Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

udnytter Færøerne til [at udøve] kontrol med den militære søfart i dette område [Nordatlanten] og til
at overvåge luftrummet i Atlanterhavets nordøstlige del.” xlv
Dansk bekymring for Sovjetunionens flådeoprustning. Den kraftige sovjetiske flådeoprustning
vakte bekymring i NATO-landene, herunder også hos alliancens nordatlantiske medlemmer. Under et
møde mellem Danmarks og Islands udenrigsministre i København i august 1979 gjorde den islandske
udenrigsminister Benedikt Grøndal rede for de omfattende forårs- og sommermanøvrer, som den
sovjetiske orlogsflåde gennemførte i området. Han fortalte også, at sovjetiske langtrækkende fly kom
tæt forbi Island på vej til Sovjetunionens allierede, Cuba og Angola. Der var en omfattende politisk
debat på Island, hvor accepten af den amerikanske militærbase Keflavik var aftagende.
Hans danske kollega, Henning Christophersen, redegjorde for, hvordan Sovjetunionen havde forsøgt
at etablere nærmere forbindelser til Færøerne og Grønland bl.a. gennem forslag om oprettelse af
sovjetiske konsulater i de nordatlantiske besiddelser. Det sovjetiske forslag var dog blevet afvist fra
dan side. Ligesom på Island var de militære installationer på Færøerne omstridte og gav anledning til
offentlig debat, sagde den danske udenrigsminister. Udenrigsministeriets direktør Eigil Jørgensen var
interesseret i konsultationer med islandske embedsmænd om sikkerhedsspørgsmål. xlvi Sådanne
konsultationer blev da også afholdt i den kommende tid.
Der var også andre tegn på øget dansk interesse for den sovjetiske og øvrige østlige tilstedeværelse i
Nordatlanten. I efteråret 1979 arbejdede udenrigsministeriet med et notat om ”Østlandenes
forbindelser til det nordatlantiske område.” Heri hed det bl.a. om Færøerne, at Sovjetunionen
allerede i 1964 havde været interesseret i at få en fiskeribase på Færøerne. Under forhandlingerne i
1977 om en sovjetisk-færøsk fiskeriaftale (som var kommet i gang på sovjetisk initiativ) havde
Moskva fremført et ønske om at kunne benytte færøske fjorde og havne til forsynings- og
hjælpevirksomhed for den sovjetiske fiskeriflåde. Ønsket blev dog ikke opfyldt på grund af færøsk
modstand.
Tilstedeværelsen af store sovjetiske skibe i farvandene omkring Færøerne var blevet mødt med en del
skepsis fra befolkningens side vedrørende disses skibes hensigter ud over det fiskerimæssige. (En
påtegning på notatudkastet lød: "Hvad ved vi om skibenes opgaver?"). Også østlandene DDR og
Bulgarien havde presset på for at få fiskeriaftaler med Færøerne, men var blevet afvist fra færøsk
side. I 1980 ville DDR således ikke umiddelbart give Færøerne en beskeden fiskekvote i Østersøen,
som ifølge DDR kun var for Østersøstater. xlvii Senere opnåede Færøerne dog en kvote.
Vi ved i øvrigt, at den østtyske militære efterretningstjeneste, der havde Østersøen som et af sine
hovedområder og derfor fulgte nøje med i danske militære bevægelser, også noterede sig bevægelser
med henblik på Færøerne. Af en dagsovervågningsrapport fra den 3. januar 1983 fremgår det, at man
havde noteret sig, at de danske orlogsskibe Fylla og Maagen var på kurs mod Færøerne. xlviii
Om Sovjetunionens generelle interesser i Nordatlanten hed det i notatudkastet fra
udenrigsministeriet, at Sovjetunionen var sig bevidst, hvor vigtige NATO´s varslingsstationer på
Grønland, Island og Færøerne var for Vestens forsvar. Der var derfor ifølge notatudkastet god grund
xlv
???????????? ??????? ????. ? ??????? ??????? ???????: ??????? ????????????????? ??????? (? ?????
1983), s. 773.
xlvi
UM 5 E 110 a/5. Referat af møde i det danske udenrigsministerium 16.8.1979.
xlvii
UM 5 E 110 a/5. Referat af møde i UM 11.3.1980 om fiskerirelationer Færøerne-DDR, dateret 13.3.1980.
xlviii
Thomas Wegener Friis: DDR´s militære efterretningstjeneste og Danmark (utrykt ph.d.-afhandling 2003), s. 158.
23