Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Rasmussen har forstået pointen - at hvis den danske regering viste sig imødekommende over for én
magt (USA), som viste interesse for dansk territorium (Færøerne), så kunne også andre udenlandske
magter (Sovjetunionen) vise interesse for dansk territorium. clxxxi
Det var dog en mild og på ingen måde truende kommentar. I sit tosidede forhold til Danmark syntes
Kreml ikke at tillægge hverken Færøerne eller Grønland større betydning - modsat hvad man blev
ved med at forestille sig i København. Da Gustav Rasmussen et par dage senere havde en længere
samtale med Stalin, kom denne overhovedet ikke ind på de danske nordatlantiske besiddelser. clxxxii
Efter hjemkomsten fra Moskva redegjorde Gustav Rasmussen i Udenrigspolitisk Nævn for sine
forhandlinger med Molotov og Stalin. Her sagde udenrigsministeren, at Molotov havde givet udtryk
for tilfredshed med Danmarks modstand mod USA´s forsøg på at overtage stationen på Færøerne:
”Stationer på danske øer må naturligvis være danske.” clxxxiii Udenrigsministeren afholdt også et
pressemøde den 25. juni.
Danmarks kommunistiske Parti: Risiko for imperialistisk indblanding. Kremls syn på
spørgsmålet om Færøerne og det danske rigsfællesskab kom også indirekte til orde i Danmarks
kommunistiske Partis presse og i ledende kommunisters udtalelser. Den 21. juli 1946 skrev Land og
Folk, at i og med at Danmark nu overtog den britiske LORAN-station i Våg på Færøerne - RAF´s
Marinestation, som havde militære formål og indgik i en kæde af stationer fra Grønland over Island
og videre til Skotland og Azorerne - indledte Danmark et militært samarbejde med England og
USA. clxxxiv
Under den storpolitiske debat i folketinget i oktober 1946 gav DKP´s leder Aksel Larsen
umisforståeligt udtryk for, at Færøerne burde forblive en del af det danske rige: ”Hvis Færøernes
tilhørsforhold til Danmark skulle blive opløst, så tror jeg, at det ville få meget uheldige følger for
Færøerne og færingerne. Færøerne er en del af det skandinaviske Norden. De har i århundreder hørt
sammen med Danmark [… ], her hører de hjemme.” Aksel Larsen afspejlede også Kremls frygt for, at
Færøerne uden for rigsfællesskabet ville komme under britisk og amerikansk indflydelse: ”De
[Færøerne, bj] vil formentlig ikke kunne stå økonomisk alene, og hvis de skulle blive skilt fra
Danmark, så risikerer man, at Færøerne bliver en kastebold for imperialistiske
stormagtsinteresser.” clxxxv
Kommunistføreren kunne have tilføjet, at det først og fremmest ikke var i Sovjetunionens interesse,
at Færøerne skilte sig ud af rigsfællesskabet med Danmark.
Under forhandlingerne mellem Danmark og Færøerne om hjemmestyreloven spillede den danske
frygt for en kobling mellem de nordatlantiske øer og Østersø-øen Bornholm ligeledes en rolle. I
forvejen generede den fortsatte amerikanske militære tilstedeværelse på Grønland den officielle
danske, alliancefri udenrigspolitik. Men hvis også Færøerne ved "en forskydning" under en eller
anden form skulle blive inddraget i et vestligt strategisk system, kunne det befrygtes, at dette "fra
anden side" [Sovjetunionens, bj] ville blive betragtet som et storpolitisk skaktræk. Og "selv om
Danmark muligvis ikke [af Sovjetunionen] ville blive betragtet som medansvarlig herfor, må den
clxxxi
AVP RF 06 8 33 519. Referat af Molotovs samtale med Gustav Rasmussen 1.6.1946.
clxxxii
AVP RF 06 8 33 519. Referat af Stalins samtale med prins Aksel og Gustav Rasmussen. Se også UM 3 E 92.
Referat af møde i UPN 20.6.1946.
clxxxiii
UM 3 E 92. Referat af møde i UPN 20.6.1946.
clxxxiv
Land og Folk 21.7.1946.
clxxxv
Rigsdagstidende. Folketinget 1946-1947, sp. 185-186.
68