16.07.2013 Views

Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

fuldtonende nej. Lagtinget var ikke blevet informeret om den amerikanske station og kun orienteret

om NATO-stationen – men man havde måttet bøje sig. Det var, sagde han, ”en af de få sager, hvor

danskerne har trukket noget ned over hovedet på os mod lagtingets ønske.” Kass tilføjede, at den

danske udenrigsminister klart havde sagt, at NATO-stationen ikke ville blive flyttet, med mindre det

var i dansk forsvarspolitiks interesse. cxxxv

Forsvarsminister Hans Engels besøg på Færøerne 1985. I september 1985 aflagde

forsvarsminister Hans Engel besøg på Færøerne. Der blev organiseret opløb ved landsstyret på

Tinganes, så den danske forsvarsminister ikke kunne komme ind til lagmanden ad hoveddøren.

Avisen Oyggjatidindi rasede over den danske ”krigsminister”, som blev betegnet som ”kransekagen

på det danske djævelskab”. Ifølge avisen havde Færøerne status som en dansk ”krigskoloni”. cxxxvi

På et spørgsmål fra Færøsk Radio om lagtingsbeslutningerne vedrørende militære installationer på

Færøerne gav Engel det danske standardsvar om forsvaret som et rigsanliggende. Han tilføjede, at

han havde fuld respekt for den færøske diskussion om sikkerheds- og forsvarspolitik og mente, at

færingerne også burde respektere de synspunkter, ”som andre [den danske regering] måtte

have.” cxxxvii

Ellemann-Jensens besøg på Færøerne 1986. I august 1986 var Uffe Ellemann-Jensen igen på

besøg på Færøerne, hvor han drøftede emner af fælles interesse med landsstyret. Lagmanden fortalte

om Færøernes interesse for havet som atomvåbenfri zone – en interesse, som også Island havde ytret

på grund af landets store afhængighed af et rent hav. Udenrigsministeren mindede om

statsministeriets svar på lagtingets vedtagelse om Færøerne som atomvåbenfrit område - nemlig at

Færøerne jo allerede de facto var atomvåbenfri.

Ganske bemærkelsesværdigt var der på dagsordenen et punkt, der drejede sig om Øst-Vest forholdet

generelt. Lagmanden gav udtryk for, at man på Færøerne så uforstående på, hvad der foregik på

begge sider - altså også inden for NATO. Ellemann svarede, at Færøerne ikke var uden for NATO,

og at det ”måske netop [var] derfor, han var på Færøerne.” Lagmanden erklærede, at man fra færøsk

side ikke var enig med den officielle danske holdning. Danmark havde været afvisende over for

færøske initiativer, der skulle bidrage til nedrustning. Færøerne mente, at man kunne klare sig uden

radarstationen, som man gerne så nedlagt.

Ellemann sagde, at det var vigtigt for ham at kende de færøske synspunkter, men han gik ikke ind i

en diskussion af den færøske kritik. Derimod sagde han, at han var overrasket over, så få militærfolk

der var til stede på Færøerne – ikke mindst når man sammenlignede med antallet af tilstedeværende

sovjetiske folk på de trawlere, der blev repareret på færøske værfter. Ifølge lagmanden var det

imidlertid en økonomisk nødvendighed for Færøerne at have gode relationer til Sovjetunionen (hvor

han i øvrigt havde været på besøg året før). cxxxviii

Færøsk de facto accept og tilpasning. Trods alle de tidligere omtalte erklæringer og

lagtingsvedtagelser accepterede færingerne og deres øverste politiske forsamling, lagtinget, samt

øernes regering, landsstyret, alligevel de facto den gradvise integrering af øerne i NATO´s militære

cxxxv

FM 1. kt. 315-4. Rigsombudsmanden på Færøerne til chefen for Flyvestation Thorshavn 29.8.1984. Afskrift af

interview 3.8.1984.

cxxxvi

Oyggjatidindi 6.9.1985.

cxxxvii

FM 1. kt. 203. 13-3. Udskrift af Hans Engels udtalelser til Færøsk Radio 8.9.1985.

cxxxviii

SM 4056-2. ROM til SM 10.9.1986 med referat af møde 25.8.1986.

53

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!