Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

05. NATO og Færøerne
”Det er i nøje overensstemmelse med hjemmestyreordningen fast praksis også i udenrigs- og
sikkerhedsspørgsmål, at al kommunikation m.v. foregår mellem regeringen og landsstyret,
hvorimod regeringen ikke kontakter lagtinget. Lagtinget har ikke nogen kompetence i udenrigs- og
sikkerhedspolitiske spørgsmål, og dets vedtagelser på disse områder er alene at betragte som
vejledende henstillinger til regeringen.” lxxiv
Færøerne (og Grønland) bliver NATO-territorium. NATO betyder Den Nordatlantiske
Traktatorganisation, og den pagt, som den danske regering ved udenrigsminister Gustav Rasmussen
underskrev den 4. april 1949, hed Den nordatlantiske Pagt. Det er værd at fremhæve dette forhold,
ikke mindst når det gælder en undersøgelse af Sovjetunionen, Færøerne og NATO. Set fra USA -
initiativtageren til og hovedmagten i alliancen - var Nordatlanten alliancens kerneområde. Over dette
ocean gik de livsvigtige forbindelseslinier mellem alliancens to geografisk adskilte dele, Nordamerika
og Vesteuropa. Uden en sikring af disse forbindelseslinier kunne USA ikke forsvare de
vesteuropæiske stater. Og uden at kontrollere Nordatlanten kunne USA ikke forsvare sig selv mod
eventuelle sovjetiske fly- og flådeangreb.
Hermed er allerede sagt, at Færøerne – ligesom Island - i kraft at være beliggende i Nordatlanten
måtte tildrage sig USA´s og den vestlige alliances interesse. Alene af denne grund måtte Færøerne
også komme ind i Sovjetunionens synsfelt. Et område, der var interessant for den vestlige alliance,
var også interessant for Sovjetunionen og den østlige alliance.
Da Den kolde Krig for alvor begyndte at spidse til i 1948, søgte Danmark først tilflugt i ideen om en
skandinavisk forsvarsalliance. (Medlemskab af Vestunionen blev derimod kategorisk afvist).
Forhandlinger herom blev ført med Sverige og Norge helt frem til januar 1949, og endnu så sent som
i februar 1949 gav statsminister Hans Hedtoft udtryk for, at en skandinavisk løsning på Danmarks
sikkerhedsproblemer ville være det bedste både for Norden og for verdensfreden. Hvis en
skandinavisk forsvarsalliance var blevet virkeliggjort, ville det have været ensbetydende med, at
Færøerne ikke ville være blevet dækket af alliancen. Hverken Færøerne eller Grønland var nemlig
omfattet af det påtænkte skandinaviske forsvarsforbund. lxxv
Hvis Danmark ikke var blevet medlem af Atlantpagten, ville Færøernes strategiske position
naturligvis have været den samme. Såvel Storbritannien og USA som Sovjetunionen ville i så fald
fortsat have været interesseret i at anvende, henholdsvis nægte modparten at anvende Færøernes
militærstrategiske potentiale.
Danmarks medlemskab af Atlantpagten sikrede set fra København forsvaret af Færøerne og
Grønland. Det fortalte Gustav Rasmussen Det Udenrigspolitiske Nævn den 21. marts 1949, efter at
han havde været i Washington for at få afklaret en række spørgsmål i forbindelse med et eventuelt
dansk medlemskab. Gustav Rasmussen forklarede Nævnet, at pagten ville omfatte hele det danske
monarki inklusive Bornholm, Færøerne og Grønland - i øvrigt en interessant sammenstilling af øen
Bornholm med de to nordatlantiske områder, der jo havde en ganske anden status i riget. Det var –
lxxiv
SM 4056-2. Notits vedrørende en eventuel henvendelse fra lagtingets markedsudvalg om ”samråd med
forsvarsministeren” 14.8.1984.
lxxv
Bent Jensen: Bjørnen og haren, s. 303 ff.
33