dækker. Det
Page 89:
2 Endvidere vil Rasmus G. Nielsen,
show all

“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?