Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

"En forbliven i det danske rigsfællesskab ville være mere perspektivrig for dette lille folks udvikling og blomstring."
En suveræn færøsk stat ville nemlig ikke kunne blive rigtig selvstændig, men i stedet blive omdannet
til en satellit for de angelsaksiske magter. ccxii
Det var altså Kremls syns på spørgsmålet. Færøerne skulle ikke løsrive sig, for det ville skade
Sovjetunionens interesser. Den bagved liggende sovjetiske antagelse var, at det var bedre for Kreml
at have de strategisk interessante øer underlagt Danmark, som var en svag magt og derfor mere
modtagelig for sovjetisk tryk. Ved at presse Danmark kunne Kreml modvirke, at Færøerne blev alt
for stærkt integreret i den vestlige, amerikansk dominerede militæralliance. Hvis Færøerne løsrev sig,
ville de derimod komme under umiddelbar britisk eller amerikansk indflydelse. Og Moskva ville i så
fald vanskeligt kunne forhindre øernes fulde integrering i NATO-systemet.
Det var den sovjetiske opfattelse i 1970 - på et tidspunkt, hvor den vestlige alliance var en realitet, og hvor
Danmarks medlemskab af NATO ligeledes var en realitet. Men hvordan så Moskva på sagen før den vestlige
alliances tilblivelse? Det vil blive emnet for det følgende.
NKID´s rapport om Færøerne 1945. Det sovjetiske udenrigskommissariats analyse af Færøerne fra
februar 1945 – dvs. mens verdenskrigen endnu var uafsluttet – blev omtalt i kapitel 7 om Færøernes
rolle i Sovjetunionens og Warszawa-pagtens sikkerheds- og militære strategi. Her skal vi se på den
sovjetiske rapports afsnit om de økonomiske og andre forhold på Færøerne. Som man vil huske var
rapporten udarbejdet af to af udenrigskommissariatets Danmarksspecialister, Mikhail Vetrov (der
senere blev sovjetiske ambassadør i Danmark) og Tatjana Zjdanova. Rapporten var stilet til
viceudenrigskommissær Vladimir Dekanozov, som ved denne tid netop havde Danmark som
ansvarsområde.
Redegørelsen indeholdt i alt seks afsnit - om økonomi, historie, den administrative-politiske struktur,
de politiske partier og Færøerne under 2. Verdenskrig. Oplysningerne om de økonomiske forhold på
Færøerne stammede imidlertid helt tilbage fra 1940. Dette forhold afspejler, hvor vanskeligt det var
for Moskva at skaffe sig pålidelige og aktuelle oplysninger om situationen i mange lande under
krigen. Samme forhold gjorde sig også gældende, hvad angår troværdige oplysninger om forholdene
i Danmark.
Rapporten omtalte den færøske fiskeriflådes størrelse og sammensætning ifølge 1940-oplysningerne,
men gjorde samtidig opmærksom på, at der forelå meddelelser om, at halvdelen af den færøske
fiskeflåde skulle være blevet ødelagt som følge af krigshandlinger i Nordatlanten. Moskva havde
altså ingen informationer om den store fremgang i fiskeriet, som havde fundet sted under krigen.
Færøernes særlige status i det danske rige blev fremhævet. Selvom øerne havde status som et dansk
amt, var lagtinget ikke et normalt dansk amtsråd og amtmanden ikke en normal dansk amtmand.
Lagtinget var derimod at betragte som "Færøernes egen politiske repræsentation under den danske
regering." Amtmanden på Færøerne hørte under statsministeriet og ikke som de andre danske
amtmænd under indenrigsministeriet. Den danske regerings protest i 1940 over for England mod den
britiske besættelse af Færøerne og Londons afvisning af at modtage den danske protest omtaltes
også.
ccxii ??????, ?.?.: «? ????????? ???????????? ?????????? ?????? ? ????????????? ?? ? ?????? ???????????-
???????????????? ???? ????», s. 277-278.
78