Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan
Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan
Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
færingerne økonomisk støtte til at genopbygge fiskeriet og fiskeflåden, men også støttede færøske<br />
krav om "selvstændighed".<br />
Samme Krasilnikov mente også at vide, med den danske presseattaché ved gesandtskabet i Reykjavik<br />
som kilde, at Danmark allerede havde vinket farvel til Grønland og Island, men at Færøerne fortsat<br />
var af vital interesse for Danmark. En islandsk avis havde også bragt en artikel af bladets<br />
korrespondent i København om, at den danske stat nu havde bevilget støtte til bygning af færøske<br />
skibe på danske værfter.<br />
Som også allerede tidligere nævnt nåede de sovjetiske analytikere i februar <strong>1945</strong> til den slutning, at<br />
det ikke kunne udelukkes, at Færøerne efter krigen ville kunne blive en formelt ”uafhængig og<br />
selvstændig stat” (gåseøjnene stammer fra den sovjetiske rapport) uden forbindelse til Danmark, men<br />
underordnet England. En anden mulighed var en Islandsk-Færøsk Føderation, inspireret af<br />
amerikanerne, dvs. under USA´s dominans.<br />
Hvordan Sovjetunionen skulle forholde sig til en færøsk løsrivelse fra Danmark, måtte afhænge af,<br />
hvor stærk indflydelse Moskva ville få på Danmark efter krigen. Men hele spørgsmålet om Danmarks<br />
status, når Tyskland var besejret og Danmark befriet, var på dette tidspunkt uafklaret. I Moskva<br />
gjorde man sig mange overvejelser om, hvordan Sovjetunionen kunne styrke sin indflydelse på den<br />
svage Østersøstat med de nordatlantiske besiddelser.<br />
Den umiddelbare efterkrigstid. Færøernes internationale situation var, som tidligere omtalt, også<br />
med inde i det sovjetiske billede, da den sovjetiske besættelse af Bornholm var på dagsordenen i<br />
<strong>1945</strong>-1946. Den danske frygt for, at Moskva ville foretage en kobling mellem den danske Østersøø<br />
og Færøerne viste sig dog at være ubegrundet. I april 1946 forlod de sovjetiske tropper Bornholm,<br />
selv om der på dette tidspunkt endnu var britiske tropper på Færøerne.<br />
I sommeren 1946 udarbejdede den nye sovjetiske gesandt i Danmark, Andrej Plakhin, en rapport om<br />
Færøerne, hvori ikke mindst de dansk-færøske forhandlinger om en ny status for Færøerne blev<br />
fyldigt behandlet. Ifølge rapporten ville det hele muligvis ende med Færøernes løsrivelse – en<br />
mulighed gesandten forholdt sig helt afslappet overfor.<br />
Plakhins kølige holdning til dette spørgsmål hænger givetvis sammen med, at han allerede på dette<br />
tidspunkt anså Danmark for "tabt" i forhold til muligheden for afgørende sovjetisk indflydelse på<br />
dansk udenrigspolitik. Efter hans opfattelse befandt Danmark sig nemlig fast i Storbritanniens<br />
greb. ccxiv<br />
Også den tidligere omtalte sovjetiske ambassadør i Washington, N. Novikov, synes at have anset<br />
Færøerne for "tabte", da han i september 1946 indberettede til Molotov, at USA planlagde at<br />
anlægge en række radiostationer i Atlanterhavet. ccxv<br />
Moskvas analyse af Færøerne 1947. Efter at der ved forhandlinger mellem lagtinget og den<br />
danske regering i juli 1947 var opnået enighed om de færøske ønsker om selvstyre inden for<br />
rigsfællesskabet, blev Færøerne gjort til genstand for en udførlig sovjetisk analyse i september samme<br />
år. Det var førstesekretæren ved det sovjetiske gesandtskab i Danmark, Boris Jelsukov, der stod for<br />
ccxiv<br />
AVP RF 06 8 33 512. Plakhin til Molotov 19.2.1946; 085 31 125 4. Annotering til årsrapport 1946 dateret<br />
20.6.1947.<br />
ccxv<br />
Kenneth M. Jensen (ed.): Origins of the Cold War.<br />
80
Change language