Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...
Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...
Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 1<br />
KAPITEL 1: INDLEDNING<br />
Problemfelt<br />
<strong>Internettet</strong> er genstand <strong>for</strong> debat på såvel den hjemlige arena mellem børn <strong>og</strong> voksne<br />
som på den offentlige arena mellem aktører med divergerende holdninger til det <strong>nye</strong><br />
<strong>medie</strong>. Nye <strong>medie</strong>r har i historisk perspektiv altid skabt interesse <strong>og</strong> diskussioner, som<br />
ofte har resulteret i <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> <strong>medie</strong>panikker. Med udviklingen af det<br />
trykte <strong>medie</strong> opstod den første <strong>medie</strong>panik i massekommunikationens historie (Drotner,<br />
1999 (A), p. 35). I Danmark opstår de første <strong>medie</strong>panikker i begyndelsen af 1900-tallet<br />
som følge af populærlitteraturens udbredelse i <strong>for</strong>m af billige ugeblade <strong>og</strong> seriehæfter<br />
rettet mod ungdommen (Drotner, 1999 (A), p. 40). Senere er lignende debatter <strong>og</strong><br />
<strong>medie</strong>panikker opstået i <strong>for</strong>bindelse med radioen, fjernsynet, videofilm <strong>og</strong> senest<br />
mobiltelefonen, internettet <strong>og</strong> computerspil. Fælles <strong>for</strong> alle disse diskussioner <strong>og</strong><br />
panikker er, at:<br />
”Mange voksne eksperter, fra pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>er til kulturkritikere <strong>og</strong><br />
politikere, definerer det <strong>nye</strong> massemedium som et problem navnlig <strong>for</strong> børn <strong>og</strong> unge af<br />
social, psykol<strong>og</strong>isk eller moralsk karakter (eller blandinger af alle tre aspekter); andre<br />
voksne - der som oftest er i mindretal - <strong>for</strong>svarer det <strong>nye</strong> medium. Begge grupper<br />
påtager sig rollen som problemløsere. Ofte etableres der juridiske, pædag<strong>og</strong>iske eller<br />
politiske mod<strong>for</strong>anstaltninger, <strong>og</strong> debatten dør hen - indtil et <strong>nyt</strong> ’problem ’ viser sig<br />
på den offentlige arena.” (Drotner, 1999 (A), p. 34)<br />
To poler kendetegner således den offentlige debat om børns internetbrug - en<br />
pessimistisk <strong>og</strong> en optimistisk. I den <strong>nye</strong>re debat har internettets muligheder <strong>og</strong><br />
begrænsninger været i fokus. Store dele af den offentlige debat har drejet sig om,<br />
hvordan børnene bruger internettet, hvilke <strong>problematikker</strong> deres internetbrug rejser,<br />
hvem der skal lære børnene at anvende <strong>medie</strong>t hensigtsmæssigt <strong>og</strong> hvordan. De voksne<br />
diskuterer <strong>og</strong> bekymrer sig, lig tidligere <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> <strong>medie</strong>panikker, om børnenes<br />
dannelse <strong>og</strong> <strong>medie</strong>brug:<br />
”I komplekse <strong>for</strong>anderlige samfunn er man ofte nostalgisk på vegne av <strong>for</strong>tiden <strong>og</strong><br />
bekymret <strong>for</strong> fremtiden, <strong>og</strong> <strong>for</strong> de der skal bebo den. Hvem <strong>og</strong> hva vil de bli som<br />
voksne? Ingen bekymrer seg om pensjonistene leser dårlige ukeblad om konger <strong>og</strong><br />
kjendiser; vi bekymrer oss <strong>for</strong> barnas <strong>medie</strong>r. Barna er under <strong>for</strong>mning; hvordan vil<br />
den digitale verden <strong>for</strong>me dem?” (Frønes, 1998, p. 14)<br />
1
Change language