Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

08. Sovjetunionens syn på Færøerne
Indledning
Moskvas overvejelser under 2. Verdenskrig om Danmark og Færøerne som en del af det danske rige
er allerede blevet kort berørt i kapitel 7.
Det fortrolige sovjetiske kildemateriale, som har været tilgængeligt for denne undersøgelse, tyder på,
at Sovjetunionen generelt var interesseret i, at det danske rigsfællesskab blev opretholdt som ”det
mindste onde” set fra Kreml. Umiddelbart kunne man måske forestille sig, at Kreml med sin ”antiimperialisme”,
sin interesse i kolonial frigørelse uden for det sovjetiske imperium og sine mange
appeller til lande og nationer i Den tredje Verden om at bryde med og frigøre sig for det
”imperialistiske” Vesten også ville være interesseret i, at Færøerne frigjorde sig fra og brød
fuldstændig med Danmark.
Det modsatte var imidlertid tilfældet: Sovjetunionen ønskede tværtimod, at Færøerne forblev som en
del af rigsfællesskabet. Vi skal senere se en række eksempler på denne grundlæggende indstilling,
som baserer sig på kildemateriale fra sovjetiske arkiver. De fortrolige vidnesbyrd støttes af
offentliggjorte ytringer. Her skal blot foreløbig anføres et enkelt sovjetisk vidnesbyrd, der så klart
som man kan ønske sig det, argumenterer for, at en færøsk løsrivelse ikke ville være i Færøernes
egen interesse. Oversat til klart sprog betød det, at færøsk suverænitet ikke var i Sovjetunionens
interesse og derfor ikke skulle støttes.
Sovjetisk forsker om færøsk national befrielsesbevægelse. Det drejer sig om en åben kilde, nemlig
en sovjetisk forskers artikel i et sovjetisk værk, der blev offentliggjort i 1970. Den pågældende
forsker, G.I. Anokhin, forsøgte at beskrive det, han kaldte "den nationale befrielsesbevægelse" på
Færøerne. ccxi Man kan ikke sige, at den sovjetiske forsker var særlig godt informeret om hverken
løsrivelsesbevægelsen eller Færøernes de facto integrering i NATO´s militære forsvarssystem.
Anokhin havde aldrig været på Færøerne, og vist heller ikke i Danmark, da han skrev sin artikel.
Desuden havde han, som han selv beretter, haft store problemer med at få adgang til relevant
litteratur om Færøerne på sovjetiske biblioteker. Kun i forbifarten omtalte han oprettelsen af en
radarstation nord for Thorshavn, men uden at kende til stationens militære betydning. Han kendte
heller ikke forskel på civilforsvar og hjemmeværn og mente, at Thorshavn skulle omdannes til en
”base” for den danske orlogsflåde. Anokhin var meget optaget af Tjodveldisflokken (republikanerne)
og af den ledende republikaner Erlendur Patursson.
Men i denne forbindelse er det af mindre interesse, hvor godt eller dårligt den sovjetiske forsker var
informeret. Det er noget ganske andet, der er afgørende, og som gør den sovjetiske forskers artikel
interessant. Artiklen om Færøerne havde som alle andre sovjetiske tryksager været gennem den
sovjetiske censur. Det betød, at de synspunkter, der blev fremsat i artiklen, var i overensstemmelse
med den sovjetiske partistats syn på Færøerne og øernes forhold til Danmark og rigsfællesskabet.
Anokhin advarede umisforståeligt færingerne imod Færøernes løsrivelse fra rigsfællesskabet med
Danmark. Hvis færingerne erklærede sig for selvstændige, ville de ifølge den sovjetiske forsker
isolere sig fra verdenskulturen. Og han konkluderede:
ccxi ??????, ?.?.: «? ????????? ???????????? ?????????? ?????? ? ????????????? ?? ? ?????? ???????????-
???????????????? ???? ????», ? .? . ???????? ? ??.: ?????????? ???????? ? ??????? ??????? ??? ??????
(? ????? 1970), s. 276-277.
77