Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 3
det samme i forhold til chat på internettet, når det bliver relevant (Julie, gr. 1, p. 25).
Michael påpeger i tråd med dette, at nutidens chat kan sammenlignes med træfpunktet
0059 14 (Michael, gr. 2, p. 23-24). Claes sammenligner opdragelsen til internetbrug med det
at lære sit barn at færdes i trafikken:
”Jamen, jeg tror ikke, at rædselsscenarierne er så meget anderledes, end første gang
dit barn skal cykle alene til skole, altså der bruger man en masse energi på at lære
skoleveje, lære færdselsregler, lære at blive fortrolige med cykel og alle de her ting,
inden man tager skridtet og sender denne her lille håbefulde pode ud af døren med
cykelhjelmen på. Det er lidt den samme øvelse, bare med noget andet.”
(Claes, gr. 1, p. 24)
Forældrene ser således opdragelse til internetbrug som en del af den almene
børneopdragelse og mener, at de på mange områder selv er i stand til at håndtere de
problematikker, som eventuelt vil opstå. Det kommer ydermere til udtryk, idet flere af
forældrene ikke har talt med andre voksne om opdragelse til internetbrug (Christian,
Susanne og Pernille, gr. 1, p. 10; Anne-Grethe og Thomas, gr. 2, p. 18-19; Karin, gr. 3, p. 10). Få
forældre har talt med familie, kolleger eller venner om problemerne (Julie og Claes, gr. 1,
p. 31). Som tidligere nævnt ser flere af forældrene ikke internetproblematikkerne som
nye problematikker, der er opstået med internettet, men derimod som problematikker
der altid har eksisteret (Karsten, Claes og Karin, gr. 3, p. 36). Det kan ses som et udtryk for,
at forældrene er handlekompetente i forhold til at opdrage deres børn til sikker færden
på internettet. Ydermere kan forældrenes indstilling til at opdrage deres børn via dialog
tyde på, at de i nogen grad mener, at deres børn er handlekompetente. Forældrene
ønsker ikke at fremstå som autoriteter, der skal belære deres børn om, hvordan de skal
begå sig på internettet, hvilket på teoretisk niveau kan ses i sammenhæng med
begrebet selvdannelse (Schmidt, 1998, p. 16). Forældrene giver som nævnt udtryk for, at
det er essentielt, at børnene drager egne erfaringer på internettet inden for forældrenes
afstukne rammer, og selvdannelsestankegangen kan således spores i en stor del af
forældrenes udsagn. Spørgsmålet er, hvordan Medierådet for Børn og Unge kan
indarbejde selvdannelsestankegangen i deres fremtidige kommunikative tiltag til
forældrene?
Ovenstående analyse tegner et billede af en kompleks målgruppe med på mange måder
sammensatte forståelser både hos den enkelte forælder og forældrene imellem.
Forældrene oplever forskellige typer internetproblematikker som relevante og
14 0059 var navnet på en service hos det tidligere KTAS, hvor folk kunne ringe og komme i kontakt med
flere personer på én gang – en slags åbent telefonforum.
47