Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 2
fokuseres der hovedsageligt på fjernsynets betydning for børn og unge, idet internettets
udbredelse på daværende tidspunkt var begrænset. På trods af at betænkningerne
hovedsageligt fokuserer på fjernsynet, er det dog mange af de samme problematikker,
der gør sig gældende i dag i de nye diskussioner om børns brug af internettet. En af de
problematikker, der fokuseres på, er, hvorvidt medierne er en trussel eller en ressource
for børn og unge. Problematikken er i tråd med henholdsvis det pessimistiske og det
optimistiske perspektiv inden for forskningen og i den offentlige debat. Således bliver
voldsskildringer i de elektroniske billedmedier anskuet som en særlig trussel for
henholdsvis de yngste børn, drenge der tilhører lavere socialgrupper samt børn og unge
med dårlige leve- og opvækstvilkår (Betænkning nr. 1311, 1996, p. 8). Samtidig kommer en
positiv opfattelse af medierne til udtryk i betænkningen:
”Børns, unges og voksnes tilegnelse af medier er snarere en aktiv proces, som kan give
sociale, kulturelle og politiske ressourcer, end den er et passivt forbrug til skade for
menneskets kreativitet.” (Betænkning nr. 1311, 1996, p. 12)
Den positive opfattelse af de nye medier er således fremherskende i betænkningen,
men i andre dele af den politiske debat kan den pessimistiske holdning i høj grad
spores. Et eksempel på den negative holdning, med baggrund i den lineære tankegang,
er Helge Adam Møllers udtalelse i forbindelse med spørgsmålet om porno i de danske
medier:
”Jeg er overbevist om, at et kæmpe flertal af voksne uanset alder eller politisk
overbevisning finder, at dette – og indimellem endnu mere perverse eksempler på tvskærme
eller interne – har en skadelig effekt på børn og unge. Der behøves ikke
undersøgelser.” (Møller, 2002)
En anden problematik, der har præget de politiske diskussioner frem til i dag, er,
hvorvidt medierne, herunder internettet, kan og skal reguleres. I Betænkning om
Medierne i demokratiet diskuteres internettets reguleringsmæssige perspektiver såsom
ophavsret, ansvar for indhold og pålidelighed (Betænkning nr. 1320, 1996). Problematikken
afspejles ligeledes i nyere politiske debatter, der fokuserer på, hvor meget staten skal
regulere og beskytte specielt børn og unge, uden at ytrings- og informationsfriheden
indskrænkes (Mikkelsen, 2002). I denne diskussion har spørgsmålet om sikkerhed via
filtrering været centralt. Flere af politikerne er enige om, at den information, der er
tilgængelig for børn og unge på internettet, i en eller anden grad bør reguleres, men
diskuterer det problematiske i udførelsen af reguleringen i praksis.
11