Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Jóannes Dalsgaard var utilfreds med svaret. Han efterlyste tekniske oplysninger om moderniseringen,
kaldte anlægget ”ulovligt” (uden at det fremgik, hvad han konkret sigtede til) og sagde, at det
skadede forholdet mellem Færøerne og Danmark. Advarende tilføjede han, at det kunne få meget
alvorlige konsekvenser for det dansk-færøske forhold, at Danmark ikke respekterede demokratisk
vedtagne beslutninger herom på Færøerne. Og han bad den danske regering om af omvurdere sine
synspunkter. Den danske regerings henvisning til det statsretlige forhold brød han sig ikke om, sagde
Dalsgaard. cxxviii
Færøerne som atomvåbenfrit område. I oktober 1983 fremsatte Erlendur Patursson i lagtinget et
forslag om at få Færøerne gjort til et atomvåbenfrit område. Forslaget blev vedtaget i februar 1984
og meddelt den danske regering. cxxix Senere meldte også Olaf Olsen, Folkeflokken, Frederik Olsen og
Hilmar Kass fra Selvstyrepartiet og Jóannes Dalsgaard, Socialdemokratiet, sig som
medforslagsstillere. Under debatten om forslaget i lagtinget tilsluttede yderligere Atli Dam sig
forslagsstillerne. Forslaget blev stærkt angrebet af Óli Breckmann, Folkeflokken, der gjorde
gældende, at Færøerne allerede var atomvåbenfrie, at et atomvåbenfrit område ikke gav nogen
garanti mod atombomber i krigstid, og at forslaget ville blive taget til indtægt af Sovjetunionen.
Adolf Hansen, Fremskridts- og Fiskeripartiet, kaldte ligefrem forslaget for landsskadeligt.
Formanden for Folkeflokken, Jógvan Sundstein, henviste til, at Færøerne ikke selv havde ret til at
bestemme på området; han efterlyste derfor en ændring af selvstyreloven. Han var personligt
tilhænger af Færøernes medlemskab af NATO, men det skulle være på grundlag af en færøsk
beslutning herom. cxxx
I 1984 offentliggjorde et dansk militærkritisk tidsskrift to meget kritiske artikler om militære anlæg
på Færøerne. Artiklernes indhold er mere detaljeret behandlet andetsteds. Her skal blot nævnes, at
artiklerne – der var konkrete og velinformerede – argumenterede for, at amerikanske militære anlæg
på Færøerne var blevet anlagt i modstrid med den officielle danske politik, som ikke tillod fremmede
militære baser på dansk område. Artiklerne vakte stor opmærksomhed både i Danmark og på
Færøerne. Et flertal i lagtinget vedtog i maj 1984 en erklæring, der krævede stationen i Mørkedalen
undersøgt omgående.
Dansk beroligelsespolitik. Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens besøg i 1984. I sommeren
1984var udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens på uofficielt besøg på Færøerne.Det var kort tid
efter offentliggørelsen af de tidligere nævnte artikler om de militære anlæg på Sornfelli, hvori det
blev hævdet, at den påbegyndte modernisering af anlæggene ville forøge NATO´s offensive
muligheder og forbedre den vestlige alliances evne til at angribe sovjetiske strategiske anlæg og
flådestyrker. cxxxi
Lagmanden bad udenrigsministeren om at redegøre for dansk sikkerhedspolitik over for lagtingets
markedsudvalg. Især var lagmanden interesseret i at høre om den militære situation i Nordatlanten og
ikke mindst det, der nu blev omtalt som NARS-stationen i Mørkedal efter omtalen af det militære
anlæg i tidsskriftet Forsvar. cxxxii Formanden for markedsudvalget ønskede en drøftelse af de
sikkerhedspolitiske spørgsmål, som direkte berørte Færøerne. Han sagde, at artiklen om stationen
havde vakt dyb uro i den færøske befolkning.
cxxviii
SM ROM til SM 8.11.1983.
cxxix
SM Oversættelse af lagtingssag nr. 13/1983: Færøerne atomfrit område. Forslag til vedtagelse 28.10.1983.
cxxx
SM ROM til SM 1.12.1983.
cxxxi
Paul Claesson: "Forpost Færøerne", Forsvar - militærkritisk magasin 13-14 (1984), s. 22-23.
cxxxii
SM 4056-2. Notits 14.8.1984. NARS står for North Atlantic Radio System.
50