Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

modsætning til USA var et europæisk land både geografisk, historisk og kulturelt. Europa var, som
det hed, "Oktoberrevolutionens vugge" og marxismen-leninismens fødested.
De socialdemokratisk ledede regeringer i Tyskland, England og Frankrig frygtede, at det skulle
lykkes Sovjetunionen at "afkoble" Vesteuropa fra USA. Flere af de mindre NATO-medlemmer
syntes på nippet til at bryde den indbyrdes solidaritet i den vestlige alliance. I Danmark blev der på
grund af Socialdemokratiets kursskifte i folketinget politisk flertal for at gå imod den fælles NATOpolitik.
Sovjetunionens leder fra 1985, Mikhail Gorbatjov, kaldte senere Kremls opstilling af atomraketterne
for "et utilgiveligt eventyr”, der skete under tryk fra det sovjetiske militær-industrielle kompleks.
Man satsede ifølge Gorbatjov på, at fredsbevægelsen i Europa ville forhindre NATO´s
modforholdsregler.
"Den militariserede lejr" bryder sammen. I det lange løb var Sovjetunionens ineffektive økonomi
ikke i stand til at bære de enorme udgifter, som oprustningen, det enorme bureaukrati,
undertrykkelses- og sikkerhedsapparat samt den globale støtte til marxistisk-leninistiske regimer og
bevægelser samt Moskva-loyale kommunistpartier over hele verden kostede. Gorbatjov kaldte til
sidst Sovjetunionen for "en militariseret lejr". To trediedele af investeringerne i
maskinbygningssektoren gik til våben og militærteknologi. Udenrigsminister Eduard Sjevardnadze
erklærede, at marxismen-leninismen havde bidraget til at skabe en permanent trussel i verden og
samtidig dømt Sovjetunionen til isolation og tilbageståenhed.
Efter at have afbrudt nedrustningsforhandlinger med USA i 1983 genoptog Sovjetunionen disse
forhandlinger i 1985. Ét efter ét lod Moskva de krav falde, der havde forhindret aftaler om
nedrustning, og som fredsbevægelsen i Vesteuropa havde støttet. I 1987 indgik USA og
Sovjetunionen den første nedrustningsaftale siden 2. verdenskrig. To år senere blev en ny,
omfattende aftale blev underskrevet, hvorved Sovjetunionens store militære overvægt blev udjævnet.
Samme år, 1989, faldt de socialistiske regimer i Øst- og Centraleuropa ét efter ét sammen som følge
af et folkeligt, fredeligt pres. Berlin-muren, der var et symbol på kommunismens ufrihed og
undertrykkelse, blev brudt ned. Snart gik både Warszawapagten og Comecon i opløsning. Efter det
fejlslagne kommunistiske kup i Moskva i 1991 eksisterede den sovjetiske trussel ikke mere.
Konflikten mellem øst og vest - Den kolde Krig - var forbi.
Færøerne som paradoks. Færøerne udgjorde under hele Den kolde Krig et paradoks. Landet var
via rigsfællesskabet medlem af den vestlige alliance, uden at spørgsmålet om medlemskab havde
været til debat eller afstemning på Færøerne.
Færøerne blev hurtigt integreret i NATO´s forsvarsplaner og fandt sin præcise plads i alliancens
militære struktur.
Der blev anlagt mindre, om end vigtige forsvarsanlæg på Færøerne, som spillede en ikke ubetydelig
rolle i alliancens forsvarsberedskab. Under en eventuel krig ville disse anlægs betydning være blevet
dramatisk forøget. Hertil kom andre faciliteter, som ville være blevet aktiveret - den øremærkede
lufthavn til krigsfly og den øremærkede fjord til ubåde og andre krigsskibe.
167