Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

12. Konklusion
Kildematerialet. Som nævnt i kapitel 3 Kildegrundlaget har det ikke i tilfredsstillende omfang været
muligt at få adgang til alt relevant sovjetisk kildemateriale i de russiske arkiver. Det har betydet, at
mange væsentlige spørgsmål ikke har kunnet behandles så dybtgående, som det ville have været
ønskeligt. Sovjetunionens hensigter, strategi og mål kan nu engang bedst belyses ud fra sovjetisk
materiale. På den anden side viser erfaringerne fra andre historiske studier af Sovjetunionens politik,
at man kan komme et langt stykke ad vejen ved at analysere offentliggjort sovjetisk materiale. Der
har vist sig at være en høj grad af overensstemmelse mellem offentliggjorte synspunkter og fortrolige
overvejelser.
Det sovjetiske materiale, der har været adgang til, er blevet intensivt udnyttet og suppleret med et
omfattende og varieret, materiale fra især en række danske statslige institutioner. Der er herved
blevet tegnet et mangefacetteret billede af Færøernes stilling under Den kolde Krig med hovedvægt
på den rolle, som Sovjetunionen/Warszawa-pagten spillede for Færøerne - enten rent faktisk eller i
Danmarks og NATO´s mere eller mindre begrundede forestillinger om denne rolle.
Sovjetunionen. Sovjetunionen var både en supermagt og et imperium med et indre og et ydre
imperium, som blev behersket af et ideologisk-revolutionært regime. Dette regime var forvisset om,
at fremtiden med naturnødvendighed tilhørte socialismen i sovjetsk aftapning, og at det var i alle
nationers interesse at overgå til et politisk-økonomisk system som det sovjetiske. Erfaringen havde
vist, at dette regime ikke veg tilbage for at give en hjælpende hånd med for at få denne
naturnødvendighed til at ske fyldest.
Regimet i Kreml betragtede sig som værende i en fundamental konflikt med de kapitalistiske stater
og "imperialismen" - en konflikt, som først ville ophøre, når den var endt med socialismens sejr over
kapitalismen i verdensmålestok.
Militær styrke blev anset for afgørende i denne globale styrkeprøve, selv om den faktor, der i sidste
instans ville gøre udslaget, var det overlegne socialistiske økonomisk-sociale system. Som vi ved nu,
men som man ikke med sikkerhed kunne vide dengang, var det sovjet-socialistiske system håbløst
underlegent både med hensyn til produktivitet og velfærd samt frihed og værdighed for den brede
befolkning.
Denne dimension skal med. Ellers forstår man ikke, hvad Den kolde Krig handlede om. Den var en
kamp om, hvordan Europa og verden skulle være; om totalitære politistater med undertrykte og
forarmede befolkninger som den sovjetiske, østtyske og rumænske skulle sejre, eller om frie og
demokratiske lande skulle kunne trives.
Sovjetunionens syn på Færøerne. Færøerne spillede ikke nogen stor rolle for Sovjetunionen under
2. Verdenskrig og i den umiddelbare efterkrigstid. Men i takt med øst-vest modsætningens skærpelse
fik Færøerne en større betydning i de sovjetiske strategisks overvejelser. Da det sovjetiske regime
besluttede, at Sovjetunionen skulle være en global flådemagt med Nordflåden som den mest
betydningsfulde af de sovjetiske krigsflåder, blev Nordatlanten og hermed Færøerne en vigtig arena
for de sovjetiske militære planlæggere. Nordflåden var selve rygraden i Sovjetunionens strategiske
gengældelsesstyrke.
157