Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 3
Karin fortæller, at hun er langt mere bekymret over sønnens fysiske møde med
chatveninden fra den virtuelle verden, end hvis han havde mødt veninden i den fysiske
verden (Karin, gr. 3, p. 33-34). Christians børn har også mødt flere af deres chatvenner, og
han har, i modsætning til Karin, ikke været bekymret, idet han hovedsageligt har
fokuseret på dét, som, han mener, er fordelen: at mediet har fungeret som et
samlingspunkt (Christian, gr. 3, p. 4). Dette kan ses i lyset af den opstillede typologi, hvor
Karin karakteriseres som en bekymret uøvet bruger og Christian som en ubekymret
superbruger. Vi ser således igen en sammenhæng mellem forældrenes grad af
bekymring og deres internetkompetencer. Eva nævner i forbindelse med
chatdiskussionen faren for at møde pædofile på internettet, men hun påpeger dog:
”Jeg syntes nok, at det ord, pædofil, det virkeligt er et udtryk, [...] som er blevet banket
ind i hovedet på dem. Der er virkelig røde lygter, der tændes, lige så snart man nævner
det ord der. De har jo altid været der. Det er sjovt, man er blevet meget mere obs på
en eller anden måde.” (Eva, gr. 3, p. 35)
Hun påpeger endvidere, og Karin og Hanne er enige heri, at hun ikke er lige så
bekymret for sønnens chatvaner som tidligere, da en stor del af hans kommunikation i
dag foregår via mobiltelefonen. I hendes øjne indeholder mobiltelefonen ikke de
samme risici som chat, idet sønnen udelukkende kommunikerer med egne venner over
mobiltelefonen og således ikke umiddelbart kommer i kontakt med fremmede (Eva og
Karin, gr. 3, p. 7; Hanne, gr. 3, p. 9). Eva fortæller, at hun trods ovenstående er bekymret for
sin søns chataktiviteter:
”[A]ltså det man kunne blive bekymret for, [...] det var, hvor chatter man henne på
internettet. Hvad er det for nogle ting, man ligesom kan komme ud for som ung, alle de
her faresignaler der har været også i medierne. Hvad er det, man skal gøre sit unge
menneske eller barn opmærksom på, at de skal tage sig i agt for?” (Eva, gr. 3, p. 6)
Eva italesætter således selv medierne som en del af årsagen til bekymringen. Som
nævnt i kapitel 3 har der i medierne været en tendens til at fokusere på de negative
aspekter ved børns internetvaner, herunder chatbrug. Evas udsagn tyder på, at
mediernes budskaber har været medvirkende til at gøre hende mere bekymret for sin
søns chatvaner, på trods af at han chatter i begrænset omfang. Mediernes modstridende
budskaber skaber yderligere bekymring hos flere af forældrene:
”Eva: [D]er synes jeg, der har været meget modstridende meldinger fra eksperterne,
om det er godt, eller det er skidt, eller hvor meget og hvor lidt de nu skal have lov til at
sidde ved dem [computerne][...]
43