Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 2
forhold til brugen af interaktive medier (Werner, 1999, p. 48; Sefton-Green, 1998, p. 10;
Sørensen, 2000, p. 17). Det medie, som børnene opfatter som en naturlig del af deres
hverdag, er for mange forældre et nyt og anderledes medie:
”Voksne af i dag havde typisk ikke en computer da de var børn og har måske anskaffet
sig maskinen med en ikke helt afklaret motivation; med henblik på fremtiden, som
legetøj for deres børn, som følge af pres fra arbejdspladsen, men selvfølgelig også som
arbejdsredskab til bl.a. tekstbehandling (...) Nutidens børn og unge, derimod, oplever
intet vægelsind – de har ikke kendt til en verden uden blinkende skærme og digitale
lagermedier. For dem er computeren i en vis forstand lige så ’naturlig’ som
klatretræet var det for deres forældre.” (Egenfeldt-Nielsen og Smith, 2000, p.11)
Den såkaldte generationskløft, som kan ses i sammenhæng med de optimistiske og
pessimistiske modpoler, kommer til udtryk på flere måder i den mediemæssige,
forskningsmæssige og politiske debat. Vi mener derfor, at der snarere er tale om en
række generationsmodsætninger end en entydig generationskløft. I nedenstående
belyser vi således et udpluk af de mange eksisterende modsætninger, der gør sig
gældende mellem børn og voksne i relation til nye medier. For eksempel påpeger Gry
Faurholt, at forældre og pædagoger frygter, at computeren isolerer børn på grund af
computerteknologiens unikke muligheder for at simulere samtale og interaktion
(Faurholt, 2002, p. 42). Dog eksisterer der undersøgelser, der peger i retning af, at
computeren i nogen grad har den modsatte effekt. I stedet for at isolere fungerer
computeren i nogle tilfælde som en social katalysator, idet børn låner og bytter spil
med hinanden og samles om computeren, hvilket kan medvirke til, at de skaber nye
sociale relationer (Drotner, 1999 (A), p. 207).
En anden generationsmodsætning er, at computer- og internetbrug i forældres øjne går
ud over børns leg og dermed deres kreativitet (Audon et al., 2001, p. 17). Denne opfattelse
tager flere forskere dog afstand fra, idet de påpeger, at børn ofte overfører de
traditionelle lege til computeren og internettet (Audon et al., 2001, p. 21) og skaber nye
lege med mediet (Audon et al., 2001, p. 14). En forældrebekymring, som også kommer til
udtryk i Ole Christensen og Birgitte Tuftes undersøgelse fra 2001, er, at internettet er
et arbejdsredskab, som skal bruges til at indhente informationer og viden i de relevante
sammenhænge, og dermed ikke til chat som forældrene anser for at være
uhensigtsmæssigt tidsspilde (Christensen og Tufte, 2001, p. 64). Dog peger andre dele af
forskningen på, at chat gør internettet til et medie for læring og udvikling af ny viden
(Audon et al., 2001, p. 103).
15