Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

omfattende Færøerne efter Forsvarskommandoens opfattelse var påkrævet. Den pågældende
repræsentant mente at vide, at rigsombudsmanden var af den opfattelse, at de færøske myndigheder
ville give tilslutning til en sådan øvelse.
Statsministeriet afviste imidlertid pure en sådan tanke. Det måtte anses for ”helt udelukket” at opnå
politisk tilslutning fra landsstyret, hed det i et notat, så meget mere som det i 1978 udpegede
landsstyre havde lovet at arbejde for at fremme lagtingsvedtagelsen af 19. august 1970 om at holde
Færøerne uden for militæralliancer. xcii
Den pågældende NATO-landsætningsøvelse blev derfor ikke gennemført.
NATO-øvelsen Wintes/Cimex 1981. I foråret 1981 modtog Forsvarskommandoen i Vedbæk en ny
rapport fra chefen for Færøernes Kommando om de forsvarspolitiske forhold på Færøerne. xciii
Baggrunden var en kommende NATO-øvelse, Wintex/Cimex 81, som også inddrog Færøerne. Før
øvelsen blev gennemført, orienterede chefen for Færøernes Kommando den færøske lagmand og
rigsombudsmanden. Det skete den 27. februar 1981. Den danske militære chef orienterede om
Færøernes Kommandos aktiviteter, herunder den strategiske situation i Atlanterhavet, om NATOstøtte
til Færøernes økommandant (under krig), om såkaldt Host Nation Assistance og om
øvelsesdeltagelse.
Det er uvist, om chefen for Færøernes Kommando også fortalte lagmanden, at NATO var
interesseret i at kunne benytte Færøerne som base for kamphelikoptere. Der var tale om
kamphelikoptere, som var udrustet til at bekæmpe ubåde (Anti Submarine Warfare (ASW)helikoptere).
Formålet med at få sådanne kamphelikoptere baseret på Færøerne var at styrke ASWtilstedeværelsen
i ”gabet” – dvs. styrke muligheden for at bekæmpe sovjetiske ubåde i GIUK-gabet.
Lagmand Pauli Ellefsen erklærede imidlertid, at landsstyret ikke ønskede at diskutere overlevelse i
militære spændingsperioder og krig, fordi det vigtigste politiske problem for Færøerne lige nu var
overlevelse i fredstid. Fiskeriforhandlingerne med EF var mislykkedes, og man overvejede via NATO
at kræve større fiskekvoter fra EF. Andre lande havde udvidet deres søterritorium til 200 sømil, og
Færingerne hentede traditionelt to tredjedele af deres fangster i fjernområder. Lagmanden forsøgte
altså at knytte NATO´s militære interesse for Færøerne sammen med Færøernes økonomiske
interesser over for EF.
Oplysninger om NATO´s planlagte øvelse i foråret 1981 med inddragelse af Færøerne slap ud til
offentligheden. NATO-orlogsskibe skulle ifølge disse oplysninger indtage brændstof i Thorshavn.
Bladet Oyggjatidindi kunne den 20. marts fortælle, at formanden for markedsnævnet i lagtinget,
Hilmar Kass fra Selvstændighedspartiet, ville protestere og have lagmand Pauli Ellefsen til at forbyde
NATO´s benyttelse af Færøerne til øvelsesformål. Færøerne kunne ikke acceptere, at NATO-skibe
anløb færøske havne for at bunkre, når især Englands politik mod Færøernes fiskerierhverv truede
Færøernes eksistens. Over for den færøske offentlighed hævdede lagmanden, at han intet kendte til
nogen NATO-øvelse på Færøerne, og at landsstyret endnu ikke havde behandlet sagen. xciv
Samtidig med disse for Færøerne utilfredsstillende forhold – der medførte anti-EF- og anti-NATOerklæringer
fra næsten alle færøske partier – afsluttede Færøerne en fiskeriaftale med Sovjetunionen
xcii SM 40-17-60. Notits af Henning Gottlieb 2.4.1979 med påtegning af 11.4.1979.
xciii FM 1. kt. 011.2-2. Chefen for FRK til Forsvarskommandoen 14.4.1981.
xciv FM 1. kt. 011.2-2. Chefen for FRK til Forsvarskommandoen 14.4.1981. Bilag.
39