Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 3
at sige, jamen det har jeg sådan set tillid til. Men det er da den overvejelse, hvor jeg
har været nødt til at tænke mest over det. Skal jeg ha tillid, eller skal jeg gå ind og
overvåge?” (Christian, gr. 3, p. 9)
Flere af forældrene oplever dog i deres hverdag, at det er unødvendigt at regulere
børnenes internetbrug, da deres børn i høj grad regulerer deres internetbrug selv
(Michael og Anne-Grethe, gr. 2, p. 13; Thomas, gr. 2, p. 18; Henriette, gr. 2, p. 19; Karin, gr. 3, p. 5;
Karsten, gr. 3, p. 6). Årstidernes skiften er desuden medvirkende til, at børnenes
internetbrug reguleres naturligt, da internettet i højere grad er en vinteraktivitet end en
sommeraktivitet for børnene (Claes, gr. 1, p. 7; Christian, gr. 1, p. 16; Hans-Henrik, gr. 2, p. 37;
Karin, gr. 3, p. 5). Spørgsmålet er, om der i et fremtidigt kommunikativt tiltag skal tages
højde for tendensen til, at børnenes internetbrug er sæsonpræget?
Ud fra et teoretisk perspektiv sondres der mellem regulering og selvregulering. Her
opfattes regulering i den traditionelle forstand som statslig regulering, hvorimod
selvregulering opfattes som regulering i privat regi (Newey, 1999, p. 15). Sondringen
kommer dog ikke til udtryk i fokusgruppediskussionerne, idet forældrene ikke nævner
statens rolle i forhold til regulering af deres børns internetbrug. Tendensen viser sig
ligeledes i SAFT-forældreundersøgelsen, hvor 37 % af de adspurgte angiver, at de
opfatter dem selv som de ansvarlige for reguleringen af det indhold, som deres børn
møder på internettet (jf. bilag L, Q. 39). Ovenstående skitsering af reguleringsaspekterne
taler, ud fra forståelsen om regulering i offentligt regi og selvregulering i privat, sit
tydelige sprog om, at forældrene selvregulerer. Alle forældrene giver udtryk for, at de
udøver en form for selvregulering, hvad angår deres børn og internettet, idet de alle har
opstillet regler for deres børns internetbrug. Det vidner om, at forældrene er
handlekompetente i forhold til håndteringen af deres børns internetbrug.
En anden sondring bliver derimod synlig: forældrenes regulering vs. børnenes selv-
regulering. 12 Hovedparten af forældrene anser således deres børn som handle-
kompetente i den forstand, at de i nogen udstrækning lader børnene drage deres egne
erfaringer på internettet, samtidig med at de skaber de rammer, som børnene kan agere
inden for. Disse rammer består i nogen grad af de førnævnte regler, såsom regulering
af børnenes adgang til og aktiviteter på internettet. Foruden de fastlagte regler
(tidsforbrug på internettet, regler ved fysisk møde med chatven osv.) giver forældrene
12 Regulering vs. selvregulering bliver derfor i kapitel 4 og 5 brugt, når forældrene regulerer deres børns
internetbrug, og børnene selvregulerer deres internetbrug. De steder, hvor det bruges i forhold til det at
staten regulerer børns internetbrug, og forældrene selvregulerer deres børns internetbrug, vil det blive
fremhævet.
33