Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 3
”Jeg har gjort det engang imellem, så har jeg gået ind og set på loggen, sådan bare
lige bladret, og det er måske sket en gang om måneden, hver anden måned, hvor jeg
lige kigger, hvor har de været henne. Altså, jeg ved, hvor jeg selv har været henne
(Hanne: Det er også meget sundt). [...] Men det er sådan set den eneste måde, som jeg
har en fornemmelse af, hvor de bruger den [...] Og det er måske med til at give mig
nogle inputs til, hvad jeg evt. lige skulle have fat i og snakke om, eller om der er
NOGET jeg sku ha fat i. ” (Claes, gr. 3, p. 20)
Flere af forældrene er dog klar over, at kontrol af logfiler ikke nødvendigvis tegner et
fyldestgørende billede af, hvilke hjemmesider deres børn besøger. Børnenes
internetkompetencer er, som tidligere nævnt, i nogle tilfælde på højde med eller endda
bedre end forældrenes, og børnene er derfor ofte i stand til selv at slette logfiler
(Karsten, gr. 3, p. 13 og 20). Claes giver udtryk for dette:
”[M]en de kan jo også bare fjerne den. Altså loggen kan de jo sagtens ændre. Min den
store kan da sagtens sortere sider fra på loggen, hvis det var det. Jeg ved ikke, om han
tænker over, at han kan det, men altså han kan da i hvert fald godt finde ud af det, hvis
det var (Hanne: Det kan mine ikke).” (Claes og Hanne, gr. 3, p. 20)
Generationsmodsætningen, som udspringer af forskellen mellem børns og voksnes
internetkompetencer, vanskeliggør, ifølge Claes og Karsten, forældrenes mulighed for
regulering af børnenes internetbrug. Her er det således tydeligt, at problematikken om
regulering eksisterer hos såvel den ubekymrede superbruger, Claes, som den
bekymrede uøvede bruger, Karsten. Forældrenes regulering i privat regi kompliceres
ydermere af mediets tilgængelighed, da børnene har adgang til computere i såvel
institutioner som i hjemmet. Karin udtrykker det problematiske i mediets
tilgængelighed således:
”Også det der med at de står jo alle steder. Hjemme hos os står der 3. Og kommer han
over og besøger mig på jobbet, så står der 100 og hjemme hos kammeraterne, den ene
far han arbejder også med IT, det er lige meget, hvad vej vi vender, bare det er et
hjem, så står der en computer, det er næsten hvert eneste individ, i hvert hjem der har.
Så det er lige meget, hvor de er henne, så har de muligheden.” (Karin, gr. 3, p. 13)
Det er samtidig et problem, at regler om internetbrug kan være meget forskellige fra
hjem til hjem. Christian påpeger netop, at det kan være vanskeligt at regulere, hvis de i
barnets venners familie ikke har opstillet regler for internetbrug: ”Man er faktisk
afhængig af, at der også er styr på det, når de er nede og besøge nogle andre.”
(Christian, gr. 3, p. 10). Kunne det tyde på, at der i lokalsamfundet er brug for dialog
forældrene imellem om de problematikker, der kan opstå i forbindelse med børnenes
internetbrug?
31