Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Det var en opfattelse, PET senere var enig i. I 1966 karakteriserede tjenesten Tjodveldisflokkens
blad 14. September, der blev redigeret af Erlendur Patursson, som ”østorienteret” og på det
udenrigspolitiske område som "et ekko af Land & Folk” og af det islandske kommunistblad. Der
eksisterede som nævnt forbindelse mellem de islandske kommunister og de færøske republikaneres
leder.
Erlendur Patursson, der i 1970´erne var medlem af Folketinget, rejste gentagne gange spørgsmålet
om Færøerne og NATO i Folketinget og klagede over, at rigsmyndighederne havde ignoreret de
færøske erklæringer om ikke at ville have militære installationer på Færøerne. Det var der også
andre færøske politikere, der gjorde. Paturssons parti er af den politisk modstander Óli Breckmann
blevet karakteriseret som ”et marxistisk løsrivelsesparti”, der ønskede NATO slettet af
verdenshistorien.
William Heinesen. Forfatteren William Heinesen stod i 1950´erne ifølge den ledende danske
kommunist, Alfred Jensen, ”vennerne” (sovjetisk jargon for kommunisterne) nær. I en samtale med
en sovjetisk diplomat i februar 1956 fortalte Alfred Jensen ligeledes, at Heinesen havde skrevet nogle
artikler om de danske politiaktioner ”mod den færøske befolkning” i foråret og efteråret 1955
(Klaksvig-urolighederne), som det kommunistiske dagblad Land og Folk om nogle dage ville
begynde at offentliggøre.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at William Heinesen ikke brød sig om NATO. I en stor artikel om
det militære byggeri på Færøerne, som blev offentliggjort i en dansk avis i sommeren 1961, spillede
Heinesen på begrebsparret NAZI og NATO. Magasinet Jólaskekulen indeholdt i 1964 en tegning af
William Heinesen, hvor
NATO-officerer er fremstillet som fulde svin, hunde og andre dyr.
Oyggjaframi, Færøske Socialister. I 1960´erne ændrede billedet sig i mere radikal politisk retning.
I 1962 dannede unge færøske studerende i København foreningen Oyggjaframi, Færøske Socialister.
Færøske Socialister fik senere en afdeling i Thorshavn, og i 1973 blev der også oprettet en afdeling i
Aarhus, ligesom der fandtes enkelte medlemmer i andre byer. De første medlemmer var knyttet til
Tjodveldisflokken, men havde for de flestes vedkommende sympati for socialistiske og
kommunistiske ideer. Snart frakendte Tjodveldisflokken sig dog enhver forbindelse med
Oyggjaframi, der arbejdede med studier af marxisme og deltagelse i studenterpolitik. Efterhånden
fjernede foreningen i København navnet Oyggjaframi, mens afdelingen i Thorshavn tilføjede et m-l
(marxister-leninister) i parants efter det oprindelige navn. Man ville bekæmpe (den vestlige)
imperialisme, NATO og EF samt drive marxistisk skoling af færinger i Danmark.
Foreningen beskrev sig selv som ”et politisk kammeratskab, som arbejder for sand folkemagt og
socialisme i Færøerne.” Som kamptegn havde Færøske Socialister et DDR-lignende symbol
bestående af en klipfisk oven på et tandhjul under en rød, femkantet stjerne. I 1972 beskrev Færøske
Socialister sit slutmål som ”en færøsk socialistisk republik”. Færøske Socialister stod ”på marxistisk
ccclxxxiv
Erlendur Patursson i Folketinget 21.3.1974, 11.3.1975 og 9.10.1975.
ccclxxxv
Òli Breckmann i Dagbladíd 6.9.1985.
ccclxxxvi
RGANI 5 28 435, 92-97. A. Kaplins referat af samtale med Alfred Jensen 4.2.1956.
ccclxxxvii
Information 16.6.1961.
ccclxxxviii
Socialistisk Håndbog 1975, s. 12.
ccclxxxix
Framin nr. 10 september 1970, s. 7.
136