Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

skibe var det imidlertid upraktisk at sejle uden for zonen eller lægge sig i læ af Shetlandsøerne. I
stedet blev det overvejet at give de sovjetiske skibe lov til at omlade i færøske havne.
Árni Olafsson fra udenrigsministeriet talte med Færøernes Kommando om, at landstyret og
Færøernes Kommando i fællesskab skulle finde frem til, hvilken færøsk havn der var mindst
kontroversiel set med Færøernes Kommandos øjne. Kommandoen pegede på Tvøroyri på Suderø.
Da forslaget blev forelagt til politisk godkendelse (formentlig i lagtinget), var der imidlertid politisk
modstand imod en sådan ordning, og planen blev derfor skrinlagt. cclxxvii
Sovjetisk helikopterflyvning over Færøerne? I efteråret 1959 mente det danske forsvar, at en
helikopter baseret på et af de sovjetiske fiskerskibe ved Færøerne havde overfløjet færøsk
territorialfarvand. Det viste sig senere, at oplysningerne ikke kunne bekræftes, men de danske
militære myndigheder ville gerne have at vide, hvordan de skulle forholde sig, hvis sovjetiske
helikoptere overfløj færøsk territorialfarvand. Udenrigsministeriet resolverede, at sådanne
overflyvninger ville være ulovlige. cclxxviii
Færøernes Marinedistrikt havde i begyndelsen ladet helikopterflyvningen til søs passere, men fik nu
instruks om, ”at der af militære sikkerhedshensyn bør nægtes tilladelse til sovjetisk helikopterflyvning
på og ved Færøerne”, for så vidt som et sådant forbud ikke kolliderede med folkeretten. Der skulle
fra sovjetisk side i hvert enkelt tilfælde ad diplomatisk vej indhentes dansk tilladelse til
helikopterflyvning, men en sådan tilladelse kunne i øvrigt ikke forventes givet. Beflyvning af og
landing på Færøerne måtte kun finde sted i egentlige nødsituationer. cclxxix
Sovjetunionens interesse i Færøerne som ubådsbase. Ifølge et usigneret notat, der blev
udfærdiget i forsvarsministeriets 1. kontor i begyndelsen af 1958, fulgte SACLANT ”meget
interesseret” de sovjetiske aktiviteter på og omkring Færøerne.
Som forklaring på denne interesse blev anført det cirkelargument, at ”øerne har stor værdi for
russerne som potentiel ubådsbase, hvilket bekræftes af russernes interesse for Færøerne, en interesse
som er vel motiveret ud fra rent fiskerimæssige synspunkter, men samtidig indebærer betydelige
sømilitære momenter.” cclxxx Af hensyn til denne NATO-interesse henstillede notatet til overvejelse,
hvorvidt et planlagt fiskerimøde på Færøerne med sovjetisk deltagelse burde undgås.
Som man vil se af forsvarsministeriets argumentation, forelå der ikke konkrete indicier på den
formodede sovjetiske interesse for Færøerne som mulig sovjetisk ubådsbase. Af en påtegning på
notatet fremgår det, at statsministeriet blev inddraget i sagen, og at dette ministerium ønskede at få
at vide, hvad der i givet fald kunne gøres for at forhindre det omtalte møde. cclxxxi
Sovjetiske ubådsbaser i færøske fjorde? Dagbladet Information offentliggjorde den 14. maj 1960
på forsiden en artikel, der var forsynet med den dramatiske overskrift "Sovjet forbereder baser til
ubåde i færøske fjorde". Det næste, læserne fik at vide, var, at den "enlige danske fregat [ved
Færøerne] har hidtil ikke kunnet hindre den camouflerede [sovjetiske] rekognosceringsaktivitet." Det
var artiklens påstand, at sovjetiske trawlere og moderne havundersøgelsesskibe under foregivende af
cclxxvii FM 87-04610-1. Notits af Arni Olaffson 18.1.1988.
cclxxviii UM 105 L 1. Notits 26.11.1959.
cclxxix UM 105 L 1. Referat 26.11.1959.
cclxxx FM 1. kt. 034-2. PM vedrørende fiskerimøde med sovjetisk deltagelse i Tórshavn, dateret 12.2.1958.
cclxxxi FM 1. kt. 034-2. Påtegning af 25.2.1958 på notat dateret 12.2.1958, signeret ”K”.
100