Internettet - nyt medie, nye problematikker? - Medierådet for Børn og ...

Kapitel 1
Internettet bliver i specialet omtalt som et massemedie. Internettet er efter vores
synspunkt et anderledes medie end de traditionelle massemedier, idet brugeren via
interaktiviteten i høj grad selv udvælger relevant information. Samtidig giver mediet
dog afsender mulighed for at nå ud til en bredere målgruppe på grund af blandt andet
mediets tilgængelighed. Således kan samtaler i intime rum i chatfora anskues som
dialogisk kommunikation, hvor information på offentlige institutioners hjemmesider
kan ses som en mere traditionel form for massekommunikation. Internettet kan derfor
betegnes som såvel et massemedie som et dialogisk medie, og vores betegnelse af
internettet, som et massemedie, skal derfor ses i lyset af dette.
Vores forståelse af begrebet kommunikation er, at kommunikation er en vedvarende
dialogisk proces, hvori både afsender og modtager har essentiel betydning. Vi mener i
forlængelse heraf, at reception altid er perspektivisk, idet receptionen af et givent
kommunikativt tiltag altid sker ud fra modtagerens nuværende forståelseshorisont
(Mikkelsen, 1989, p. 73). Samtidig mener vi, i lighed med Lars Qvortrup, at trods
afsenderens intention med et givent budskab, kan denne aldrig eliminere risikoen for,
at modtagerens reception adskiller sig fra det intenderede budskab (Qvortrup, 2001, p.
142). Vi anvender ydermere betegnelserne kommunikativt tiltag og informationsindsats
synonymt - begge betegnelser er et udtryk for ovenstående kommunikationsforståelse.
I specialet anvender vi ydermere begrebet generationsmodsætning, som lægger sig op
af, det inden for feltet udbredte begreb, generationskløft (Werner, 1999, p. 46; Sørensen,
2000, p. 17; Sefton-Green, 1998, p. 10). Med begrebet generationsmodsætning ønsker vi at
understrege, at der efter vores synspunkt ikke er tale om én generationskløft, men
derimod om en lang række forskellige former for modsætninger generationerne
imellem. Vi mener således, at det er forkert at tale om internettet som et medie, der
skaber en generationskløft eller fungerer som brobygger, idet børnenes og forældrenes
opfattelse af internettet på nogle områder adskiller sig fra hinanden og på andre
områder nærmer sig hinanden.
Vi anvender endvidere begrebet informationssamfund for at understrege, hvilken del af
samfundet vores undersøgelse fokuserer på: den mediemæssige dimension. Det er ikke
ensbetydende med, at vi udelukkende opfatter samfundet som et informationssamfund,
vi ser det derimod også som eksempelvis et semiotisk samfund eller et videnssamfund.
I tråd med vores socialkonstruktivistiske perspektiv anerkender vi, at samfundet ikke
er et statisk fænomen, men derimod kan beskrives på flere forskellige måder alt
afhængig af det perspektiv, man anlægger.
5