Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 2
”Børn og computere er i de sidste 10 år blevet diskuteret ivrigt i offentligheden. Det er
først og fremmest vold i spillene og spredningen af porno på internettet, der har vakt
bekymring. Men også selve informationsteknologien, og hvad den indebærer for børns
udvikling, har været genstand for debat. Denne debat har, som tidligere debatter i
forbindelse med ny medieteknologi, været præget af en sort-hvid tænkning. Enkelte har
advaret mod den skadelige virkning, mens andre har fremhævet den positive
indflydelse.” (Werner, 1999, p. 49)
Det er dog ikke kun voldelige computerspil og spredningen af porno på internettet, der
har skabt diskussioner. Børns chat og risikoen for at møde pædofile har også været på
mediernes dagsorden. Et bredt udsnit af aviser 3 har bragt artikler med overskrifter
såsom: Chattede sig til sex med 11-årig, Pas på netlokkere, Sex til salg: Unge
prostituerer sig på nettet og Børn ignorerer sikkerhed på internettet. Også voldeligt
indhold på internettet og faren for hacking er blevet italesat: Børn svælger i ægte
dødsvold på nettet og Hackerens paradis. I flere tilfælde bliver der i avisartiklerne
rettet henvendelse til forældrene i forhold til sikkerhed for børn på internettet Forældre
mangler fornemmelse for porno, Slap af – dine børn surfer sikkert, Forældre naive om
børns chatvaner, Forældre får råd om børns netvaner og Hjælp børnene med
internettet. Budskaberne rettet mod forældrene er både positive og negative i forhold
til børns brug af computere og internet. De positive røster taler for, at internettet er en
integreret del af børns hverdag, et vigtigt og kompetenceudviklende redskab som børn
i fremtiden bør kunne håndtere. De negative røster fokuserer derimod på, at internettet
udgør for stor en del af børns hverdag, og at brugen af internet har skadelig virkning på
børn i form af eksempelvis medieafhængighed og fysisk inaktivitet.
Det er netop disse negative røster, der er medvirkende til, at enkelthistorier kan skabe
en næsten panikagtig stemning i medierne, men hvad er mediepanikkerne et udtryk
for? Ifølge Kirsten Drotner:
”(...) er det i mediepanikkerne massemedierne selv, som både sætter den offentlige
reaktion i gang, og som formidler reaktionerne med større eller mindre intensitet (...)
de handler om medierne, de formidles af medierne, og de tematiserer mediernes
bredere kulturelle og sociale kontekst.” (Drotner, 1999 (A), p. 35)
Et nyere eksempel på en form for mediepanik er Jyllands Postens offentliggørelse d. 6.
februar 2003 af resultaterne fra en såkaldt landsdækkende undersøgelse med
overskriften: Børnekultur: Børn lokkes i fælde på internettet. Artiklens hovedbudskab
3 Ekstra Bladet, 17/02 2002 og 18/1 2003; Berlingske Tidende, 1/11 2001, 23/2 2003 og 23/5 2003; BT,
11/11 2001 og 22/2 2003; Politiken, 11/2 2003; Metro Express, 26/8 2003; og Urban, 26/8 2003,
Information, 1/10 2003.
7