Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 4
”Man må på forhånd sikre sig, at der kan skabes et passende sammenfald af tid, sted,
tekniske faciliteter og organisatoriske omstændigheder, som gør det muligt, at
målgruppen kan møde produktet.” (Jacobsen, 2001, p. 69)
For at kunne foreslå en hensigtsmæssig henvendelsesform er det nødvendigt at
foretage en målgruppeanalyse. Den hensigtsmæssige henvendelsesform for Medierådet
for Børn og Unge tager således udgangspunkt i forældrenes forståelser og udsagn, som
vi har skildret i forrige kapitel.
Selvregulering i privat regi og erfaringsudveksling
Forældrene i fokusgruppeundersøgelsen er i høj grad handlekompetente i forhold til
håndteringen af deres børns internetbrug. Internetproblematikker er i forældrenes øjne,
noget der håndteres, når behovet opstår, ikke noget man på forhånd forbereder sig på.
De ser det som en naturlig del af forældrerollen at forholde sig til deres barns færden
på internettet og håndterer det fortrinsvis ved at gå i dialog med barnet. Kildekritik og
målrettet informationssøgning er således aspekter, som samtlige forældre ønsker at
deres børn behersker, idet de ser disse aspekter som afgørende for at kunne anvende
internettet som en ressource. Mange af forældrene fremhæver netop vigtigheden af at
gå i dialog frem for at belære barnet med løftede pegefingre. Flere af forældrene har
dog stadig opstillet regelsæt i forhold til de problematikker, som er aktuelle i de
respektive familier. Med disse regler danner forældrene det handlerum, inden for
hvilket børnene på egen hånd får lov til at opøve deres handlekompetencer. Forældrene
udøver selvregulering i privat regi, og det har betydning for, hvordan Medierådet for
Børn og Unge bør henvende sig til målgruppen. Statslig regulering italesættes ikke i de
tre fokusgrupper, derimod forklarer forældrene, hvordan de selvregulerer i privat regi
via regler og forskellige former for filtre. Ovenstående peger således på, at det
kommunikative tiltag bør understøtte forældrenes selvregulering i privat regi, da
forældrene ikke ytrer ønsker om, at staten indtager den overordnede rolle som
regulerende instans og eksempelvis påbyder ved lov, at folkeskoler og biblioteker skal
installere filtre på tilgængelige computere.
Som illustreret i den opstillede typologi varierer forældrenes internetkompetencer.
Undervejs i fokusgruppediskussionerne så vi en tendens til, at de forældre, som vi har
kategoriseret som ubekymrede superbrugere, i høj grad delte ud af deres viden om
internettet, og at de forældre, som vi har kategoriseret som bekymrede uøvede brugere,
viste stor interessere for superbrugernes erfaringer. Derudover gav flere af forældrene i
alle grupperne i slutningen af fokusgruppediskussionerne udtryk for, at det var
konstruktivt at erfaringsudveksle i et fokuseret forum som eksempelvis
52