Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

fuldtonende nej. Lagtinget var ikke blevet informeret om den amerikanske station og kun orienteret
om NATO-stationen – men man havde måttet bøje sig. Det var, sagde han, ”en af de få sager, hvor
danskerne har trukket noget ned over hovedet på os mod lagtingets ønske.” Kass tilføjede, at den
danske udenrigsminister klart havde sagt, at NATO-stationen ikke ville blive flyttet, med mindre det
var i dansk forsvarspolitiks interesse. cxxxv
Forsvarsminister Hans Engels besøg på Færøerne 1985. I september 1985 aflagde
forsvarsminister Hans Engel besøg på Færøerne. Der blev organiseret opløb ved landsstyret på
Tinganes, så den danske forsvarsminister ikke kunne komme ind til lagmanden ad hoveddøren.
Avisen Oyggjatidindi rasede over den danske ”krigsminister”, som blev betegnet som ”kransekagen
på det danske djævelskab”. Ifølge avisen havde Færøerne status som en dansk ”krigskoloni”. cxxxvi
På et spørgsmål fra Færøsk Radio om lagtingsbeslutningerne vedrørende militære installationer på
Færøerne gav Engel det danske standardsvar om forsvaret som et rigsanliggende. Han tilføjede, at
han havde fuld respekt for den færøske diskussion om sikkerheds- og forsvarspolitik og mente, at
færingerne også burde respektere de synspunkter, ”som andre [den danske regering] måtte
have.” cxxxvii
Ellemann-Jensens besøg på Færøerne 1986. I august 1986 var Uffe Ellemann-Jensen igen på
besøg på Færøerne, hvor han drøftede emner af fælles interesse med landsstyret. Lagmanden fortalte
om Færøernes interesse for havet som atomvåbenfri zone – en interesse, som også Island havde ytret
på grund af landets store afhængighed af et rent hav. Udenrigsministeren mindede om
statsministeriets svar på lagtingets vedtagelse om Færøerne som atomvåbenfrit område - nemlig at
Færøerne jo allerede de facto var atomvåbenfri.
Ganske bemærkelsesværdigt var der på dagsordenen et punkt, der drejede sig om Øst-Vest forholdet
generelt. Lagmanden gav udtryk for, at man på Færøerne så uforstående på, hvad der foregik på
begge sider - altså også inden for NATO. Ellemann svarede, at Færøerne ikke var uden for NATO,
og at det ”måske netop [var] derfor, han var på Færøerne.” Lagmanden erklærede, at man fra færøsk
side ikke var enig med den officielle danske holdning. Danmark havde været afvisende over for
færøske initiativer, der skulle bidrage til nedrustning. Færøerne mente, at man kunne klare sig uden
radarstationen, som man gerne så nedlagt.
Ellemann sagde, at det var vigtigt for ham at kende de færøske synspunkter, men han gik ikke ind i
en diskussion af den færøske kritik. Derimod sagde han, at han var overrasket over, så få militærfolk
der var til stede på Færøerne – ikke mindst når man sammenlignede med antallet af tilstedeværende
sovjetiske folk på de trawlere, der blev repareret på færøske værfter. Ifølge lagmanden var det
imidlertid en økonomisk nødvendighed for Færøerne at have gode relationer til Sovjetunionen (hvor
han i øvrigt havde været på besøg året før). cxxxviii
Færøsk de facto accept og tilpasning. Trods alle de tidligere omtalte erklæringer og
lagtingsvedtagelser accepterede færingerne og deres øverste politiske forsamling, lagtinget, samt
øernes regering, landsstyret, alligevel de facto den gradvise integrering af øerne i NATO´s militære
cxxxv
FM 1. kt. 315-4. Rigsombudsmanden på Færøerne til chefen for Flyvestation Thorshavn 29.8.1984. Afskrift af
interview 3.8.1984.
cxxxvi
Oyggjatidindi 6.9.1985.
cxxxvii
FM 1. kt. 203. 13-3. Udskrift af Hans Engels udtalelser til Færøsk Radio 8.9.1985.
cxxxviii
SM 4056-2. ROM til SM 10.9.1986 med referat af møde 25.8.1986.
53