Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

am[erikanske] Militær paa Island”] samt den almindelige udvikling skabt en gunstigere atmosfære for
sagen. lxxxii
Med ”Korea” mentes det kommunistiske Nordkoreas angreb på Sydkorea i sommeren 1950, et
angreb der fik USA og en række NATO-lande til militært at intervenere på Sydkoreas side. Danmark
deltog med hospitalsskibet Jutlandia.
På grund af færøsk modstand blev et færøsk hjemmeværn aldrig oprettet. Der var således under hele
Den kolde Krig ikke egentlige forsvarsstyker på Færøerne, hverken færøske, danske eller
udenlandske. Derimod blev der opført og øremærket forskellige militære anlæg, danske som
udenlandske. De vil senere blive beskrevet særskilt.
Færøernes vitale betydning for NATO. Langt vigtigere end et færøsk hjemmeværn var de militære
installationer, som senere blev oprettet på Færøerne. Hvis man skal tro danske sagkyndiges
vurderinger, spillede Færøerne en livsvigtig, ja nærmest uundværlig rolle for hele NATO´s forsvar. I
et internt notat fra det danske udenrigsministeriums NATO-kontor i 1958 fik denne opfattelse
følgende udtryk:
"I kraft af sin beliggenhed i det nordlige Atlanterhav mellem England, Island og Norge udgør
Færøerne i tilfælde af krig et vigtigt led i forsvaret af hele det nordatlantiske område og
opretholdelsen af de livsvigtige forbindelseslinier vestover. Det er da også ved gentagne lejligheder
fra NATO´s side udtrykkeligt blevet fremhævet, at Færøerne og de øvrige øgrupper i det nordlige
Atlanterhav i krigstilfælde er af væsentlig betydning for kontrollen af dette område og for de
nødvendige støtteaktioner til NATO-styrkernes operationer. Også for hele NATO´s varslings- og
kommunikationssystem er Færøernes særlige betydning flere gange blevet understreget fra NATO´s
side.
Omvendt ville Færøerne i fjendtlig besiddelse kunne tjene som en fremskudt base, fra hvilken
modstanderne med deres luft- og flådestyrker kunne komme Atlantmagterne tættere ind på livet,
ligesom de på denne måde kunne opnå fremskudte varslingsstationer. Det bør herved erindres, at
Sovjetunionen i tilfælde af krig, bortset fra områderne ved Hvidehavet og Barentshavet, ikke har
flådebaser med fri adgang til Nordatlanten.” lxxxiii
Et ”vigtigt led”, ”af ”væsentlig betydning”, Færøernes ”særlige betydning” for forsvaret af ”hele det
nordatlantiske område” og for ”hele NATO´s varslings- og kommunikationssystem. Det var ikke så
lidt.
Men ikke engang dette udtømte Færøernes store betydning for den vestlige alliance. Ifølge det
danske udenrigsministerium var NATO af den opfattelse, at Færøerne via sin deltagelse i NATO´s
koordinerede, langtrækkende varslingssystem med tilhørende kommunikationssystem også spillede
en afgørende rolle for effektiviteten af NATO´s strategiske gengældelsesstyrker, som blev anset for
at udgøre den vigtigste krigsforhindrende faktor. Disse styrker ville nemlig kun udgøre en effektiv
trussel, hvis de kunne påregne rimelig tid til at træffede nødvendige forholdsregler i tilfælde af et
sovjetisk angreb. lxxxiv
lxxxii UM 105 L 1. UM til AMB L 15.9.1951. Notits 15.9.1951 af P. Eider.
lxxxiii UM 105 L 1. Notits "Færøernes stilling under Atlantpagten" af Axel Serup og E. Schram-Nielsen. Der findes i
samme sag adskillige notitser af forskellige embedsmænd, men med samme indhold.
lxxxiv UM 105 L 1. Notits "Færøernes stilling under Atlantpagten" af Serup og Schram-Nielsen.
36