Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

anbefalet, at [forsvars]ministrene indtrængende blev opfordret til at erindre sig den for NATO
utilfredsstillende maritime situation i Atlanterhavet. xli
Danmark spillede som sømilitær magt kun en marginal rolle i disse bestræbelser. Det danske militære
bidrag til NATO-forsvaret af Atlanterhavet var uhyre beskedent. Det bestod i fire danske
fiskeriinspektionsskibe, der i krigstilfælde var øremærket til SACLANT, den amerikanske
øverstkommanderende for dette NATO-område. Som sagerne stod, var det heller ikke (politisk)
sandsynligt, at Danmark ville tage konkrete militære skridt til at afhjælpe NATO´s forringede stilling
på det sømilitære område, selv om Danmark havde en generel interesse i, at den maritime balance
ikke blev forskudt afgørende til fordel for Sovjetunionen.
Måske kunne Danmark dog blive impliceret på et par områder, f. eks. hvis NATO´s stående
atlanterhavsstyrke, STANAVFORLANT´s aktiviteter blev forøget. I denne stående styrke havde
danske fregatter nemlig med mellemrum deltaget. Der kunne måske også blive tale om at øremærke
danske skibe til NATO-beredskabsstyrken, MARCONFORLANT. I januar 1972 blev de fire
inspektionsskibe faktisk øremærket til denne beredskabsstyrke. xlii
Forsvarskommandoens opfattelse af Færøernes strategiske betydning. Fra 1982 har vi en dansk
militær kilde, der gør rede for hele den strategiske situation i det område, der var strategisk relevant
for Færøerne. Kilden er Forsvarskommandoen i Vedbæk, der i juli 1982 udarbejdede en række svar
på nogle konkrete spørgsmål, stillet af den færøske avis Dagbladid. Forsvarskommandoens svar blev
imidlertid ikke direkte tilstillet avisens redaktion, men blev sendt til den danske chef for Færøernes
Kommando med kopi til rigsombudsmanden. Disse to danske myndighedspersoner skulle derpå
sammen drøfte, i hvilken form Forsvarskommandoens svar skulle videregives til den færøske avis og
dermed til den færøske offentlighed. Der er ingen tvivl om, at de svar, der var beregnet til
offentliggørelse, indeholdt flere taktiske elementer. xliii
Forsvarskommandoens besvarelse indeholdt imidlertid et større afsnit, som ikke var tiltænkt
offentliggørelse, men som skulle tjene som baggrund for en orientering af de færøske
myndigheder. xliv Det må anses for givet, at Forsvarskommandoens vurdering ikke alene afspejlede
den danske militære ekspertises syn på sagerne, men tillige og måske endda overvejende var en
gengivelse af NATO´s og USA's militære ekspertises opfattelse. Sidstnævnte byggede igen på USA's
militære og civile efterretningsvæsens oplysninger og afspejlede således i sidste instans en begrundet
fortolkning af Sovjetunionens strategi.
Den strategiske redegørelse for Færøernes betydning indledte med Nordkalotten, som i
militærgeografisk henseende omfattede både land- og tilstødende havområder. Dette områdes
betydning var vokset stærkt siden 2. Verdenskrig, dels på grund af den almindelige teknologiske
udvikling, der gjorde det muligt såvel civilt som militært at operere i området og udnytte dets
ressourcer; dels på grund af den sovjetiske militære opbygning på Kola-halvøen. Militærteknologisk
havde missilbærende ubåde fået øget betydning, fordi deres positioner i neddykket tilstand gjorde
dem vanskelige at lokalisere og derfor vanskelige at ramme. Det var også svært at erkende deres
mulige indsættelsesområde. Sovjetiske ubåde, hvoraf hovedparten befandt sig i Murmansk-området,
xli Rapporten var betegnet MCM-31-71.
xlii FM 717-9/71-72. FMs 7. kt. Notat af 30.11.1971.
xliii FM 1. kt. 011.2-2. Forsvarskommandoen til Flyvestation Thorshavn 30.7.1982 med bilag.
xliv FM 1. kt. 011.2-2. Forsvarskommandoen til Flyvestation Thorshavn 30.7.1982 med bilag, s. 1-4.
21